KU-forskere dyrker kræft uden for kroppen: En tumor bliver til tusind forsøg

I et laboratorie på Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) står fire varmeskabe med et lidt atypisk indhold.

Skabene har en konstant temperatur på 37 grader, for de gemmer på bittesmå menneskeceller, der skal holde varmen, gro og udvikle sig, som befandt de sig stadig i en rigtig menneskekrop.

Og selv om cellerne passes og plejes med både nærende proteingele, varme og ultraforsigtig håndtering, er der ikke tale om nogle særligt gode celler. Faktisk det modsatte.

Hvordan udvikler tumoren sig? Hvilke alternative behandlingsformer ville kunne virke for denne specifikke patient?

Wojciech Senkowski, adjunkt, BRIC

Cellerne er nemlig bittesmå kræfttumorer, som er dannet af vævsprøver fra rigtige patienter med æggestokkekræft.

Kigger man nøje på den farvede proteingele, kan man se en række lyse pletter, som udgør cellemassen. Putter man massen under mikroskop, træder selve kræfttumorerne frem for øjet:

Grå, misformede objekter, som sidder overalt i den hvide masse, og som varierer tydeligt i både form og størrelse fra prøve til prøve.

De laboratorieskabte kræfttumorer kaldes organoider, og spørger man forskningsprojektets hovedkræfter – professor Krister Wennerberg og adjunkt Wojciech Senkowski – skal de i fremtiden hjælpe med at give meget mere viden om æggestokkekræft, ligesom de skal bruges til at afprøve en række alternative behandlingsformer.

Kræften vender tilbage

Forskningsprojektet startede som en del af et EU-projekt. Det har været i gang i syv år og er siden blevet støttet af både Novo Nordisk Fonden, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og organisationen OvaCure.

Grundlæggende undersøger projektet, hvordan man kan individualisere kræftbehandling til patienter med æggestokkekræft, fortæller Krister Wennerberg.

»Det særlige ved æggestokkekræft er, at kræften ofte vender tilbage. Ofte ser vi, at en patient er blevet behandlet med de gængse metoder – kemoterapi og kirurgi – og er blevet erklæret kræftfri. Men efter nogle år vender kræften ofte tilbage – og så er den svær at behandle,« siger han.

Endnu et karaktertræk ved æggestokkræft er, at den som regel varierer fra patient til patient – netop derfor ligger fokus i forskningsprojektet på at undersøge individuelle behandlingsmuligheder.

»Hver patientprøve, vi får ind, er forskellig. For eksempel i den genomiske komposition af kræften. Derfor forsøger vi at lave vores organoider, som nogle superpersonaliserede modeller, hvor vi bevarer både den unikke genetiske profil, strukturen og morfologien fra den originale tumor,« siger Wojciech Senkowski.

LÆS OGSÅ: BRIC’s nye direktør hedder Anders H. Lund

Det tog omkring to-tre år at udvikle de første organoider, men da de knækkede koden, gik det pludselig hurtigt. I dag ligger der 35 organoider i laboratoriet på BRIC – og jo flere organoider, jo flere svar, fortæller Wojciech Senkowski.

»I dag kan vi begynde at stille spørgsmål som: Hvordan udvikler tumoren sig? Hvilke alternative behandlingsformer ville kunne virke for denne specifikke patient,« siger han og fortsætter:

»I nogle tilfælde er vi også så heldige, at vi har fået en prøve fra en patient første gang, kræften blev diagnosticeret og så igen, hvis kræften er vendt tilbage. Det er meget værdifuldt for forskningen.«

Tumor i atomer

Test af alternative behandlingsformer foregår ved, at den lillebitte kræfttumor deles op i knap 400 endnu mindre tumorer, sådan at forskerholdet kan teste mere end 1.000 alternative behandlingsformer simultant.

»Så ser vi, om kræftcellerne bliver slået ihjel eller ej. Det varierer meget fra patient til patient, hvad der virker. Men for nyligt fandt vi frem til en potentiel ny behandling, som måske vil kunne virke for cirka en fjerdedel af patienterne,« siger Krister Wennerberg.

LÆS OGSÅ: Da kræftforskerens mand fik kræft

Forskerholdet opdagede, at nogle kræftcelletyper var meget afhængige af den såkaldte proteinkinase CK2 for at overleve.

Æggestokkekræft er den femte mest almindelige kræftform blandt kvinder, og det er en meget kompliceret form for kræft

Wojciech Senkowski, adjunkt, BRIC

»Vi fandt, at hvis vi indsætter medicin, som blokerer funktionen af proteinkinasen, så vil kræftcellerne have sværere ved at overleve. Derfor vurderer vi, at nogle patienter vil have stor gavn af denne behandling sideløbende med almindelig kemoterapi,« siger Krister Wennerberg, som fortæller, at det vil være relevant for cirka 25 procent af patienterne, der har en særlig gensammensætning i kræften.

De to forskere håber, at fundet vil kunne føre til kliniske forsøg, hvor mennesker med den specifikke gensammensætning og kræfttype vil kunne prøve behandlingen. Og det glæder de sig til, for som i meget andet forskning, vil de patienter, der har doneret kræftceller til de nuværende organoider, ikke selv få glæde af forskningens resultater her og nu.

»Hvis du skal hjælpe den patient, som har doneret kræftvævet, skal du være hurtig. Ofte går der måneder – måske endda år – før vi modtager materialet, og på det tidspunkt er patienten måske ikke i live længere,« siger Wojciech Senkowski og fortsætter:

»Som donor hjælper man i højere grad de patienter, der kommer efter en selv. Og som forskere er vi meget taknemmelige dem, der beslutter sig for at hjælpe.«

Vil dele organoider med verden

Krister Wennerberg og Wojciech Senkowski var blandt de første i verden til at udvikle organoider af æggestokkekræft. Derfor har de også undersøgt, hvordan de kan dele både modellerne og metoderne med det internationale forskningssamfund.

»Rent juridisk og etisk er det svært at dele modellerne, for de bygger jo på celler fra rigtige mennesker. Men vi samarbejder med finske forskere i EU-projektet DECIDER, som indsamler prøver fra patienter, der har givet samtykke til, at de bliver delt,« siger Krister Wennerberg og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Vil du gerne vide, hvis du har kræft? Det bør du ikke nødvendigvis, mener professor

»Det betyder, at det er muligt at dele mange af organoiderne med forskningsmiljøet gennem en biobank, Auria, som befinder sig på universitetshospitalet Turku i Finland.«

Wojciech Senkowski supplerer:

»Vi deler også vores metoder, så andre ikke behøver at bruge flere år på at finde frem til dem.«

Han fortæller, at det er deres vision, at der i fremtiden laves en virtuel kollektion af forskellige organoid-modeller, som bliver tilgængelige for forskere verden over. Aktuelt er der en række forskningsprojekter, der beskæftiger sig med organoid-modeller på tværs af forskellige kræfttyper.

»Æggestokkekræft er den femte mest almindelige kræftform blandt kvinder, og det er en meget kompliceret form for kræft. Det gør organoiderne svære at lave. Vi håber, at vores arbejde vil gøre organoiderne inden for æggestokkekræft mere tilgængelige for forskere, og at det kan fremskynde opdagelsen af nye behandlingsmuligheder,« siger Wojciech Senkowski.