Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Langdistanceforhold og svære valg som akademiker

Internationale ansatte — Duncan Ng er klar til at rykke teltpælene op i København for at etablere karriere og dagligdag et andet sted, men hans partner Pete foretrækker at blive i Edinburgh.

Hvis man som forsker gerne vil frem i verden, er det ofte svært at udelukke kortere eller længere udlandsophold.

Det kan føre til, at svære beslutninger skal træffes og ubehagelige samtaler tages med partnere. Skal vi slå op? Skal vi forsøge os med et langdistanceforhold? Eller skal vi måske flytte begge to?

Det er spørgsmål, som begynder at trænge sig på for 27-årige Duncan Ng, en malaysisk mikrobiolog, der mødte sin partner Pete, da de begge studerede i Skotland.

Jeg havde en Skype-samtale vedrørende en plads i New Zealand, og Pete og jeg vidste, at det kunne ødelægge vores forhold.

Duncan Ng

Duncan Ng flyttede siden til København for at tage en ph.d. ved Københavns Universitet og Statens Serum Institut, mens Pete blev i Edinburgh. Og som mange andre akademikerpar står de nu over for det store spørgsmål: Hvad gør vi? Hvem skal flytte, og hvem skal blive?

LÆS OGSÅ: Med en plan a og en plan d skal ægtefæller til udenlandske forskere falde til i København

»Kort tid, efter vi mødte hinanden, blev jeg færdig med min kandidat og begyndte at søge ph.d.-stipendier,« siger Duncan Ng. »Jeg har altid vidst, at det er sådan arbejdsmarkedet for akademikere fungerer, og jeg var forberedt på at skulle flytte langt væk. Jeg havde en Skype-samtale om en plads i New Zealand, og Pete og jeg vidste, at det kunne ødelægge vores forhold. Men så var der en ph.d. i København. Jeg søgte og fik den. At jeg kunne være tættere på Pete i Skotland var helt sikkert afgørende for i min beslutning.«

Partneren er modvillig over for at prøve lykken i udlandet

Han opfordrede Pete, som var postdoc i uorganisk kemi ved University of Edinburgh, om at se muligheder i København, der dog ikke et brændpunkt inden for Petes felt, så han var ikke vild med tanken om at flytte.

»Og han har ret. Mine kvalifikationer er nok lettere at overføre, som tingene ser ud nu,« siger Duncan Ng.

Tingene blev sat på spidsen, da Duncan Ng for nylig tilbragte en måned i Holland i forbindelse med sin forskning.

Det fik mig selvfølgelig til at stille spørgsmålstegn ved hans engagement i vores forhold, og det irriterede mig, at han kategorisk afviste at flytte.

Duncan Ng

»Jeg sagde til ham, at det her er et godt sted for os begge at arbejde med vores forskning. Jeg er villig til at flytte, sagde jeg. Men Pete er brite, og han er ikke glad for at forlade Storbritannien. Det fik mig selvfølgelig til at stille spørgsmålstegn ved hans engagement i vores forhold, og det irriterede mig, at han kategorisk afviste at flytte,« siger Duncan Ng.

Samtalen fik dog også Duncan Ng til at indse, at akademikeres motivation for at flytte til udlandet varierer lige så meget som deres forskningsinteresser.

»Pete har mange venner, akademikere såvel som ikke-akademikere, der stadig er kærester med piger, de er vokset op sammen med,« siger Duncan Ng. Men for ham, der allerede har prøvet først at flytte til Storbritannien og dernæst Danmark, er det at flytte ikke nogen stor omvæltning.

Homoseksuelle forfølges derhjemme

Og så er der det faktum, at han kommer fra Malaysia, hvor homoseksuelle retsforfølges og diskrimineres. Duncan Ng har derfor ikke planer om at vende hjem for at arbejde i Malaysia, selv om han dog er rejst tilbage på familiebesøg og sågar har haft Pete med.

I de fleste vestlige lande gælder de samme problemstillinger for internationale, karriereorienterede homoseksuelle par som for deres heteroseksuelle modstykker.

»I vores tilfælde er der ikke noget pres for at få børn,« siger Duncan Ng.

I skrivende stund har parret en lille pause til at tænke tingene igennem, inden der skal træffes en beslutning.

Duncan Ng har omkring et år tilbage i København, mens Pete har halvandet år tilbage i Edinburgh.

»Jeg håber, vi havner det samme sted. Han er et skridt foran mig, han er snart færdig med sin postdoc, og han er ikke sikker på, at han vil blive i akademia. For mig er det vigtigste lige nu, at jeg får lov til at gøre det, jeg holder af, og det er at forske.«

Oversat af Theis Duelund

Seneste