Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Med en Plan A og en Plan D skal ægtefæller til udenlandske forskere falde til i København

Internationale forskere — Mellem 40 og 60 procent af internationale akademikere har deres partner med, når de får arbejde i udlandet, og når de lander, har de ofte en Plan A. Plan D er den plan, de ender med at følge, når alle de andre – A, B og C – ikke har vist sig at fungere.

På Københavns Universitet besætter udlændinge mere end hver tredje forsker- og underviserjob. Og mange af dem, der flytter til Danmark, kommer med en kæreste eller ægtefælle, som i mange tilfælde ikke har et job, der venter på dem.

En undersøgelse fra 2012, foretaget blandt postdocer i Europa, viser, at mellem 40 og 60 procent af internationale akademikere har deres partner med, når de får arbejde i udlandet.

Sådan hjælper Københavns Universitet

På Københavns Universitet hjælper det såkaldte Dual Career Spouse Network partnere til internationale akademikere med at blive integreret i Danmark og finde arbejde.

Over 600 aktive partnere er registreret under programmets faner. Tilmelding er gratis og tilbydes til alle partnere til internationale medarbejdere, fra ph.d.-studerende og opefter.

65 procent er kvinder.

Programmet udbydes af International Staff Mobility, en afdeling, der hjælper internationale medarbejdere og deres partnere med opholdstilladelse, bolig, børnepasning, skole, skat, pension, pengeinstitut, forsikring og lægebehandling.

Og gennem netværket International Dual Career Network (IDCN) hjælper de også partnere og danske arbejdsgivere med at finde hinanden.

De medrejsende partnere kommer med forskellige uddannelser og baggrunde – fra universitetslektorer til ingeniører, teknikere og frisører – og de kan være en stor ressource for dansk erhvervsliv, hvis matchet lykkes.

Når man er fulgt med en partner til København, har man vist sig at være særdeles omstillingsparat. Men for den enkelte betyder det ofte, at man samtidig vinker farvel til sit professionelle netværk, sit arbejde og sine venner.

Partnere til internationale akademikere må med andre ord starte helt forfra, når de lander i Danmark.

Det er her Mary K. Kobia og Mark de Vos, to konsulenter ved Københavns Universitets International Staff Mobility-afdeling (ISM), kommer ind i billedet. Ved både individuelle konsultationer og ved større sammenkomster hjælper de partnere til internationale akademikere til en blød landing i Danmark.

Kort tid inden coronapandemien lukkede København og resten af verden delvis ned, inviterede Mary K. Kobia og Mark de Vos Uniavisen forbi deres kontor på sjette sal i International House Copenhagen. Langt under os raslede træernes blade i en rask februarvind.

Arbejdsgivere burde tage imod partnere til internationale universitetsmedarbejdere med kyshånd, og det gør de også i nogen grad, men først, når de får øjnene op for, hvad tilflytterne har at tilbyde, siger Mary K. Kobia og Mark de Vos. Faktisk kan de bidrage med noget, som de fleste danskere har svært ved at konkurrere med.

LÆS OGSÅ: »Der har været perioder, hvor vi ikke kunne se en fremtid sammen«

»I danske øjne er man fleksibel, hvis man flytter fra Jylland til København. Men vores dual career-partnere kommer fra et andet land, sommetider et andet kontinent. Nogle af dem taler fem sprog. Selvfølgelig kan de lære dansk,« siger Mary K. Kobia.

Kunsten at genopfinde sig selv

De to konsulenters arbejde består i at bygge bro mellem de internationale partneres erfaringer og de danske arbejdsgiveres behov. Over årene har de hjulpet hundredvis af partnere til internationale akademikere ved Københavns Universitet med at finde sig til rette i Danmark.

På overfladen handler det hele om at matche de rette kvalifikationer med den rette arbejdsplads. Men det afhænger ofte af, at den jobsøgende partner er villig til at se indad, siger Mary K. Kobia:

»Når man flytter til et fremmed land, melder der sig ofte en række nye spørgsmål og et helt nyt perspektiv på tilværelsen. Alt ændrer sig. Man spørger sig selv: ’Har jeg truffet det rette valg? Hvem er jeg, og hvad vil jeg egentlig gerne udrette med mit liv?’«

LÆS OGSÅ: Set udefra: »Danske studerende er overladt til sig selv«

»Man er sårbar på en ny måde, når man flytter til et fremmed land. Man er tvunget til at konfrontere sig selv. Er det dét her, jeg gerne vil lave? Pludselig har man tid til at reflektere over livet. Det ændrer ens selvopfattelse, når man er tvunget til at genopfinde sig selv,« tilføjer Mark de Vos.

Flytningen til København ligger ofte i forlængelse af en beslutning om at prioritere den ene parts karriere over den andens i et forhold. Det er en samtale, en beslutningsproces og et offer, der til sidst munder ud i spørgsmålet om, hvis arbejde, der er vigtigst.

I danske øjne er man fleksibel, hvis man flytter fra Jylland til København. Men vores dual career-partnere kommer fra et andet land, sommetider et andet kontinent. Nogle af dem taler fem sprog. Selvfølgelig kan de lære dansk.
Mary K. Kobia, konsulent

Danmark er kendt for at være et af de dyreste europæiske lande at bo i. Derfor er det som regel afgørende, at begge parter i en husstand bidrager med en indtægt.

LÆS OGSÅ: Set udefra: »Danskerne siger tingene direkte uden omsvøb«

»Men hvad sker der efter et par måneder som arbejdsløs?« spørger Mark de Vos. »Din husleje er formodentlig ret høj, fordi langt de fleste danske husstande har to indtægter. Det kan så betyde, at du og din partner ikke har råd til at rejse hjem så ofte, som I måske har behov for. For nogle kan det komme som en overraskelse, at det virkelig er nødvendigt at finde lønnet arbejde for at få tingene til at hænge sammen.«

Mary K. Kobia og Mark de Vos bruger udtrykkene ’Plan A’ og ’Plan D’ i de over 300 individuelle konsultationer, de hvert år har med partnere til internationale akademikere i International House Copenhagen.

Plan A er den plan, man har med sig, når man lander i København. Det er tit en fortsættelse af den karrierekurs, man tidligere har udstukket, inden man drog mod Danmark med sin partner.

Plan D er den plan, man ender med at følge, når alle de andre – A, B og C – ikke har vist sig at fungere. Pointen er, at Plan D kan ende med at være det, man egentlig ønsker inderst inde. Eller noget man i sidste ende finder mere berigende.

For nogle, især partnere til akademikere, der i forbindelse med arbejdet har boet i udlandet ad flere omgange, er rollen som ’professionel partner’ blevet helt naturlig.

»Den indsigt dukker sommetider op midt i en samtale: ’Jeg har boet der i tre år, og her i to år. Jeg har påtaget mig den rolle’,« siger Mark de Vos.

Andre når gennem samtaler frem til den konklusion, at de ikke var glade for deres tidligere karrierevalg, siger Mary K. Kobia.

»Man lærer ting om sig selv i den situation, som man måske ellers ikke havde indset. Måske har man fulgt sin partner til Danmark, og man har accepteret, at det er her, man skal bo, og så finder man ud af, at man faktisk slet ikke kunne lide sit gamle arbejde.«

Det kan for eksempel være en sygeplejerske, der ikke kan få tilladelse til at praktisere sit erhverv i Danmark på grund af manglende sprogkundskaber, der ender som medical writer. Det, der ved første øjekast ligner et tilbageslag, kan ende med at være en mulighed for at genopfinde sig selv.

flere Netværk

Det regionale netværk International Dual Career Network Copenhagen (IDCN) tæller nogle af de største virksomheder i Danmark.

Harvard Business Review har tidligere skrevet om IDCN her: Talent Management and the Dual-Career Couple.

Mark de Vos bruger som eksempel en ægtefælle til en international akademiker, der selv var lektor i sit hjemland:

»Under konsultationen fortalte hun, at hun altid gerne havde villet undervise i klaverspil. Fordi hendes omstændigheder med flytningen ændrede sig så radikalt, blev det nu faktisk en mulighed for hende. Det blev en gevinst frem for en begrænsning.«

Indstillet på at vokse som menneske

I skrivende stund er 65 procent af de partnere til internationale akademikere, som Mark de Vos og Mary K. Kobia arbejder med gennem Dual Career-netværket, kvinder. Tidligere lå tallet endnu højere – i 2017 var 90 procent kvinder.

Tallene viser altså, at det i overvejende grad er mandlige akademikere, der får arbejde ved Københavns Universitet og tager deres partner med til Danmark. Og det er prisværdigt, at kvinderne er villige til at følge deres partner og selv opsøge jobmuligheder gennem netværket, siger Mary K. Kobia.

Måske har man fulgt sin partner til Danmark, og man har accepteret, at det her man skal bo, og så finder man ud af, at man faktisk slet ikke kunne lide sit gamle arbejde.

Mark de Vos, konsulent

»Det er min personlige erfaring, at kvinder er mere eventyrlystne end mænd. En kvinde siger til sig selv: ’Jeg skal nok få det her til at fungere’. Mænd er mere forbeholdne og rejser først ud, når de har sikret sig et job. Måske er det, fordi kvinder er mere fleksible i deres selvopfattelse, som ikke udelukkende beror på en arbejdsidentitet?«

Det er en særlig situation at begynde forfra i et andet land og lede efter arbejde. Som Mary K. Kobia siger: »Det kræver, at du er indstillet på at vokse som menneske.«

LÆS OGSÅ: Set udefra: »Jeg kan godt lide, at danskere investerer tid i det sociale«

Når man flytter til et fremmed land, hvor man ikke på samme måde er bundet af sin fortid, er det lettere at skabe en ny personlig fortælling. Det er også noget, de to konsulenter aktivt opmuntrer partnere til internationale akademikere til at gøre.

»Mænd er især gode til det. De bruger en taktik med ’at lyve og prale,’ og det vil jeg også opfordre kvinderne til,« siger Mary K. Kobia og griner. »Det gør virksomhederne jo også, når de brander sig selv. De er gode til at prale af alle de karrieremuligheder og personlige fordele, der er på lige netop deres arbejdsplads.«

Dit netværk er ikke bare din partners netværk

For de partnere, der klarer sig helskindet igennem processen, er der lys for enden af tunnelen. Ifølge en McKinsey-undersøgelse foretaget blandt dual career-par, som er kommet gennem de første par hårde år med tilpasning efter flytningen, styrker det både karrieremulighederne og parforholdet.

Udenlandske akademikere i København starter typisk med at oparbejde et netværk blandt deres kollegaer. Det kan være svært for partneren, der er flyttet med til Danmark, da denne i forvejen begrænsede pulje ofte er det eneste netværk, man har adgang til.

»ISM’s rolle er her at give folk et netværk, som ikke er forbundet med partnerens arbejde. Og vi har fået masser af positiv respons. Folk er glade for at komme et sted, hvor der er fokus på dem frem for deres partner,« siger Mark de Vos.

Mænd er især gode til det. De bruger en taktik med ’at lyve og prale’, og det vil jeg også opfordre kvinderne til.

Mary K. Kobia, konsulent

»Som jeg ser det, er vores største mission med dual career-programmet at støtte og motivere partnerne, mens de leder efter arbejde i Danmark. Vi ser, at vores ydelser har stor gennemslagskraft, når det handler om at tiltrække og holde på internationale aktiver i Danmark,« siger Mark de Vos.

Modsat mange andre universiteter har Københavns Universitet, ifølge Mark de Vos og Mary K. Kobia, et dual career-program, der faktisk er mere end flotte løfter på en hjemmeside.

Fordi indsatsen virker, er det et meget berigende arbejde, siger Mary K. Kobia:

»Vi møder folk, når de når et personligt lavpunkt, men vi møder dem også, når de når deres personlige mål. Det er en rejse, hvor man får lov til at opleve smukke historier om partnere, der pludselig får et job eller finder værdi i frivilligt arbejde, møder nye venner og skaber smukke relationer både socialt og fagligt.«

LÆS OGSÅ: Otte ting du skal vide om dine danske kollegaer

Oversat af Theis Duelund

Seneste