10 ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg begyndte på universitetet

1. Du skal spare op inden

Det koster penge at begynde på universitetet. Også flere, end man lige tror. Mellem IKEA-ture, pensumbøger og pendlerkort kan studiestart ende med at blive en dyr omgang, så det er smart at have en opsparing at tage af. Der er også udgifter til sociale aktiviteter såsom introuge og rustur, som nemt kan glemmes i farten – og alle de øl, du kommer til at drikke i fredagsbaren, betaler jo heller ikke sig selv.

2. Der er et helt nyt sprog at lære

På universitetets gange kommer du til at høre mange nye og forunderlige udtryk – de er en del af den særlige sprogkode, der anvendes på campus. KU-sproget er en særegen sociolekt fyldt med absurde forkortelser og meget lange ord, som kommer til at tage tid at lære. Gør dig selv en tjeneste, og læs lidt op på universitetets lingo inden studiestart, så kan du også nemmere følge med i samtalen og grine på de rigtige tidspunkter.

LÆS OGSÅ: Uni-lingo: Din ordbog til Københavns Universitet

3. Dine nye venner er vigtige

Selv om der er mange ting at holde styr på, så kig forbi de sociale arrangementer og fredagsbarer på dit nye studie, også hvis du måske ikke føler dig feststemt. Du kan sagtens nøjes med at drikke en tonic uden gin, det vigtige er, at du bruger tid med dine nye studiekammerater og gør en indsats for at lære dem at kende. Det sociale fællesskab kommer til at bære dig igennem nogle rigtig hårde, nederen og trælse tider på studiet – såsom oplæsning til reeksamen i metode.

4. Hobbyer kan redde dit hoved

Ikke-studierelevante aktiviteter kan give mere overskud i hverdagen. Korsstingsbroderi, en tur i øvelokalet, eller et smut på fodboldbanen giver markant mindre dårlig samvittighed end et Netflixmaraton og kan gøre læsningen lettere at gå til. Ikke alting i dit liv behøver at handle om dit nye studie, og det er både sundt og dejligt at få en pause og tømme hovedet.

5. Du SKAL slappe af

Husk at tjekke ud og holde pauser. Der sker tusind ting til studiestart, og det er ikke let både at være social med sin nye læsegruppe, holde fast i de gamle venskaber og huske at ringe hjem til mor, samtidig med at man jonglerer dét at ville være en god studerende og få læst hele pensum. Både din familie og dine gamle venner forstår godt, at lige nu er det studiestart, der fylder i dit hoved. Tillad dig selv pauser og pusterum undervejs, det er helt okay. Der er ingen, der kan, gider eller skal lave noget hele tiden, selv om det nogle gange ser sådan ud på Instagram. Det er seriøst ikke fedt at ende i en stress-statistik.

6. Udvalg, klubber og foreninger er nice

Det kan være en god ide at melde dig ind i fredagsbarudvalget, bogklubben eller andre foreninger på campus. Du lærer universitetet at kende på en anden måde, når du forpligter dig til mere og andet end at læse pensum. Det er også en fed mulighed for at lære folk fra andre årgange og fag at kende – noget, som ellers kan være svært.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

7. Der er ikke én måde at læse på

Nu er der jo ingen rigtig eller forkert måde at læse på. Men det kan være nemt at forestille sig, at de andre studerende sidder på læsesal til langt ud på natten og engagerer sig i alle studiets foreninger, og at det så må være den eneste og rigtigste måde at være universitetsstuderende på. Det er det ikke. Der er lige så mange måder at være studerende på, som der er studerende. Vi tackler uni-life helt forskelligt og har forskellige prioriteter og præferencer, og det er fuldkommen normalt!

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan læser du en bog.

8. Karakterræset duer ikke

Karakterer i gymnasiet og på universitetet er ikke det samme. Dine karakterer på universitetet har ikke de samme implikationer, og du bedømmes også ud fra et helt andet sæt af færdigheder, så du skal ikke være bekymret over at falde ned ad skalaen – det gør de fleste. Så længe du sætter dig ind i stoffet og gør dit bedste for at forstå det, så går det som regel helt fint. Om to år (eller to måneder) er der ingen, inklusiv dig selv, der vil kunne huske eller gå op i, om du fik 12 eller 4 i den der videnskabsteoretiske eksamen på første år.

9. Reeksamen duer

På universitetet har du som regel tre forsøg til at bestå en eksamen, og der er absolut ingen skam i at gå til reeksamen. Du kan bruge muligheden for at rykke en eksamen, hvis du ikke har mulighed for at forberede dig tilfredsstillende eller har mange eksaminer oveni hinanden. Reeksamen kan, i nødstilfælde, være et planlægningsredskab, som kan mindske presset i eksamensperioden. Det kan give dig mere ro i hovedet og være en mulighed for at forberede dig bedre.

10. Du må gerne stille krav

Du læser først og fremmest på universitetet for din egen skyld, og du må gerne stille krav til både dine medstuderende og undervisere. Du har ret til at stille spørgsmålstegn ved eller klage over universitetets, fakultetets eller din undervisers beslutninger. Hver femte eksamensklage giver den studerende medhold, så selv om det kan virke tidskrævende eller bureaukratisk, så er det ikke nytteløst. Mange af de ansatte i studievejledningen er selv studerende, og de er der for din skyld, så tøv ikke med at gå til dem, hvis du er i tvivl om noget.

LÆS OGSÅ: 10 ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg stoppede på uni