I hundredvis af år blev de nye studerende på Københavns Universitet budt velkommen af selveste rektor til den traditionsrige immatrikulationsfest. Her uddelte rektor håndtryk til op mod 3.000 studerende, der i flere timer havde stået sammenklemt på Frue Plads for at trykke hans fugtige lab og dele bakterier med resten af universitetet. For at det ikke skal være løgn, forlod de derefter den åbne himmel og maste sig endnu tættere sammen til en efterfest på Studenterhuset. Det lyder absurd i dag, hvor immatrikulationsfesten da heldigvis også var rykket online.

LÆS OGSÅ: »Det kan godt blive lidt akavet, det her«

Nye studerende fra mere end 70 bacheloruddannelser plejede at samles inden selve studiestarten til et rusarrangement, som Studenterrådet stablede på benene. Der var taler, streetfood, kolde fadøl og skægge ryste-sammen-aktiviteter. Typisk ville du blive tvunget ind i en cirkel af komplet fremmede og bedt om at smide et stykke toiletpapir ind i cirklens midte for hvert fun fact, du fortalte om dig selv. I dag ved vi, hvor hurtigt toiletpapir kan blive en mangelvare, og arrangementet er selvfølgelig aflyst.

Måske har du hørt nogen tale om, at der engang eksisterede rusture på universitetet. Det hele begyndte typisk med en time eller to i en varm bus med en god håndfuld fremmede mennesker, og nogle tutorer, der havde til opgave at gøre alle mindre fremmede for hinanden. Fx ved at lave speeddating, hvor du og din skiftende sidemakker fik til opgave at diskutere, hvad I helst ville: svede remoulade eller altid sove med en hjemløs mand som dyne? Imens ville tutorerne, iført strutskørt og hulakrans, kæmpede om at snakke i chaufførens mikrofon. Nå, men du skal jo ikke på rustur lige foreløbig, og dating er for øvrigt et præ-corona-fænomen.

LÆS OGSÅ: For Ida var introforløbet hårdere end en uge på Roskilde Festival

Forestil dig at have drukket ni Royal-øl, en halv flaske dårlig rødvin og tre små sure for derefter at slumre væk i en knirkende køjeseng med mindre end pusteafstand hen til din fremmede sovemakker. Sådan var det at være på rustur. Måden, du ville blive vækket på (efter kun at have sovet i noget nær to timer), var ved en anmassende lyd af grydelåg, der blev hamret mod hinanden, en falsk tuba og 20 tutorer, der en gang imellem råbte »equila!«. Nu kan du heldigvis i stedet sove længe, helt alene, i dit hjem, uden nogen form for nærkontakt til andre mennesker.

300 studerende står i kø for at mase sig ind i et mørkt forelæsningslokale, hvor de skal sidde skulder ved skulder i to timer. Det scenarie var hverdag på campus. Men det kommer du heldigvis ikke til at opleve lige foreløbig. Og ja, der var da noget magisk ved de store forelæsninger, hvor du kunne skue ud over hele din årgang og føle dig som en del af noget stort. Men du må altså nøjes med at indtage en dårlig ergonomisk siddestilling i din enmandsseng, når du skal til forelæsning på Zoom. Igen.

LÆS OGSÅ: Ansigtsgenkendelse og fake news: Zoom kan misbruge universitetsdata, siger it-folk

Lyden af en sidemakker, der gnasker gulerødder – eller hvisler til sig selv i frustration. Det skal du glæde dig over, at du ikke skal trækkes med i nærmeste fremtid. Universitetets – og byens øvrige – læsesale har nemlig reduceret deres antal læsepladser kraftigt. Så medmindre du står op inden solopgang og har modet til at slås om de få læsepladser på fakulteterne og i resten af byen, må du hellere finde en café, der orker at have en nærig studerende siddende i timevis og spytte i en americano.

LÆS OGSÅ: Guide til god etikette på læsesalen: Undgå højlydt fodtøj, og bliv hjemme, hvis du snotter

I svundne tider havde de studerende tradition for at stress-pakke en slatten madpakke hver morgen, mens de fortravlet hældte havregrød i kæften. Så kunne ostemadderne nå at blive dejligt lunkne inden frokosttid, mens pestoen flød ud i rygsækken. Nu, hvor du skal studere hjemmefra, er der heldigvis ikke så langt til køleskabet. Så måske bliver det her semestret, hvor du endelig har overskuddet til at lave næringsrige og instagram-venlige kålsalater til frokost? Ellers er der heller ingen, der opdager, hvis du slår et smut forbi den lokale shawarmabiks.

LÆS OGSÅ: Vi bad de kendte og kloge om at smøre os en madpakke

Du har måske knapt hørt rygter om det, men engang var der fester på Københavns Universitet, hvor folk tog sombreroer på og klædte sig ud som cowboys og indianere eller børshajer og hjemløse. Det var et stort samtaleemne både i og uden for universitetet, hvor mange frygtede, at manglen på stereotypificerende udklædning ville undergrave ytrings- og forskningsfriheden.

Der kommer ikke til at være nogen fester, hvor hvide majoritetsdanskere kan appropriere andres kultur.

Heldigvis behøver du ikke i den forbindelse gruble over identitetspolitik og såkaldt krænkelseskultur, for der kommer ikke til at være nogen fester, hvor hvide majoritetsdanskere kan appropriere andres kultur. Men du kan stadig kvaje dig på de sociale medier og blive cancelled.

LÆS OGSÅ: En indi … to indi … NUL indianere: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019? 

En anden uheldig konsekvens af hyppige fester plejede at være et skrækkeligt fænomen kendt som moralske tømmermænd. Det kunne typisk spores mandag morgen hos studerende, der med nedslået blik forsøgte at mindske kontakt med andre. Grunden kunne være, at de havde flækket et øjenbryn under en lidt for heftig beer pong-turnering eller havde sunget falsk til en karaokefest foran 114 musikvidenskabsstuderende. Det kommer ikke til at ske for dig, for du kommer ikke til fest. Og du må aldrig, aldrig, spille beer pong igen.

Det er ikke sådan til at vide, men før i tiden var der faktisk borde i alle undervisningslokaler, også på Det Humanistiske Fakultet. Det tænker du nok ikke over som ny studerende, selv om det kan virke besynderligt eller ligefrem ubehageligt at skulle sidde med din overophedede bærbare i skødet i flere timer, mens du forsøger at lære noget. Bordene måtte ryge, fordi de de facto var det eneste, der stod mellem dig og en coronainfektion. Og det skal du huske på, når lårene brænder, og sædkvaliteten daler.

LÆS OGSÅ: »Mine lår brænder«: Humaniorastuderende savnede bordene på første undervisningsdag