Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

»Selv om vilkårene for højtuddannede i Kina er blevet bedre, ved jeg ikke, om jeg vil tilbage«

Internationale ansatte — Kinesiske Wenjie Qian kom til Danmark, fordi hendes mand fik job på Københavns Universitet. Snart fik hun selv en postdoc – og lidt dårlig samvittighed over for familien derhjemme, fordi hun er enebarn.

Wenjie Qian forelskede sig i kemien, da hun gik i gymnasiet hjemme i Kina.

»Min kemilærer fortalte klassen om guld. Han sagde, at en guldklump på størrelse med spidsen af en lillefinger kunne forvandles til et lag, der ville dække hele gulvet i klasseværelset. Nok kunne man ikke se det, men det var der.«

Wenjie Qian var solgt.

Mange år er gået, og i dag er hun erhvervs-postdoc ved Københavns Universitet i samarbejde med den store danske plastproducent SP Group. Hun arbejder på et projekt, hvor målet er at fremstille grafen – et stof, der består af et enkelt lag atomer i to dimensioner, som forskere mener kan bruges i lang række nye teknologier.

Hun mødte sin mand tilbage i 2010, da hun arbejdede på et laboratorie ved Wuhan University of Technology. De var så heldige begge at modtage stipendier til ph.d.-studier ved Universitat Autònoma de Barcelona i Spanien.

Det var i Barcelona i 2018, da begge havde færdiggjort deres afhandlinger, at de stod ved en skillevej. De måtte træffe en beslutning om, hvordan deres fremtidige karrierer og livet sammen skulle se ud.

LÆS OGSÅ: Med en Plan A og en Plan D skal ægtefæller til udenlandske forskere falde til i København

»Vi kommer heldigvis fra den samme baggrund, og vores karrierer har kørt parløb,« siger Wenjie Qian. »Der var ikke megen tvivl om, hvad vi skulle gøre. Min mand ville fortsætte sin karriere i akademia, mens jeg var mere usikker på, om jeg hellere ville søge arbejde i det private.«

»Da han var blevet færdig med sin ph.d. først, aftalte vi, at han skulle søge stillinger, og så måtte vi se, hvad der skete.«

Familieforpligtelser

Wenjie Qian og hendes mand Changyong havde begge betænkeligheder ved at søge mod udlandet. Som så mange andre i Kina har ingen af dem søskende, og de føler derfor en stor forpligtelse over for deres forældre.

»Vi er begge enebørn. I begyndelsen var min plan at vende tilbage til Kina efter studierne, fordi jeg ville være tæt på min familie. Men da jeg talte med mine forældre, gav de udtryk for, at min karriere var vigtigere.«

LÆS OGSÅ: Ud af 26 partnere til internationale akademikere var de to mænd. Han var den ene

Så da Changyong blev tilbudt en postdoc ved Københavns Universitet i 2018, rejste Wenjie Qian med ham, lige efter hun havde forsvaret sin egen ph.d.-afhandling.

Og der skulle ikke gå lang tid, før hun selv kom i arbejde i Danmark.

»Med hjælp fra Dual Career Services ved Københavns Universitet udvidede jeg mit netværk og søgte en stilling som erhvervs-postdoc inden for mit felt. Det var min allerførste samtale, og jeg fik den!« siger hun.

Fra den virusramte Hubei-provins

I dag er Wenjie Qian på barselsorlov. Parret er lige blevet forældre – barnet var seks uger, da Wenjie Qian blev interviewet til denne artikel.

»Selv om vi har været sammen i 10 år, og der ikke er andre børnebørn i nogen af vores familier, ville vi investere mere tid i vores karrierer, og vi havde ingen planer om familieudvidelse. Men hvis der kom et barn, så kom der et barn, sagde vi.«

LÆS OGSÅ: »Der har været perioder, hvor vi ikke kunne se en fremtid sammen«

Og der kom et barn.

Hendes mor rejste til København fra Kina i december for at hjælpe familien. Wenjie Qian ønsker ikke, at hendes mor skal udsættes for smittefare, og de har planlagt at bede om en forlængelse af hendes visum, så hun ikke behøver at rejse tilbage foreløbig.

Vi ringer til min far hver dag for at holde os opdateret.

Wenjie Qian

Wenjie Qian og hendes familie stammer fra Hubei-provinsen, og deres hjemby Suizhou er i skrivende stund som følge af Coronavirus lukket ned, ligesom den nærliggende by Wuhan.

»Vi ringer til min far hver dag for at holde os opdateret. Situationen er meget alvorlig i Hubei. Udbruddet kom lige før fejringen af det kinesiske nytår, en begivenhed vi altid køber rigeligt ind til i min familie, så jeg frygter ikke, at han sulter. Men der er ikke nogen familiemedlemmer i nærheden, så han har været alene i lang tid, og det er helt klart en psykisk udfordring,« fortæller hun.

Glæden ved at skabe

Wenjie Qian ved endnu ikke, om hun vil tilbage til Kina.

»Selv om Kina har udviklet sig meget og vilkårene for højtuddannede er blevet bedre, så har jeg ikke besluttet mig endnu.«

Og Wenjie Qian er dedikeret til videnskaben.

»Det meste af den forskning, jeg laver på daglig basis, lyder måske kedelig på overfladen. Men det er de kedelige rutineprocesser, der pludselig kan give store forandringer i kemiske reaktioner. Man er jo med til at skabe noget nyt. Og nogle gange har man fornemmelsen af at være den første i hele verden til at se det!«

Oversat af Theis Duelund

Seneste