Kevin Olesen ser tilbage på to år i KU’s bestyrelse: »At bruge magten er det svære«

Kevin Olesen har altid været fascineret af magt. Har altid villet forstå, hvordan den udspiller sig mellem venner, kærester og Folketingets partier. Har altid været draget mod de mennesker, der havde muligheden for at lede andre.

Efter to år som studenterrepræsentant i bestyrelsen for Studenterrådet på Københavns Universitet (KU) har han dog erfaret, at det ikke kun handler om at have magt, men også om at forstå, hvordan man bruger den.

»Som studerende har vi samme magt som de andre i bestyrelsen. Men at bruge magten er det svære, for det kræver meget at være to studenterrepræsentanter, der skal prøve at overbevise de ni andre bestyrelsesmedlemmer om noget,« siger han.

1. januar sluttede det dog, for der trådte Kevin Olesen ud af universitetsbestyrelsen. I den anledning har Uniavisen sat den 31-årige samfundsfagsstuderende stævne for at blive klogere på studenterpolitik, bestyrelsens indre liv og de største sejre efter to år i magtens centrum på KU.

Et dobbelt pres

Svaret på det sidste spørgsmål er Kevin Olesen ikke i tvivl om: At det lykkedes at få Københavns Universitet til at droppe sine investeringer i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser.

LÆS MERE: Københavns Universitet trækker investeringer fra besatte områder

»Jeg synes både resultatet og processen har været den største sejr, særligt på grund af den måde både jeg og Studenterrådet formåede at samarbejde med Studerende mod Besættelsen,« siger Kevin Olesen.

Den propalæstinensiske studenterforening blev landskendt, da den i maj opsatte en teltlejr på Københavns Universitet. Med sig havde de studerende seks krav til universitetsledelsen, før de ville forlade lejren. Et af dem var, at KU skulle droppe sine investeringer i virksomheder på besat palæstinensisk jord. Foreningen lykkedes med at få nogle af kravene indfriet og forlod lejren efter knap en måned.

»Hele processen viste, at der er en utrolig stor styrke ved både at have nogle inde i lokalet og nogle udenfor. At aktivisme ikke er en modsætning til at sidde inde i bestyrelseslokalet og forhandle og omvendt. Derfor ser jeg det også som en sejr for fremtidigt samarbejde med studenterorganisationer,« siger Kevin Olesen.

Studerende mod Besættelsen opfattes af nogle som en kontroversiel gruppe, der ifølge KU har overtrådt flere af universitetets interne spilleregler. Hvorfor er et frugtbart samarbejde med sådan en gruppe den største sejr i din tid som bestyrelsesmedlem?

»Hverken jeg eller Studenterrådet støtter alt, hvad Studerende mod Besættelsen har lavet, og deres metoder er til tider kontroversielle, især omkring teltlejren og blokaden af Museumsbygningen. Men sagen om investeringerne og det samarbejde, vi har haft med dem om det, oplever jeg bred opbakning til. Særligt blandt studerende, som er dem, der er vores fokus,« siger Kevin Olesen.

LÆS OGSÅ: Studerende mod Besættelsen blokerer KU’s administration

Konsensusdemokrati

Mens samarbejdet med Studerende mod Besættelsen skabte store resultater, fyldte en anden kamp endnu mere på bestyrelsesmøderne i Kevin Olesens tid: administrationsreformen.

Den blev endeligt vedtaget af bestyrelsen i juni kort inden sommerferien og betyder, at KU årligt skal spare 300 millioner kroner på administration.

LÆS OGSÅ: 300 millioner, hundedyre konsulenter og pissesure festgæster: Her er historien om reformen af KU’s administration

Der var dog ingen afstemning blandt de 11 medlemmer – seks eksterne og fem interne – om vedtagelsen. Og generelt har der aldrig været ting til afstemning i bestyrelsen i Kevin Olesens tid.

»Jeg har ikke oplevet det. Heller ikke, da vi på det seneste bestyrelsesmøde skulle godkende den nye rektor. Det foregår mere ved, at man kan vise modstand, og hvis man er så meget imod noget, at man ikke kan bakke op om det, er jeg sikker på, at man kan få det skrevet ind i referatet,« siger Kevin Olesen.

Fratager det ikke noget af magten fra medlemmerne, at der aldrig er reelle afstemninger i bestyrelsen?

»Jeg tror ikke, der er nogen af de ting, vi har håndteret i min tid, hvor det har givet mening – ud over at sige, hvad man er uenig i. Hvis det er tydeligt, at der er en klar opbakning til noget i bestyrelsen, så bliver det også meget performativt at skulle stemme.«

Performativt eller ej, så er det jo sådan, demokratiet fungerer blandt andet i Folketingssalen. Og kan det ikke have noget at sige, om der i et referat står, at det er en enig bestyrelse, der har vedtaget noget, eller om der står, at for eksempel Kevin Olesen var imod?

»Jo, det kan det godt. Men jeg tror også, at man tidligere i KU’s bestyrelse har haft erfaringer med, at hvis man gjorde for meget ud af afstemninger, så kom der et stort fokus på uenighederne, og det gjorde samarbejdet dårligere,« siger Kevin Olesen og fortsætter:

»Samtidig handler det også om, hvad der vil ske, hvis man stemmer imod en aftale. For hvis man kigger på Folketinget, er det jo kun dem, som er med i en aftale, der er med til at forhandle om den. Så hvis jeg stemmer imod noget i bestyrelsen, vil jeg så være diskvalificeret fra at blive hørt om det emne?«

Med en forandring af administrationsreformens størrelse har det ifølge Kevin Olesen været vigtigt, at en enig bestyrelse kunne debattere emnet, så alle vinkler blev belyst.

»Hvis man lavede en afstemning, risikerede man, at kun de eksterne medlemmer, som jo har flertallet, stemte for, men det har været utrolig vigtigt for bestyrelsen i sin helhed, at man har alle med på vognen, når man laver store ændringer,« siger han.

Kevin Olesen understreger samtidig, at han er blevet positivt overrasket over de eksterne medlemmers engagement i bestyrelsesarbejdet.

»Det er typisk folk fra erhvervslivet med højere stillinger, og jeg havde lidt en fordom om, at nogle af dem konstant ville prøve at påvirke KU i en mere corporate retning. Men der er faktisk en meget bred repræsentation blandt de eksterne, og man kan mærke, at folk sidder der, fordi de rent faktisk vil noget godt for universitetet,« siger han.

En politisk kamæleon

For en tidligere ungdomspolitiker er det måske ikke verdens største overraskelse, at man engagerer sig i studenterdemokratiet på sit universitet. Men at Kevin Olesen, som forhenværende formand for Venstres Ungdom i Ringkøbing-Skjern, skulle repræsentere Studenterrådet lå ikke lige i kortene.

»Jeg stemte faktisk på Konservative Studerende til univalget på mit første semester i 2017,« husker han.

Et par år efter blev interessen for studenterpolitik for alvor vakt, da Kevin Olesen dengang som historiestuderende i 2019 blev en del af blokaden af dekanatet på Det Humanistiske Fakultet. Blokaden varede i 38 dage og endte med, at de studerende fik ændret fakultetets målplan, så planlagte fagsammenlægninger blev droppet.

Sejren gav blod på tanden og beviste for Kevin Olesen, at han som studerende kunne være med til sikre ændringer og få indflydelse på KU.

»Jeg fandt ud af, at meget af min motivation for at være på universitetet kommer af at lave studenterpolitik, og jeg har altid troet på, at man skal bruge tid på det, man synes er fedt. Så må man gerne nedprioritere studierne, så længe man stadigvæk klarer den,« siger han.

Derfra arbejdede Kevin Olesen sig opad i Studenterrådets hierarki, og ved univalget i 2022 blev han valgt ind i bestyrelsen.

Selv tilskriver han sit lange studenterpolitiske CV sin evne til at kunne indgå i mange sammenhænge med vidt forskellige mennesker.

»Det er fedt at kunne gå fra at være en del af en blokade eller protest til dagen efter at trække i pænt tøj og sætte sig ind i bestyrelseslokalet. Jeg er blevet ret erfaren i det spil og kan i dag snakke med alle slags mennesker,« siger Kevin Olesen.

Kan man kalde dig en politisk kamæleon?

»Jeg synes, der er noget ved det udtryk, som giver et indtryk af, at man ikke er ærlig. Det synes jeg egentlig, jeg er. Men når det kommer til, at jeg kan finde ud af at snakke med folk, netværke og passe ind i mange sammenhænge, så kan man nok godt.«

Fremtidig egoist

Samtidig med det nye prædikat som eks-bestyrelsesmedlem træder Kevin Olesen også ud af forretningsudvalget i Studenterrådet og bestyrelsen i Danske Studerendes Fællesråd, hvilket kommer til give et øget fokus på studierne fremover.

Helt færdig med det studenterpolitiske arbejde er han dog ikke.

»Kampen for studerende og lysten til at gøre andres studie bedre har jeg stadigvæk. Jeg tror til gengæld, at jeg vil vælge lidt mere egoistisk. Mange af mine valg har indtil nu taget udgangspunkt i, hvad der er godt for Studenterrådet, og på en eller anden måde føler jeg, at jeg har ydet mit til organisationen. Nu kan jeg mere frit vælge, hvad jeg også reelt har lyst til at bruge min tid på,« siger Kevin Olesen.

Valget er faldet på Det Uddannelsesstrategiske Råd, hvor han har fået plads fra 2025.

»Der er rigtig mange ting, vi har arbejdet med omkring administrationsreformen i bestyrelsen, som nu skal implementeres. Og der bliver Det Uddannelsesstrategiske Råd centralt på uddannelsesområdet,« siger Kevin Olesen.

Drengedrømmen om at blive folketingspolitiker har han sagt farvel til.

»Politik i dag handler for meget om selvpromovering og selfies end om at skabe politiske resultater. Derudover skal man gerne have holdninger til mange flere områder, end jeg føler, jeg vil have ekspertise til,« siger Kevin Olesen.

Læringen fra det studenterpolitiske arbejde vil han i stedet bruge i andre sammenhænge.

»Det kunne være rigtig spændende at lave politisk interessevaretagelse for nogle mennesker, som ikke har lige så meget erfaring med politik. Bruge evnen som den der politiske kamæleon. Nu har jeg fundet ud af, at politik er så mange steder, at den politiske erfaring, jeg har, kan bruges uanset, hvor jeg kommer hen.«