Her er de fem mest og mindst overraskende konklusioner i KU's store inklusionsmåling

Det er en velbeskrevet del af Københavns Universitets strategi at have fokus på diversitet, lighed og inklusion. Og med den netop udkomne inklusionsmåling, den første af sin slags på KU, har man nu også et stort datagrundlag at arbejde ud fra. Inklusionsmålingen kan ses i sin helhed på KUnet.

Over 8.000 studerende og medarbejdere på Københavns Universitet har besvaret hele eller dele af spørgeskemaundersøgelsen, der blev sendt ud sidste år, og blandt resultaterne er både overraskende og mere forventelige konklusioner.

LÆS OGSÅ: Hun skal knække koden til mere inklusion på KU: »Folk har altid en holdning til det, jeg laver«

I undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt, om de selv anser sig for at tilhøre en minoritetsgruppe. 43 procent af de studerende har svaret ja, mens det samme gælder for 32 procent af medarbejderne. Det er værd at notere, at der er tale om selvrapporterede tilhørsforhold. Overordnet set viser rapporterne, at både studerende og medarbejdere især oplever udfordringer inden for de fire områder tilknytning, eksklusion, tilgængelighed samt studie- og karrierebarrierer.

De fem mest overraskende konklusioner

Politiske minoriteter føler sig ekskluderet
Nogle højreorienterede studerende rapporterer, at de ikke tør sige deres mening i undervisningen af frygt for social udstødelse, fordi de oplever, at der på studiet er en overvejende venstreorienteret overbevisning.

En udenlandsk kollega med brun hudfarve fik at vide, at der snart ikke er nogen danskere tilbage på arbejdspladsen

Citat fra en ansat i rapporten

»Der er lidt en tendens til, at man skal have de rette politiske holdninger (især venstreorienteret, klimaorienteret, vegansk), for at være en del af det sociale,« skriver en studerende i en fritekst-kommentar.

Ifølge målingen oplever 39 procent af de studerende, der definerer sig som tilhørende en politisk minoritet, at de ikke kan være sig selv på studiet. For studerende uden dette tilhørsforhold gælder det 9 procent.

Internationale studerende og ansatte oplever KU som nationalt indadvendt
På papiret er KU et internationalt universitet. Men ifølge målingen oplever både studerende og ansatte sproglige og kulturelle barrierer, eksklusion fra sociale sammenhænge og færre karrieremuligheder. 35 procent af de internationale medarbejdere rapporterer om sproglige udfordringer i deres arbejde.

LÆS OGSÅ: »Man vil ikke fremstå som nogen, der sludrer med sproget«

»Jeg har aldrig oplevet denne mangel på engelsksprogede hjemmesider/information på de andre universiteter, hvor jeg har studeret, før jeg kom til Danmark,« skriver én. Andre kommentarer lyder:

»En udenlandsk kollega med brun hudfarve fik at vide, at der snart ikke er nogen danskere tilbage på arbejdspladsen.«

»Det ser inkluderende ud på papiret, men i dagligdagen føles det anderledes. Jeg oplever, at universitetet har en identitetskonflikt, idet det ønsker at være internationalt/globalt men ikke helt formår at leve op til en kosmopolitisk kultur i det daglige arbejdsliv.«

LÆS OGSÅ: KU’s sprogpolitik står i modsætning til målet om forskningsbaserede uddannelser

TAP’er føler sig behandlet som andenrangsmedarbejdere
Mange TAP’er, altså teknisk-administrativt personale på universitetet, oplever ifølge undersøgelsen en mere støttende og inkluderende arbejdskultur end VIP’erne (det videnskabelige personale) gør i deres besvarelser. Men TAP’erne oplever også at blive underprioriteret og nedgjort i forhold til VIP’erne:

»VIP’er har en nedladende adfærd overfor TAP’er, hvor de ikke anerkender (eller kender til) TAP’ers indsats/værdi.«

»Det er ikke en sjov tid at være TAP på KU. Aldrig er jeg blevet behandlet og omtalt så dårligt! Det er en skandale og pinligt for KU’s ledelse, at man taler om sine ansatte, som om de udelukkende er en arbejdsopgave. Al hensyn og al inklusion ryger ud med badevandet. Det starter med retorikken i den øverste ledelse og smitter af hele vejen ned i ledelsesstrengen.«

LÆS OGSÅ: Er reform et fait accompli – eller har de ansatte medbestemmelse?

De fysiske rammer diskriminerer
42 procent af de studerende med fysisk funktionsnedsættelse rapporterer, at de har svært ved at deltage i undervisningen på campus. Blandt medarbejdere med funktionsnedsættelse eller neurodivergens oplever op mod en tredjedel, at de nogle gange eller ofte føler sig ekskluderet fra deres arbejdsplads:

Det er ikke en sjov tid at være TAP på KU. Aldrig er jeg blevet behandlet og omtalt så dårligt

Citat fra rapporten

»Der foregår ikke sociale aktiviteter, der tager hensyn til folk med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.«

»Adgangsforhold for folk med fysiske funktionsnedsættelser er utilstedelige.«

LÆS OGSÅ: Kørestolsbruger: Hvornår skal vi snakke om, at hele Frederiksberg Campus er ableistisk?

Studerende føler sig presset til at skjule sider af deres identitet
En del studerende – især med minoritetsbaggrund – fortæller, at de skjuler sider af deres identitet for at passe ind. Det kan handle om religion, seksualitet, politiske holdninger eller psykiske udfordringer. Rapporten viser, at transpersoner oplever et behov for at maskere deres identitet i dagligdagen. 21 procent af de adspurgte studerende, der er minoriteter på baggrund af køn, oplever ikke at kunne være sig selv:

»Jeg skjuler min kønsidentitet af frygt for transfobisk adfærd.«

De fem mindst overraskende konklusioner

Flertallet er glade for KU
Rapportens mål er at afdække problemer, men det er værd at notere sig, at 82 procent af medarbejderne og 74 procent af de studerende svarer, at de kan være sig selv på KU, og 84 procent oplever, at de føler sig velkomne.

Den danske alkoholkultur skaber barrierer
Mange studerende peger på, at fredagsbarer og introfester er svære at deltage i, hvis man af en eller anden grund ikke drikker alkohol:

»Som muslimsk studerende er der generelt en god atmosfære blandt studerende, men alkohol fylder en del og kan gøre det svært at deltage i flere arrangementer, hvor hovedfokus nærmest er druk og fest.«

»Alle jeg har talt med fra mit hold, som deltog i hytteturen, og ikke drak alkohol, følte sig udenfor. Der blev sagt alle de rigtige ting: at der var plads til alle, at man slet ikke behøver at deltage i de aktiviteter, der overskrider ens grænse, at man ikke behøvede at drikke alkohol for at deltage, men det var slet ikke sådan tingene var i praksis (synes jeg).«

LÆS OGSÅ: »Der er virkelig meget alkohol i rusforløbet, og det er jeg ikke så god til«

Uskrevne regler, koder og sprog spænder ben
22 procent af de studerende respondenter svarer, at uskrevne regler og sociale koder på universitetet er svære at navigere i.

Jeg har for det meste oplevet upassende og uacceptable kommentarer om kvinder med og uden deres tilstedeværelse

Citat fra rapporten

»Der hersker enormt mange uskrevne sociale kodekser på studie X. Dette er bl.a., hvor høje karakterer du har, hvilke studieorganisationer du er medlem af, om du har studierelevant arbejde og hvor det er henne. Folk kan hurtigt se skævt til en, og man opnår ikke respekt, såfremt disse ovenfor nævnte punkter ikke er opfyldt.«

LÆS OGSÅ: Du er lige startet på uni. Hvornår skal du begynde at stresse over studiejob?

Mange savner repræsentation i ledelse og rollemodeller
22 procent af de studerende svarer, at de mangler rollemodeller på deres studie. Flere peger også på, at KU’s ledelse og underviserkorps fortsat er domineret af »ældre hvide mænd«:

»Jeg oplever, at der er lav etnisk diversitet blandt undervisere. Samtidig er der også flere mandlige professorer end kvindelige.«

LÆS OGSÅ: Kvinderne kom og forandrede universitetet for altid

Sexisme er stadig et problem
5 procent af de mandlige medarbejdere og 9 procent af de kvindelige medarbejdere oplever kulturen på KU som sexistisk.

Kvindelige ph.d.-studerende og professorer fortæller om ugentlige sexistiske kommentarer og forventninger om usynligt arbejde:

»Som ung, kvindelig ph.d.-studerende i en forskningsgruppe, der ellers kun bestod af mænd, har der været ugentlige sexistiske kommentarer, f.eks. om kvindelige professorer, der har »bollet sig« til stillingen.«

LÆS OGSÅ: Mere end hver tredje kvindelig ph.d.-studerende udsat for sexisme

»Jeg har for det meste oplevet upassende og uacceptable kommentarer om kvinder med og uden deres tilstedeværelse (…).«

Rapporten rummer også beskrivelser af mandlige medarbejdere, der oplever sig marginaliseret i en kultur, hvor »gamle hvide mænd« omtales negativt:

»Omtalen af gamle hvide mænd, som noget uønskværdigt, er efterhånden så udtalt, at det nærmer sig chikane.«

LÆS OGSÅ: Er woke (også) død på Københavns Universitet?