Ansat: »KU-ledelsen er bange for at være de første, der gennemfører akademisk boykot – men risikerer at blive de sidste«

12. september blev det offentliggjort, at 600 universitetsansatte havde sat deres underskrift på et støttebrev til Studerende mod Besættelsens aktioner og krav til universitetsledelsen.

Det tal lyder nu på 783 ansatte på tværs af universiteter, heraf 685 fra Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: 600 ansatte på tværs af universiteter bakker op om studenteraktioner

Bag underskriftsindsamlingen står organisationen ’Academics for Palestine’ – en propalæstinensisk aktivistisk gruppe, der organiserer aktiviteter på universiteter på tværs af lande. En af initiativtagerne er Thibault Capelle, postdoc på Niels Bohr Institutets sektion for Kvanteoptik og Fotonik.

»Underskriftindsamlingen havde til hensigt at vise både KU og paraplyorganisationen Danske Universiteter, at det altså ikke kun er ti mennesker, der bakker op om de studerendes krav, men flere hundrede universitetsansatte,« siger han og fortæller, at han også har kontaktet Danske Universiteter.

Indsamlingen startede efter begivenhederne 4. september, hvor Studerende mod Besættelsen besatte Museumsbygningen ved Frue Plads og kort efter blev fjernet af politiet.

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen blokerer KU’s administration

»Vi har set eksempler på, at politiet er blevet involveret i studenterblokader i andre lande, men Danmark har tradition for at håndtere tingene anderledes. Vi ser det som en unødvendig eskalering og en undertrykkelse af de studerendes ret til at udtrykke deres holdning,« siger Thibault Capelle.

LÆS OGSÅ: »Vi blev ikke behandlet som studerende, men som terrorister«

Verbal reprimande til ansat

Efter blokaden 4. september meddelte prorektor Kristian C. Lauta, at der ville »blive fulgt op i et disciplinært spor« over for de studerende.

Samme melding lød, da studerende tilbage i maj afbrød og forstyrrede et besøg af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Det gjaldt ikke kun studerende, men også ansatte. En af dem var Thibault Capelle, som i juli 2024 blev indkaldt til samtale med institutleder på Niels Bohr Institutet Joachim Mathiesen.

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen tager fuldt ansvar for Lars Løkke-optrin

»Jeg blev indkaldt til et »formelt møde« med begrundelse i, at jeg aktivt havde medvirket til at sabotere mødet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen,« siger Thibault Capelle, der fortæller, at han på mødet tog del i fælles kampråb, men ikke var blandt dem, der adresserede udenrigsministeren direkte.

Uniavisen har set både indkaldelsen og et referat fra mødet, hvor Thibault Capelle fik en verbal reprimande, fordi han ifølge institutlederen »havde opført sig på en måde, som er uacceptabel for en medarbejder på NBI,« som det står i referatet.

Den her sag er vigtigere end min personlige ansættelse

Thibault Capelle, postdoc

Thibault Capelle har siden erklæret sig uenig med reprimanden og klaget over den til Ombudsmanden. Han mener, at reprimanden er i strid med hans ytringsfrihed, og at denne type foranstaltninger kan afholde folk fra at deltage i aktivisme på universitetet fremover.

»Jeg fastholder, at handlingen var berettiget, og at den er en del af de symbolske protester og ophedede debatter på universitetet,« siger han.

»Akademia er et meget prekært, og min nuværende ansættelse udløber maj 2025. Selv om jeg ikke er blevet fyret, kan jeg da godt spekulere i, om det her kan påvirke en eventuel forlængelse eller min videre karriere i akademia,« siger Thibault Capelle, der også mener, at han løber en risiko ved at stille sig frem med navn og ansigt og kritisere universitetsledelsen direkte.

LÆS OGSÅ: Hvis samtale er livsnerve – så lyt 

Hvorfor er du villig til at løbe den risiko?

»Fordi den her sag er vigtigere end min personlige ansættelse.«

Hvor langt er du som ansat villig til at gå for denne sag? Vil du deltage i blokader og besættelser i fremtiden?

»Jeg støtter fuldt ud de studerende metoder og tilslutter mig gerne blokader og besættelser i fremtiden for at støtte dem, hvis situationen kræver et sådant niveau af eskalering. Hvis altså alle andre kommunikationskanaler er blevet lukket,« siger Thibault Capelle.

LÆS OGSÅ: Her er rektors svar til Studerende mod Besættelsen

KU risikerer at komme sidst

KU’s ledelse har afvist kravet om akademisk boykot med henvisning til, at KU ikke fører udenrigspolitik. Men Thibault Capelle mener ikke, at det argument holder vand.

KU har også før sagt, at det var helt umuligt for dem at trække sine investeringer fra virksomheder, der opererer i de ulovlige israelske bosættelser – og det viste sig jo ikke at være rigtigt

Thibault Capelle, postdoc

»I et land som Danmark burde universiteterne være stolte af at være uafhængige af staten. Det er jo et alvorligt demokratisk problem, hvis universiteterne faktisk fungerer som direkte forlængelse af staten.«

Han peger på en række eksempler fra andre lande, hvor universiteter – uafhængigt af landets officielle udenrigspolitiske linje – allerede har taget hele eller delvise skridt i at gennemføre en akademisk boykot af Israel. Det gælder lande som Sverige, Norge, Belgien, Holland, Spanien, Canada og flere, siger han, og henviser til en liste, som Academics for Palestine løbende opdaterer.

»Det lader til, at KU-ledelsen er bange for at være de første, der gennemfører en akademisk boykot – men de risikerer at blive de sidste,« siger han.

DTU kunne godt

Thibault Capelle refererer desuden til, at det danske universitet DTU i 2012 droppede et samarbejde med det israelske Ariel Universitet, fordi det kom frem, at universitetet havde forbindelser til ulovlige bosættelser i Palæstina. RUC havde på det tidspunkt samarbejde med samme universitet, som ikke blev opsagt.

Og Thibault Capelle peger på, at tilsvarende forhold gør sig gældende for blandt andet Hebrew University, som KU aktuelt har samarbejde og udvekslingsaftaler med, har ledelsen ikke stoppet det samarbejde.

LÆS OGSÅ: Efter møde med Løkke: Studerende mod Besættelsen intensiverer presset på KU for boykot af Israel

»Det viser jo, at universiteterne har langt større autonomi, end de giver udtryk for. KU har også før sagt, at det var helt umuligt for dem at trække sine investeringer fra virksomheder, der opererer i de ulovlige israelske bosættelser – og det viste sig jo ikke at være rigtigt. Jeg tror, vi vil se det samme her,« siger Thibault Capelle.

Til sidst kunne alle bare sige: Tag det op med Joe Biden

Thibault Capelle, postdoc

Han mener, det er både »undvigende og ansvarsfraskrivende,« når KU henviser til Udenrigsministeriet og regeringen i stedet for selv at tage stilling til de studerendes krav.

»Universitetet kan jo henvise til regeringen, som jo i princippet kan henvise videre til FN, og til sidst kunne alle bare sige: Tag det op med Joe Biden. Men forandringer som de her sker som regel nedefra, og vi er nødt til at protestere, hvor vi kan.«

På linje med Studerende mod Besættelsen ønsker Thibault Capelle at KU – og øvrige danske universiteter – laver en boykot af alle israelske universiteter.

»Som det allerførste kunne man suspendere samarbejde med institutioner, der opererer på ulovlig besat land – for eksempel Hebrew University. Jeg mener, der burde være etiske retningslinjer for, hvad KU kræver af de universiteter, de samarbejder med,« siger Thibault Capelle og fortsætter:

»For eksempel at universitetet ikke må bidrage til brud på basale menneskerettigheder eller medvirke til ulovlige aktiviteter. Det burde jo være helt indlysende.«

Svar på kritik

Uniavisen har kontaktet institutleder på NBI Joachim Mathiesen om den reprimande, der er givet til Thibault Capelle. Han meddeler, at han ikke kan udtale sig om personalesager.

Uniavisen har også spurgt Danske Universiteter, hvordan de forholder sig til spørgsmålet om en akademisk boykot. Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter, svarer i en mail:

»Danske Universiteter er en brancheorganisation for offentlige institutioner, universiteterne i Danmark, og har som sådan ikke en separat udenrigspolitisk holdning, der adskiller sig fra den danske regerings.«

Endelig har Uniavisen sendt en række spørgsmål til KU’s ledelse, som omhandler universitetets autonomi, samarbejdet med Hebrew University og de sanktioner, som angiveligt er på vej mod nogle studerende.

Ledelsen har ikke haft mulighed for at vende tilbage på spørgsmålene inden tidsfristen, men har lovet at stille op til mundtligt interview snarest.

Rettelse 19. september: I den oprindelige udgave af denne artikel stod der, at »præcis samme forhold« gjaldt for DTU’s tidligere samarbejde med Ariel Universitet som for KU’s nuværende samarbejde med Hebrew University. Dette er korrigeret, da Uniavisen på nuværende tidspunkt ikke har fuld klarhed over samarbejdernes detaljer.