Inklusion på KU: »Jeg er overrasket over, hvor mange der føler sig som en minoritet«

Tidligere på sommeren udkom resultaterne fra KU’s første store inklusionsmåling. Mere end 8.000 studerende og medarbejdere har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, og rapporten viser både høj trivsel og store udfordringer. Uniavisen har spurgt Bente Stallknecht, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og sponsor for KU’s indsats for diversitet og inklusion, hvad næste skridt bliver.

Lad os starte med at zoome helt ud: Hvorfor har KU valgt at lave en inklusionsmåling netop nu?

»Vi har tidligere i år lavet en strategisk ramme for arbejdet med diversitet frem mod 2030, og resultaterne fra målingen skal give os et databaseret grundlag at arbejde ud fra. Vi vil gerne vide mere om, hvordan medarbejdere og studerende føler sig inkluderet, og hvordan deres tilknytning til universitetet er.«

Hvad overraskede dig mest i resultaterne?

»Jeg var overrasket over, hvor mange studerende og medarbejdere der oplever sig selv som en minoritet. At 43 procent af de studerende ser sig selv sådan, havde jeg ikke forventet. Det er selvfølgelig kun en del af de studerende, der har svaret, og vi ved, at minoriteter måske er mere tilbøjelige til at deltage. Men målingen er heller ikke lavet for at være repræsentativ – den skal give indblik i, hvor vi har udfordringer, vi skal arbejde videre med.«

LÆS OGSÅ: Her er de fem mest og mindst overraskende konklusioner i KU’s store inklusionsmåling

Risikerer man ikke at udvande minoritetsbegrebet, når næsten halvdelen af de studerende rapporterer at være minoriteter?

Skulle jeg skrive, at jeg tilhørte en minoritet, fordi jeg er kvindelig professor i topledelse?

Bente Stallknecht

»Det synes jeg ikke. Det viser, at der er mange måder, man kan opleve sig som minoritet. Jeg var selv i tvivl, da jeg udfyldte skemaet. Skulle jeg skrive, at jeg tilhørte en minoritet, fordi jeg er kvindelig professor i topledelse? Jeg valgte nej, men jeg kunne også have svaret ja, for det er et vilkår, der har fulgt mig hele min karriere. At tilhøre en minoritet kan handle om rigtig mange ting: etnicitet, politiske holdninger, alder, religion eller om man er international medarbejder eller studerende og så videre. Det giver indblik i, at der er mange forskellige perspektiver.«

KU vil være internationalt, men mange oplever sproglige og kulturelle barrierer. Hvordan hænger det sammen?

»Det er et af de resultater, jeg har bidt mærke i. Vi har mange internationale medarbejdere, især ph.d.-studerende og postdocs. Vi vil gerne være et internationalt universitet, men vi har et sprog, som ingen andre forstår, og målingens resultater peger på, at vores sprogpolitik om parallelsprog ikke er fuldt implementeret endnu.«

LÆS OGSÅ: KU’s sprogpolitik står i modsætning til målet om forsknings-baserede uddannelser

Kan du forstå, at man føler sig uvelkommen på KU som international medarbejder?

»Det kan jeg sagtens forstå, ja. Jeg oplever, at man ude i de lokale miljøer på institutterne er gode til at tale engelsk til de fleste møder, og det er et stort skift i forhold til, hvordan det var for ti år siden.«

»På SUND, hvor jeg er dekan, har vi lige ansat en institutleder, der ikke taler dansk, og vi har besluttet, at fire årlige ledelsesmøder skal holdes på engelsk. Så evaluerer vi i slutningen af året. Det handler også om, at vi i ledelsen skal udfordre os selv. Men det er klart, at man i dagligdagen nemt kan falde tilbage i at tale dansk.«

42 procent af de studerende med fysisk funktionsnedsættelse har svært ved at deltage i undervisningen. Hvad vil I gøre ved tilgængeligheden?

»Tilgængelighed er noget af det, vi vil arbejde konkret med den kommende tid. Vi arbejder med universelt design, altså at skabe rum og systemer, der er brugbare for alle mennesker i videst muligt omfang, både fysisk i vores bygninger og i vores onlinesystemer. Vi har lige nedsat en arbejdsgruppe på tværs af bygningsområdet og uddannelsesområdet, der skal sikre, at tilgængelighed tænkes ind i rammeaftaler om bygninger.«

Kan man komme ind, hvis man er kørestolsbruger eller dårligt gående?

Bente Stallknecht

»Nogle steder på KU fungerer det fint, andre steder slet ikke. Vi kommer også til at have øget fokus på tilgængelighed, når vi laver arrangementer – hvordan er adgangsvejene til det her? Kan man komme ind, hvis man er kørestolsbruger eller dårligt gående?«

LÆS OGSÅ: Kørestolsbruger: Hvornår skal vi snakke om, at hele Frederiksberg Campus er ableistisk?

Tager I de studerende med på råd i arbejdet med tilgængelighed?

»Det tænker jeg. Præcis hvordan, ved jeg ikke, men vi har en tradition for at inkludere studerende og få dem med om bord.«

TAP’er oplever at blive behandlet som »andenrangsmedarbejdere«. Er det en kritik, du kan genkende – og hvad vil I gøre ved det?

»Det er noget, jeg har hørt før, ja, og jeg bed også mærke i den del af rapporten. Administrationsreformen har tydeliggjort forskellen mellem TAP og VIP, og det har måske forstærket oplevelsen. I forskningsgrupper er TAP’erne ofte integreret, men i administrationen sidder de meget adskilt. Som ledelse skal vi blive bedre til at italesætte, at TAP’erne er lige så vigtige som professorerne.«

LÆS OGSÅ: Prisbelønnet KU-tillidsvalgt: Fyringstruslen på SCIENCE er grotesk

Målingen viser, at mange studerende og medarbejdere er glade for at blive spurgt til deres oplevelse af inklusion og ønsker opfølgning og konkrete initiativer. Hvornår kan medarbejdere og studerende forvente at se resultater?

»I den strategiske ramme tager vi fat på konkrete tiltag i 2025/26. Et af dem er det inkluderende klasserum. Vi har kurser for undervisere i at lave inkluderende læringsrum, men der er ikke så mange, der tager dem. Derfor arbejder vi på at få viden om det inkluderende klasserum ind i pædagogikum. Hvis man er adjunkt, lektor eller professor, skal man have akademisk pædagogikum. Vi er blandt andet i gang med at tale med TEACH om, hvordan vi kan indarbejde værktøjer, der kan gøre klasserummet mere inkluderende. Det er en måde at sikre, at flere undervisere får den viden.«

Klasserummet er et mødested for forskelligheder, hvor verdensbilleder udfordres, og det skal både studerende og medarbejdere være klar over.

Bente Stallknecht

»Noget andet konkret, vi arbejder med, er vores ekspertlister. Hvert år kommer der en liste over de 50 mest citerede eksperter i medierne, og der er altid ret få kvinder. Vores kommunikationsafdeling arbejder nu på at få en bredere repræsentation af eksperter i medierne, blandt andet ved at sige, at det ikke altid behøver være en professor, der udtaler sig – det kan også være yngre forskere eller ph.d.’er, for der er ofte flere internationale medarbejdere og kvinder på det niveau. Det billede vi tegner af universitetet udadtil, skal være bredere.«

LÆS OGSÅ: KU’s mest citerede kvinde om ulighed blandt eksperter: »Universitetet bør kigge indad«

»Vi afsætter også ressourcer til at ansætte koordinatorer, som skal sikre vidensdeling på mangfoldighedsområdet på tværs af fakulteter og universitetsadministrationen. Den strategiske ramme har både tværgående og lokale indsatser, og koordinatorerne skal sikre vidensdeling på tværs. Derudover skal alle institutter lave målplaner med konkrete milepæle for både studerende og medarbejdere.«

Hvis KU skal lykkes med at forbedre inklusionen, hvad er efter din mening de tre vigtigste indsatsområder de kommende år?

»For det første er studiestarten helt afgørende for, at nye studerende hurtigt føler sig hjemme. Og så er der det inkluderende klasserum – både socialt og fagligt skal man kunne være sig selv i undervisningen. For det andet er det vigtigt, at klasserummet på universitetet er både respektfuldt og udfordrende, det er et mødested for forskelligheder, hvor verdensbilleder udfordres, og det skal både studerende og medarbejdere være klar over.«

LÆS OGSÅ: Rektor til nye studerende: Jeres verdensbillede vil blive udfordret

»Og for det tredje skal vi blive bedre til at tage imod internationale medarbejdere og arbejde med sproget, så man kan begå sig både på dansk og engelsk. Det handler ikke om, at alle pludselig skal tale engelsk, men vi skal til at tilbyde kurser i dansk, så internationale medarbejdere også kan begå sig på dansk på universitet.«