Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Konservative Studerende: »Det skaber ikke et godt studiemiljø, når alle går rundt med fingeren på krænkelsesaftrækkeren«

Kandidater til bestyrelsen — Konservative Studerende vil skære ned på bureaukratiet og sætte en stopper for ‘krænkelseskulturen’, hvis de får en plads i universitetsbestyrelsen. 

De studerende mangler en borgerlig stemme. Det er opråbet fra Konservative Studerende, der stiller op til bestyrelsen på Københavns Universitet med hele to spidskandidater.

Sebastian Just Madsen læser jura og Christian Broholm Andersen slår til dagligt sine folder på Statskundskab, men de er enige om tre ting: Københavns Universitet skal værne om forskningsfriheden, skære ned på bureaukratiet og sætte en stopper for den såkaldte ‘krænkelseskultur’.

For den, mener de helt klart, er der. Altså ‘krænkelseskulturen’. Dermed er de enige med deres modkandidat fra Frit Forum Frederikke Gjerløff Werther, som de også er i valgforbund med:

»Det skaber ikke et godt studiemiljø, når alle går rundt med fingeren på krænkelsesaftrækkeren og siger: Hvis jeg ser noget, der kunne opfattes som krænkende, så skriver jeg et debatindlæg til Uniavisen eller går direkte til ledelsen med det,« siger Christian Broholm Andersen.

Hvis én af to spidskandidater for Konservative Studerende bliver en fast del af universitetets mest magtfulde organ, vil de kæmpe for, at fx retningslinjer for krænkende adfærd skal bero på objektive kriterier:

»Det handler ikke om, at du skal have ret til at være et dumt svin eller til at være racist. Men det handler om at bevare det frie ord og den åbne dialog« siger Sebastian Just Madsen.

»Vi skal ikke pakke de studerende ind i vat«

Ro på

Når de to kandidater nævner om ‘krænkelseskultur’, taler de om en stigende tendens til at studerende påkalder sig hele institutionens magt til at slå ned på noget, så snart de føler, »at nogen har sagt noget, der er forkert, eller stødende, eller ikke stemme overens med deres egne værdier,« siger Sebastian Just Madsen.

Det skaber en dårlig kultur og dårligt fællesskab ifølge Madsen, der siger, at der skal være plads til uenigheder mellem forskere og studerende:

»Der skal ikke – som KU har indført med deres nye retningslinjer – være nultolerance over for krænkelser, som tager hundrede procent udgangspunkt i den subjektive oplevelse. Det er på en måde også et opgør med, hvad der er virkelighed, at der ikke er længere er objektive kriterier for, hvornår noget er over stregen,« siger Madsen.

LÆS OGSÅ: Nye krænkelsesretningslinjer på plads på Københavns Universitet.

Den tendens bliver værre og værre, siger Christian Broholm Andersen og peger på det, han opfatter som lignende tendenser i USA. Det er Sebastian Just Madsen enig i. Han siger, at de sociale problematikker i USA, der ligger til grund for krænkelsesdebatten på den anden side af Atlanten, ikke kan overføres til Danmark:

»Vi prøver at sige: Ro på. Der er jo ikke nogen, der tager en sombrerohat på med henblik på at støde nogen,” siger Madsen og refererer til sagen på Jura, hvor ledelsen bad de studerende om at droppe et mexicansk udklædningstema.

Andersen fremhæver omvendt Statskundskab, som et studie der løbende har udviklet introforløbet, så flere føler sig inkluderet i det. Det har man overvejende gjort ved en intern og konstruktiv dialog i stedet for at gå til medier eller ledelsen, siger han. Alligevel har der også der været en tendens til, at studerende går til de store medier, så snart de oplever noget, de er uenige med, siger han.

LÆS OGSÅ: Univalget er politisk – brug din stemme.

Så længe fx en tutorgruppe bliver internt enige om, at de »ikke vil overskride en bestemt grænse, så er det fint«, siger Madsen: »Men vi skal ikke pakke de studerende ind i vat, og sige: Hov, nu må du aldrig nogensinde høre noget, der potentielt kunne opfattes som stødende.«

Drop kampen om pensum

Konservative Studerende er stærkest repræsenteret på Det Juridiske Fakultet og det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og de har derfor valgt at stille spidskandidater til bestyrelsen op fra de to fakulteter. Det har de også gjort for at undgå kampen om, hvem der skulle være nummer ét på listen, og i stedet vende sig mod en anden battle, de kalder »Kampen om pensum«:

»Der er mange på SAMF, der vil gøre pensum til en politisk kampplads især om klimapolitik,« siger Christian Broholm Andersen og refererer til de syv studenterorganisationer (inkl. Studenterrådet), der gik sammen om en række klimakrav til universitetet, og blandt andet forlangte, at alle studerende skulle undervises i klimaforandringer.

LÆS OGSÅ: Syv grønne studenterforeninger samler 1.733 underskrifter og stiller klimakrav til Københavns Universitet.

»Det er en politisk dagsorden«, siger Andersen om tiltaget, som han også skrev et debatindlæg om under overskriften »Kære klima-forkæmpere: Stop politisering af vores universitet«.

Men »kampen om pensum« går endnu bredere end dét ifølge Andersen, som peger på nogle studerendes krav om at have større repræsentation i pensum af fx kvinder og ikke-vestlige forfattere.

»Det er igen en måde at gøre pensum til et sted, hvor man kan føre symbolpolitik i stedet for forholde sig til om et stykke pensum er fagligt relevant,« siger Broholm.

Det kobler spidskandidaterne til én af deres tre mærkesager: »Bevar forskningsfriheden.« Den er nemlig også under pres, når studerende fx kræver at lukke Center for Olie og Gas ned ifølge Sebastian Just Madsen. Man burde ikke lukke et velfungerende forskningscenter ned, bare fordi man ikke kan lide det, de forsker i, siger han:

»I sig selv er det en enormt farlig tanke, at man fra politisk hold vil begynde at gå ind at diktere, hvad der skal forskes i. Det har vi ingen tradition for i Danmark, og det skal vi aldrig have.«

Mindre bureaukrati

Udover ‘krænkelseskultur’ og »kampen om pensum” vil spidskandidaterne gøre op med bureaukratiet på Københavns Universitet, hvis de bliver valgt ind i bestyrelsen. Hvis en strategi fører til uproportionalt meget administration, skal den skrottes, siger Sebastian Just Madsen.

Lige nu bruger universitetet nemlig enormt mange penge på administration samtidig med, at de fleste studerende har dårlige oplevelser med lange ventetider og fejl i sagsbehandlingen, siger han.

Ifølge Christian Broholm Andersen har Studenterrådet svigtet ved kun at fokusere på, at der skal komme flere penge fra Christiansborg i stedet for at forholde sig til, hvordan rektor Henrik Wegener bruger universitetets kroner og øre mest fornuftigt.

Det er bare ét af de steder, hvor Studenterrådet ikke repræsenterer alle studerendes ifølge de to kandidater. En anden er HUMrådets blokade af dekanatetet på Det Humanistiske Fakultetet, som Andersen kalder »en meget umoden tilgang til studenterpolitik«.

»Det er forkert, at et meget lille og højtråbende mindretal kan trumfe deres vilje igennem. Det er ikke demokratisk,« siger Madsen om blokaden.

Desværre er det ifølge dem svært at bryde Studenterrådets monopol og vise, at der er et alternativ. Blandt andet fordi Studenterrådet kalder deres lokale afdelinger for tilsyneladende neutrale og banale ting som ‘Statskundskabs fagråd’, siger de. Men måske kan det gøre incitamentet til at stemme større, hvis man viser de studerende, at der er mere på spil:

»Det er jo lige meget at stemme, hvis man kun kan stemme på ét parti,« siger Madsen.

 

Seneste