Her er dit hold, Wegener. Håber du kan lide det

You go to war with the army you have, not the army you might want or wish to have at a later time, sagde den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld på et tidspunkt tilbage i George W. Bushs præsidentperiode.

Rumsfelds ord er relevante for Københavns Universitets kommende rektor Henrik C. Wegener. Hans nærmeste medarbejdere i KU’s akademiske ledelse går ingen steder foreløbig. En aktindsigt viser, at ingen af dekanerne står for en udskiftning i de første 14 måneder af Wegeners rektorperiode – og flere har kontrakter til midt i 2019, og en enkelt til midt i 2020.

Baggrundskilder vurderer, at det er muligt, at den nuværende ledelse på KU har ønsket, at en ny rektor ikke skal besætte alt for mange nøglestillinger i sin første tid, også for at holde den nye chefs forandringstrang en smule i ave.

Den nye rektors tid i chefstolen bliver uanset præget af det nuværende dekan- og prorektorhold, så lad os se lidt nærmere på dem.

Dekanerne

De seks dekaner på Københavns Universitet er, (sammen med to prorektorer og direktøren), rektors nærmeste løjtnanter, og de træffer beslutninger af enorm betydning for forskere og studerende. Det er også derfor, ansættelsen af dekaner er en af rektors vigtigste beføjelser.

Fakulteterne er – selv om de færreste studerende og ansatte tænker over det i hverdagen – krumtappen i KU’s organisering, og kritikere af den enstrengede universitetsledelse siger, at dekanerne har for stor magt i en universitetskultur, der ikke opmuntrer til medinddragelse.

Der er dog himmelvid forskel på fakulteterne og dermed også dekanernes muligheder. Skønt de alle bærer samme fine kåbe ved festlige lejligheder, disponerer dekanerne for Sundhedsvidenskab og Science hver over et par stykker af de godt otte milliarder kroner, som KU omsætter årligt. Mens dekanen for det lille Teologi, der hænger som en dværgplanet blandt gasgiganter, har budget som et institut.

Forskellene er historiske, men skyldes også, at samfundets midler i stigende grad går til forskning på Sund og Science.

John Renner Hansen, SCIENCE, ansat til 31. maj 2020

Dekanen for Science har flest ansatte forskere under sig (2.160 fuldtidsstillinger i 2015), og dermed muligvis også flest muligheder for at få ballade med sine professorer. I den seneste tid er en god bid af John Renner Hansens tid gået med virakken om professor i geologi Hans Thybo, som dekanen fyrede i november 2016.

Ikke blot er sagen blevet en tvist mellem KU og Thybos fagforening, den har også tæret på universitetets anseelse – ikke mindst når det verdensledende fagtidsskrift Nature bringer artikler, der sætter spørgsmålstegn ved KU’s belæg for at fyre Thybo og skriver ledere om det skandinaviske universitetssystems ledelseskrise.

Kritikere af Renner slår netop på hans ledelsesfacon og hævder, at han kunne have undgået problemer ved at være en mindre egenrådig chef, ligesom sager om en omdiskuteret institutlederansættelse på Biologisk Institut og en ikke helt vellykket international rekruttering til et prestigiøst planteforskningscenter har vakt kritik. Omvendt er det selvfølgelig svært at forestille sig, at en leder af flere tusind forskere er populær hos dem alle.

Derudover er Renners dekanperiode gået med at føre en række institutsammenlægninger ud i livet (og opgive en enkelt grundet massiv modstand fra de ansatte) og styre nogle store nybyggerier, begge dele vedtaget under hans forgænger.

John Renner Hansen fik i sommeren 2016 forlænget sin kontrakt med KU helt frem til 2020. En nyhed, der ikke fik megen omtale, heller ikke i fakultetets egne nyhedsbreve fra perioden.

Ulla Wewer, SUND, ansat til 30. april 2019

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet matcher stort set Science i budget, og antallet af forskere er tæt på at være det samme, trods en lavere studenterbefolkning.

Wewer har ledet Sund siden 2006, og må altså anses for at være en person med ekstremt stor erfaring.

Hun er bedst kendt som en dygtig fundraiser i en tid, hvor samfund såvel som industri satser på sundhedsvidenskab og teknologi.

I kraft af sine gode forbindelser har hun været med til at skaffe milliarder af forskningskroner til KU. Det kan have hjulpet, at hendes egen prodekan Birgitte Nauntofte i 2009 overtog direktørposten i Novo Nordisk Fonden, der er en af KU’s mest gavmilde bevillingsgivere.

Det er også i Wewers periode, at Mærskfonden besluttede at betale det meste af sundhedsvidenskabs spritnye (mini)skyskraber på Nørrebro.

Wewer har haft det uheld at være dekan, da Penkowa-skandalen rullede, og hun høster ikke stor ros for sin håndtering af den, selv om den ikke blev et personligt problem for hende, sådan som det skete for rektor, som kritikere i en periode krævede fyret.

Ulf Hedetoft, Humaniora, ansat til 30. april 2018

Humaniora – der er KU’s største fakultet målt på antal studerende, men kun en tredjedel så stort som Science målt på antal forskerstillinger – har ikke været det muntreste fakultet at lede i de senere år.

De fleste forandringer af forsknings- og undervisningsmiljøet har skyldtes nedskæringer – som paradoksalt nok er gennemført, samtidig med at fakultetet er flyttet ind i store flotte nybyggerier.

Nedskæringerne har Hedetoft gennemført med fyringer og faglukninger til følge – og han får kritik for ikke at skabe medejerskab til beslutninger om at lukke økonomisk skrantende miljøer.

Men samtidig har dekanen udadtil altid talt humanioras sag over for politikere og det omgivende samfund, hvilket muligvis er medvirkende til, at humaniora i 2017 står til at få en mindre pose penge i form af en national sprogsatsning.

I 2016 fik Ulf Hedetoft forlænget sin stilling med et år frem til 30. april 2018.

Hedetoft er en påfaldende selvkørende ledertype efter moderne målestok uden noget mærkbart polster af mellemmænd, hvilket fx kommer til udtryk, når han indgår i polemiske diskussioner med studerende og andre på Uniavisens hjemmeside.

Store stygge Ulf kom til med en dagsorden om at vægte forskning og uddannelse over administration, hvilket i begyndelsen skabte frustration blandt det teknisk-administrative personale, som klagede over et stærkt forringet arbejdsklima. Omvendt havde Hedetoft fra begyndelsen stor opbakning hos forskerne på Hum. Sidenhen er det gået bedre med administratorerne, og nogle af de oprindelige kritikere har ligefrem rost dekanen.

Troels Østergaard Sørensen, Samfundsvidenskab, ansat til 30. april 2019

Troels Østergaard. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er atypisk med dets kun fem meget selvkørende institutter. Dekanen spiller måske her en mere tilbagetrukket administrativ rolle, end fx på Science, hvor ledelsen er meget tydelig set udefra.

For den nye rektor er Samfundsvidenskab et interessant fakultet, blandt andet fordi de som det første har gennemført en samlet evaluering af forskningskvaliteten.

Snart skal resten af KU gennem møllen.

Evalueringen viste, at et par af fagmiljøerne – Sociologi og Psykologi – kunne stramme noget op.

Jacob Graff Nielsen, JURA, ansat til 31. marts 2019

Jura befinder sig rent fysisk i en omstillingstid, fordi fakultetet – trods årelange protester fra studerende og ansatte – i 2017 er flyttet ud på Amager for at være en del af Søndre Campus sammen med teologer og humanister.

Dekanen (som har glædet sig til at flytte til KUA3) har dog ikke noget ansvar for beslutningen om at flytte, han skal blot forsøge at fastholde fagets ånd langt fra alt det brune træ, som har været dets ramme, så længe nogen kan huske.

Juras problemer synes, udefra betragtet, at handle meget om de studerendes forhold. Ingen steder klager de studerende så meget som på Jura. Men en del af de ansatte hænger også med skuffen.

Akkrediteringsrådet er heller ikke helt tilfredse. Studierod, var det ord, som Uniavisen brugte i en større artikel om problemerne på fakultetet for nylig.

Jacob Graff Nielsen har med andre ord nok at lave. Omvendt bliver samfundet nok ved med at efterspørge rigeligt med jurister, og de studerende søger også ind.

Kirsten Busch Nielsen, Teologi, ansat til 30. juni 2018

Dekanen for KU’s mindste – men ældste og historisk set fineste – fakultet blev nævnt som mulig outsider-kandidat til rektorposten på KU i 2017 på baggrund af sit engagement i KU som helhed.

Den mest bemærkelsesværdige opgave for Busch Nielsen var håndteringen af den nuværende miljøminister Esben Lunde Larsens mulige plagiatsag, som – ud over at være en almindelig sag om forskningspraksis – også rejste spørgsmål om, hvilke krav der stilles til teologistuderende.

Herunder om man på KU har været for lempelig i godkendelsen af meritter fra trosbaserede uddannelsesinstitutioner, der ikke følger anerkendte akademiske normer.

Busch Nielsen håndterede sagen køligt og udramatisk. (Og ministeren slap med lidt kritik).

Prorektorerne

I rektors nabokontorer i Nørrgade sidder prorektorer Lykke Friis og Thomas Bjørnholm.

Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning, ansat til 31. august 2018

Thomas Bjørnholm har »efter delegation fra rektor« ansvar for afdelingen Forskning og Innovation på KU, og forventes at være den drivende kraft for internationalisering og samarbejde med udenlandske universiteter m.v.

Ingen tvivl om, at der er kommet betydeligt mere internationalisering, mens Bjørnholm har været ansat. Ifølge KU’s årsrapport fra 2015 (den seneste) har andelen af udenlandske forskere på KU været voksende, og KU har også åbnet særlige talentforløb, hvor dygtige kandidatstuderende får tilbud om en ph.d. og et såkaldt tenure track-program, hvor yngre forskere bliver hjulpet ind i en forskerkarriere. I slutningen af 2015 havde 25 deltaget i programmet.

Bjørnholm har også på det seneste haft en andel i, at Microsoft investerer et ukendt (men angiveligt enormt) beløb i at udvikle en kvantecomputer sammen med forskere fra KU. Dette samarbejde skal foregå på selve campus i en hidtil uset tæt forbindelse mellem virksomhed og universitet. Hvis det bliver en succes, kan det forandre universitetet.

Uniavisen udpegede Bjørnholm som den mest oplagte kandidat til rektorjobbet, efter Ralf Hemmingsens afsked, men sådan blev det ikke (og Uniavisen ved heller ikke, om han overhovedet var interesseret).

Lykke Friis, prorektor for uddannelse, ansat til 31. juli 2018

Lykke Friis har i to omgange været prorektor for KU. Første gang i perioden 2006-2009 – hvorefter hun blev politiker og minister for Venstre-regeringen i en tid – og i anden runde fra sommeren 2013.

Hun har – efter aftale med rektor – ansvaret for udviklingen af KU’s uddannelser, hvilket også omfatter de studerendes forhold. Dermed har Lykke Friis været den i ledelsen, der har skullet stå for at indføre skiftende regeringers meget detaljerede planer for universitetsverdenen, ikke mindst fremdriftsreformen.

Det har hun formået uden selv at komme til at fremstå som en alt for stor skurk i studenterbefolkningen.

Friis, der er KU’s mest kendte chef har også ansvaret for universitetets centrale kommunikationsafdeling og er selv en fast debattør i Berlingske, ofte om uddannelsespolitik.

I de senere år har KU opnået relativt stor omtale i internationale medier – og er faktisk stukket af fra de øvrige nordiske landes universiteter på det punkt.