KU optager 400 færre studerende end sidste år

I disse minutter erfarer et væld af spændte ansøgere, hvad de skal bruge de næste år af deres studieliv på.

6.873 studerende kan glæde sig over, at de har fået plads på Københavns Universitet. Af dem fik cirka 5.800 førsteprioriteten i hus.

Optaget på KU er dog faldet markant siden sidste år, hvor cirka 400 flere studerende blev budt velkommen på universitetet. Det skyldes en nedgang i optaget på to fakulteter: Det Humanistiske og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE).

Ledige pladser på SCIENCE

Hvor nedgangen på Det Humanistiske Fakultet blot er en fortsat tendens efter flere år med sparekrav og dimensionering, springer nedgangen på SCIENCE i øjnene. Længe har politikere og erhvervsfolk turneret med ønsket om at lokke flere studerende til de naturvidenskabelige uddannelser, hvor jobsikkerheden ofte er højere end på de humanistiske studier, og sidste år kunne KU prale med et øget optag på netop SCIENCE.

Vi er gået ind i det her med åbne øjne, fordi vi fokuserer på at producere kandidater – og ikke bare på at øge antallet, der læser.

Pernille Kindtler, sektionschef, Uddannelsesservice

I år er optaget dog faldet fra 2.044 til 1.888 – altså med over 150 studerende.

Ifølge Pernille Kindtler, der er sektionschef i Uddannelsesservice, havde KU dog forventet nedgangen. Det skyldes først og fremmest det nye minimumskrav på 6,0 i karaktersnit, der trådte i kraft i år – på både kvote 1 og kvote 2.

»Helt overordnet er faldet i optagne studerende fuldstændig forventet. Det overrasker os heller ikke, at faldet sker på SCIENCE og Det Humanistiske Fakultet, for vi kunne se, at det var der, hvor der blev optaget flest studerende med et karaktergennemsnit på under 6,0,« siger Kindtler og fortsætter:

»Vi er gået ind i det her med åbne øjne, fordi vi mener, det er vigtigere, hvor mange der færdiggør uddannelsen, end hvor mange der læser. Vi kan se, at der er en tæt sammenhæng mellem karaktersnit fra gymnasiet, og om de studerende gennemfører deres studier – og hvor hurtigt de gør det. Så vi håber på, at der bliver en langsigtet effekt, idet vi mindsker frafaldet og højner kvaliteten på uddannelserne.«

På SCIENCE betyder faldet i optagne studerende, at der i år er hele ti studier med ledige pladser mod fire sidste år. Kindtler vil ikke vurdere, hvad det har af konsekvenser for de enkelte studier, men hun ønsker, at ansøgerne i fremtiden undersøger flere uddannelser, inden de søger.

»Selvfølgelig skal de studerende ikke vælge noget, de ikke interesserer sig for, men jeg kunne godt tænke mig, at de brugte lidt mere tid på at finde ud af, hvad der findes af beslægtede uddannelser inden for de områder, de interesserer sig for,« siger hun.

Psykologi nærmer sig 12

Kindtler har en lignende pointe, når det drejer sig om de mest populære studier, herunder Psykologi, der igen i år kan bryste sig af at have den højeste adgangskvotient – denne gang med svimlende 11,7 på kvote 1 (mod 11,5 sidste år).

Sektionschefen har tidligere udtrykt ønske om at skrotte den såkaldte hurtigstartbonus – noget, der ser ud til at være politisk flertal for – men de studerende har også selv et ansvar for ikke automatisk at storme til prestigestudierne.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at nogle uddannelser kommer så højt op i karaktersnit som Psykologi. Det er selvfølgelig fint med dygtige studerende, men jeg kan godt frygte, at nogle studerende vælger ud fra prestige, så uddannelser bliver valgt, alene fordi de kræver et højt snit. Det værste, man kan høre som vejleder, er, når nogen begrunder valget af uddannelse med, at de skal ‘bruge deres snit til noget’,« siger Kindtler og slår fast, at der ikke er nogen sammenhæng mellem adgangskvotient og studiets sværhedsgrad.

Efter Psykologi har Molekylær Biomedicin (11,4), Medicin (11,4), Forsikringsmatematik (11,3), Statskundskab (11,2) og Antropologi (11,0) de højeste adgangskvotienter. Og så kan det nævnes, at hele 62,5 % af de nye studerende på Københavns Universitet er kvinder.