Central eksaktivist: En blokade gør ondt. Det er meningen

Niklas Zenius Jespersen må bruge et øjeblik på at tænke sig om, da jeg spørger, hvor mange studenterblokader han har deltaget i som studerende på Københavns Universitet.

»Jeg har i hvert fald været med til at arrangere omkring ti blokader. Og så har jeg deltaget som gæst i en håndfuld andre,« svarer han.

Den tidligere historiestuderende var aktiv i både studenterpolitik og -aktivisme gennem størstedelen af sin studietid på KU, der strakte sig fra 2010 til 2021.

Han har taget del i de mest markante studenteraktioner på KU i nyere tid.

I 2013 var han blandt kerneaktivisterne, da studerende i et døgn besatte hele Det Humanistiske Fakultet i protest mod fremdriftsreformen. I 2018 deltog han i hele to blokader af rektoratet mod årlige nedskæringer på universiteterne – populært omtalt som ’grønthøsterbesparelser’.

I 2019 var han en af frontfigurerne i den 38 dage lange og sagnomspundne blokade af dekanatet mod planlagte fagsammenlægninger på Humaniora.

Få har større erfaring med studenterblokader på KU end Niklas Zenius Jespersen. Derfor har han også fulgt sagen mod de fem KU-studerende, der skal i retten efter den kortvarige blokade af ledelsesbygningen i 2024, med stor interesse.

LÆS OGSÅ: Han er vismanden bag de studerendes blokade

Og hans konklusion er klar:

»For mig at se er vi lige nu vidne til det voldsomste angreb på studenterbevægelsen og studerendes demokratiske rettigheder i moderne danmarkshistorie,« siger han.

LÆS OGSÅ: Studenteraktivister skal i retten efter blokadeforsøg på Københavns Universitet

I strid med ordensreglerne

Studenterblokader har været en del af universitetslivet i mange år, fortæller han, som første gang deltog i en blokade i 2011.

»Det år var der en lang stribe af institutblokader på Humaniora. I en uge blokerede vi hver dag et nyt institut for at presse ledelsen til at indføre et mindstetimetal på Humaniora og stoppe nedskæringer i antallet af undervisningsuger,« siger Niklas Zenius Jespersen, der også fortæller, at blokaderne sikrede de studerende en sejr; de fik deres vilje.

LÆS OGSÅ: SAXO-studerende overtager blokadestafetten

I 2013 var han både med til at arrangere og deltage i en blokade på et døgn, hvor studerende overalt på KU blokerede bygninger i protest mod en lokal version af fremdriftsreformen, som KU agtede at implementere.

Det er urimeligt, at man er nødt til at bruge besættelses- og blokademetoder for at opnå indflydelse

Niklas Zenius Jespersen, tidligere KU-studerende

I årene 2016-19 deltog han i fem forskellige blokader og besættelser, der protesterede mod alt fra folketingspolitik over biblioteksfusioner til nedskæringer på Humaniora.

Den længste og mest omfattende blokade, Niklas Zenius Jespersen har deltaget i, var dog HUM-blokaden i 2019. Og netop dén finder han relevant at sammenligne med blokaden af Museumsbygningen i 2024.

Ifølge Niklas Zenius Jespersen var også HUM-blokaden et »åbenlyst brud på ordensreglerne« – præcis som ledelsen i dag beskriver blokaden af Museumsbygningen.

LÆS OGSÅ: Prorektor: Studerende gik over grænsen i blokadeforsøg

»Vi havde på forhånd varslet, at vi ville blokere ledelsesgangen, og derfor var der en del ansatte, som ikke mødte op. Men dem, der gjorde, fik jo ikke lov at komme ind. Vi blokerede indgangen fysisk,« husker Niklas Zenius Jespersen, der tilføjer:

»I løbet af de 38 dage blokaden varede, blev vi bedt om at stoppe. Men det gjorde vi ikke.«

Undervejs blev de studerende flere gange gjort opmærksom på, at blokaden var i strid med ordensreglerne, og der blev talt om både sanktioner og udsmidning. Men truslerne blev trukket tilbage, og ingen studerende endte med disciplinærsager.

LÆS OGSÅ: Efter 38 dages blokade og lange forhandlinger: Planen er klar på Det Humanistiske Fakultet

De studerendes strejke

Blokaden sluttede, da ledelsen trak sine planer om fagsammenlægninger tilbage. Herefter indgik studerende, medarbejdere og ledelse en samarbejdsaftale, der skulle danne grundlag for håndteringen af fremtidige konflikter.

Her stod blandt andet:

»Parterne er enige om, at de studerende til enhver tid vil være beskyttet mod sanktioner, som ikke måtte være berettiget i henhold til gældende ordensregler eller studierelevant adfærd eller handlinger.«

Spørger man Niklas Zenius Jespersen, var aftalen en understregning af, at deltagelse i en blokade ikke i sig selv kan føre til disciplinære sanktioner.

LÆS OGSÅ: Det står der i de papirer, der afsluttede blokaden

»Blokaden er jo de studerendes strejke. Den er det sidste værktøj, de kan tage i brug, når de ikke oplever, at de har tilstrækkelig medindflydelse på deres universitet. Og derfor findes der jo heller ikke specifikke paragraffer for lige præcis det her i ordensreglerne.«

Efter blokadens opløsning husker han især et møde, hvor fakultetsdirektør Kristian Boye holdt en tale for både studerende og ansatte, som havde været berørt af eller deltaget i blokaden.

»Her undskyldte han endda for de trusler, der havde været om sanktioner og udsmidning,« husker Niklas Zenius Jespersen.

Uniavisen har talt med Kristan Boye Petersen, som ikke husker at have undskyldt for nogen adfærd på mødet, men han fortæller, at han erindrer en intens stemning på mødet, der ifølge ham landede rigtig godt.

Hvad er forskellen?

Niklas Zenius Jespersen har svært ved at få øje på den afgørende forskel mellem HUM-blokaden i 2019 og blokaden af Museumsbygningen i 2024.

»Ud fra det jeg har kunnet læse om blokaden af Museumsbygningen, er der ingenting, der er grundlæggende forskelligt i de studerendes adfærd. Ja, der var nogle, som var maskerede – men det er jo ikke de samme personer, som der er blevet kørt disciplinærsager mod, og heller ikke dem, der nu skal i retten,« siger han.

Ifølge Niklas Zenius Jespersen ligger den væsentligste forskel derfor ikke i de studerendes handlinger, men i universitetets reaktion.

Man kan sammenligne det med, at en arbejdsgiver vil bestemme, hvordan og hvor længe ansatte måtte strejke

Niklas Zenius Jespersen, tidligere KU-studerende

»Det havde slet ikke de samme konsekvenser for os. Vi blev hverken mødt med disciplinærsager, politi eller retssager.«

Når den tidligere KU-studerende kigger tilbage på sine talrige blokade- og besættelseserfaringer, kan han ikke finde eksempler, der har involveret politiet eller udløst interne disciplinærsager. Og udviklingen bekymrer ham.

»I mine mange år som studenteraktivist, og hvis man kigger tilbage i historien, er studerende aldrig før systematisk blevet indkaldt til disciplinærsager for at medvirke i blokader. Og jeg kan være bange for, at det her bliver standardsvaret på alle mulige typer af studenteraktivisme i fremtiden.«

En blokade skal gøre ondt

I et interview med Uniavisen siger prorektor for uddannelse Kristian Cedervall Lauta, at han ønsker sig, at universitetet i fremtiden kan lave fælles aftaler med studerende om, hvor grænserne for studenteraktivisme kan gå.

Prorektor foreslår blandt andet, at en blokade maksimalt må vare 24 timer – og at den vil give adgang til at tale med til ledelsen, men den vil ikke automatisk imødekomme de studerende i deres krav.

»Det synes jeg er et helt absurd forslag. Studenterblokader og besættelser eksisterer jo, fordi de studerende ikke har reel demokratisk medbestemmelse på universitetet. Hvis det skal foregå på magtens præmisser, giver det jo ikke længere mening. Man kan sammenligne det med, at en arbejdsgiver vil bestemme, hvordan og hvor længe ansatte måtte strejke,« siger Niklas Zenius Jespersen og tilføjer:

LÆS OGSÅ: 600 ansatte på tværs af universiteter bakker op om studenteraktioner

»Det er klart, at jo længere tid en blokade eller besættelse varer, jo mere ondt gør den. Det er det, der er meningen. Men det er da dejligt for ledelsen, hvis de bare kan afvise alt, hvad de studerende foreslår,« siger Niklas Zenius Jespersen.

Blokader og besættelser har gennem historien vundet studerende mere indflydelse på universitetet end noget andet, understreger Niklas Zenius Jespersen, der blandt andet peger på, at Studenteroprøret i 1968 sikrede de studerende demokratisk indflydelse på universitetet.

»Som studerende har jeg meget ofte oplevet, at der er blevet taget dårlige beslutninger hen over hovedet på mig. Derfor har jeg demonstreret og sikret mig indflydelse – og det er meget vigtigt, at vi værner om den demokratiske ret,« siger han.

Til Uniavisen siger prorektor, at blokaden af Museumsbygningen var uden fortilfælde. Han mener, det er en urimelig præmis, at almindelige ansatte skal finde sig i at blive overrumplet af maskerede studerende på arbejdspladsen. Har han ikke ret i det?

»Jeg synes, det er urimeligt, at de 40.000 studerende, der går på Københavns Universitetet har så lidt indflydelse, som de har. Universitetet udgør deres hverdag i årevis, og det ville slet ikke eksistere uden dem. Det er urimeligt, at man er nødt til at bruge besættelses- og blokademetoder for at opnå indflydelse,« siger han og tilføjer:

»Selvfølgelig skal ansatte ikke være utrygge. Men det er også problematisk at fratage de studerende muligheden for indflydelse, fordi der er nogle ansatte, som ikke bryder sig om metoderne.«