Hvilke uddannelser bliver populære i år? Vi spurgte en ungdomsforsker

Når Københavns Universitet i år har forsøgt at gafle studerende i en ny rekrutteringskampagne, har de ikke opfordret de unge til at tage en uddannelse for deres egen skyld. De har snarere fortalt dem, at de skal vælge en uddannelse for samfundets skyld. Eller for verdens.

På plakater ved busstoppesteder og togstationer har de talt direkte til de unges indignation og samfundsansvar. En af plakaterne viser for eksempel to hænder bag et hegn og kalder på »etiske løsninger«. En anden tekst slår fast, at verden har brug for en grønnere økonomi, og et billede af en død fisk på en affaldsplaget strand får følgeskab af teksten: »Fordi verdens problemer ikke løser sig selv«.

Noemi Katznelson, centerleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener, at kampagnen indkapsler en bredere tendens.

De kommende unistuderende ønsker at udrette noget med deres viden, også før de vil skele til, hvad deres uddannelse kan gøre for dem.

Det vil måske allerede komme til udtryk den 5. juli, årets frist for kvote 1-ansøgere.

»Mit gæt vil være, at vi vil se, at der er kommet fornyet legitimitet og træk i de unge for at gøre en forskel for andet end dem selv. Jeg tror, vi er inde i en drejning, hvor det i stigende grad handler om at gøre en forskel for samfundet og i mindre grad om, hvad der kommer til at stå på ens gravsten,« siger Noemi Katznelson.

De kommende studerende hører til en generation, der ikke nødvendigvis er tilfredse med at æde sig ind på de lærdes eksisterende viden, som Katznelson formulerer det. De vil selv være med til at skabe deres viden. Og de vil nedbryde den klassiske opdeling af ånd og hånd, så det teoretiske i højere grad kobles med det praktiske.

Det handler i stigende grad om at gøre en forskel for samfundet og i mindre grad om, hvad der kommer til at stå på ens gravsten.

Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning

»De unge er ikke interesseret i at være på afstand af samfundet og verden i fem år. De vil gerne indskrive sig i noget, de kan se meningen med, og søge viden, der kan omsættes og bruges,« siger hun.

Hun er påpasselig med at fremhæve bestemte uddannelser, siger hun, da spådomme er en svær disciplin, men hun forventer, at fag, der adresserer de mest presserende globale problemstillinger, vil vokse.

»Det kunne være nogle af de uddannelser, der er tværfaglige og beskæftiger sig med klima, bæredygtighed og teknologi.«

Regner du med at se nogle af de her tendenser allerede i det kommende optag?

»Ja, det tror jeg. Det har jeg en klar forventning om. Det har været svært at overbevise de unge om at tage naturvidenskabelige fag, men jeg tror, at den her udvikling kan give STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics, red.) mening på en ny måde.«

Ingen tålmodighed til uni?

Det er en forudsigelse, der flugter fint med den stigende klimaaktivisme, der har indfundet sig blandt danske unge. Skolestrejkerne har spredt sig til hele landet, og på Københavns Universitet har flere studerende krævet mere klimaundervisning på pensum – gerne med et tværfagligt tilsnit.

Det er også noget, der potentielt kan mindske frafaldet, viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Studerende, der vælger studier ud fra faglig interesse, har en relativt høj tilbøjelighed til også at færdiggøre deres uddannelse.

Men Noemi Katznelson siger også, at de unges virkelyst kan være en udfordring for universiteterne, fordi mange ikke vil have tålmodigheden til at begrave sig i bøgerne i et halvt årti. De vil ud at udrette noget med det samme.

»Hvor universiteterne tidligere har kunnet lægge beslag på de allerdygtigste og de mest innovative studerende, vil de måske i fremtiden gå andre steder hen. Fordi de vil tænke ’hvor får jeg størst gennemslag hurtigst muligt?’,« siger hun.

»De har et andet tempo i sig. De tænker: ’Hvorfor i alverden skal jeg sidde fem år på et universitet, før jeg kan omsætte alt det, jeg kan nu? Jeg kan ikke vente fem år på at blive grydeklar til arbejdsmarkedet.’«

De fag, der bedst muligt garanterer en fremtid i en del af de unges øjne vil nok vinde mere frem, hvorimod de klassiske fag, der ikke gør det, vil bløde lidt mere.

Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning

Det handler om et ændret vidensbegreb, siger Noemi Katznelson. At flere unge oplever, at de kan og ved en masse allerede før universitetet.

»Du kan tjene penge meget hurtigere i dag, end du kunne, da det akkumulerede vidensbegreb dominerede. Du behøver ikke nødvendigvis at bygge oven på i flere år og have en hel masse med dig, før du kan bruge din viden. Nu begynder flere unge at tænke tidligere i uddannelsesforløbet: Why not now?«

Tryghed i et usikkert arbejdsmarked

Noemi Katznelson siger dog, at uddannelse stadig nyder stor legitimitet i samfundet. Og hun spår da også, at mange unge stadig vil vælge solide, lange uddannelser, fordi de frygter at ende i arbejdsløshed. Måske flere end tidligere.

De stirrer ind i et usikkert arbejdsmarked, hvor antallet af løse stillinger vokser eksplosivt og endda har givet anledning til et nyt – og for nogle skræmmende – ord: prekariatet. Uddannelse er i mindre grad end tidligere en sikker adgangsbillet til arbejdsmarkedet.

»Vi har også at gøre med en generation af unge, der har blikket stift rettet mod fremtiden og kigger ind i et enormt usikkert arbejdsmarked. Så de fag, der bedst muligt garanterer en fremtid i en del af de unges øjne vil nok vinde mere frem, hvorimod de klassiske fag, der ikke gør det, vil bløde lidt mere.«

Hun spår derfor, at uddannelser som Statskundskab, Medicin og Jura vil få flere ansøgere i de kommende år.

Om tendensen allerede kan spottes i år, får vi svar på efter den 5. juli, hvor der er frist for at søge studier på kvote 1.