KU's kloge have, hvor planter og dyr trumfer motionister, grillpølser og kongespil, fylder 150 år

På hjørnet af det travle Nørreport med larmende busser og stressede cyklister, åbner sig en portal til en fredfyldt, grøn oase. Botanisk Have har forment adgang for motionsløbere, grillfester, cykler og hundeluftere. Til gengæld kan man få lov til fare vild i havens afkroge og fordybe sig i synet, duften og lyden af havens grønne beboere, hvoraf flere er over 150 år gamle. De planter, der fylder rundt i 2024, er i anledning af jubilæet markeret med et lille dannebrogsflag.

Mia Lindegaard Pedersen møder Uniavisen ved indgangen til Botanisk Have. Hun er rundviser og har været ansat i haven siden 2012.

Hun er uddannet skov- og landskabsingeniør fra Skovskolen i Nødebo, en ofte overset KU-afdeling, og naturvejleder.

»Det var min drøm at blive naturvejleder. Det gode ved at være det i Botanisk Have er, at vi har så meget viden samlet lige her. Hvis jeg skal vide noget mere om historien, nogle specifikke planter eller fugle, så har vi selv ekspertisen,« siger Mia Lindegaard Pedersen.

Botanisk Have har virkelig mange jobtitler i huset: biologer, geologer, zoologer, geografer, kommunikations- og mediefolk, butiksansatte, driftspersonale og flere endnu.

Mens Mia Lindegaard Pedersen og de andre rundvisere, heriblandt mange KU-studerende, formidler til det brede publikum, er det forskernes opgave at formidle havens indhold til et specifikt forskningspublikum.

Død og levende

Vinden hiver i paraplyerne, som de besøgende har slået op for at skærme mod regnen en tirsdag formiddag i juni. Trods det middelmådige danske sommervejr skorter det dog ikke på besøgende.

Og det er ganske kendetegnende for den tendens, som Botanisk Have har oplevet de seneste år: Nemlig et besøgstal, der bliver ved med at stige og nu ligger på omkring 800.000 gæster om året.

I ly for regnen sætter vi os i et af havens nyere væksthuse. Og med stor fortællelyst beskriver Mia Lindegaard Pedersen, hvordan Botanisk Have konserverer både planter og viden om dem i de levende og døde samlinger.

Den levende samling består af mere end 25.000 planter fordelt på 9.000 forskellige arter. I alt 13 gartnere har til opgave at passe planterne, samle frø og så dem igen med det formål at konservere og holde samlingen alsidig og stor.

»Jo mere truede planterne er ude i naturen, jo vigtigere er det at have en stor samling med ekstra af alting,« siger Mia Lindegaard Pedersen med reference til både klimaforandringer og menneskets udnyttelse af naturens ressourcer.

»Aloe Vera-planten er næsten helt udryddet i naturen, fordi den er så populær i cremer og andre produkter. Så den overlever kun som kulturplante og i for eksempel botaniske haver,« siger rundviseren og forklarer, at botanikere fra Botanisk Have derfor har forsket i, om nogle af de næsten 600 andre arter af aloer har sammenlignelige egenskaber med Aloe Vera.

»Den døde samling består af vores herbarium, frøsamling, spritsamling, vedsamling og nyttesamling,« fortæller rundviseren, mens hun hiver det ene eksempel op af hatten efter det andet:

Et stykke træ, et herbarieark, en papirpose med frø og en plante i en kolbe fyldt med sprit. Den døde samling er magasineret på et lager uden for København.

LÆS OGSÅ: Bærrene på hækken, boblerne i bækken

Kun for de lærde

Lige uden for væksthusets vinduer ligger staudekvarteret, en del af den levende samling. Her findes blandt andet et par bede med krydderurter, hvoraf nogle var at finde i ældre tiders medicinske urtehaver.

Og det er med dem, Botanisk Haves historie starter.

Christian IV oprettede nemlig Københavns Universitets første lille botaniske have, Hortus Medicus i 1600 i Krystalgade.

»Dengang var der kun adgang for de studerende og de lærde,« fortæller Mia Lindegaard Pedersen.

I 1752 rykkede haven til Amaliegade. Havens direktør G.C. Oeder fik ideen til at udbrede viden om danske og norske planter til befolkningen gennem et opslagsværk, som vi i dag kender som Flora Danica.

»Man begyndte også at rejse ud og opdage nye spændende eksotiske planter, som man tog med hjem til de botaniske haver. Og i dag er Botanisk Have jo et sted, hvor man kan komme og se planter fra hele verden,« siger Mia Lindegaard Pedersen.

LÆS OGSÅ: Botanisk Have set fra fuglens perspektiv

Hver gang haven er flyttet, har det været for at få mere plads i takt med, at havens funktion er blevet udvidet fra kun at være lægevidenskabelig til også at inkludere eksotiske arter og dermed væksthuse.

I 1778 flyttede Botanisk Have for tredje gang. Denne gang til Charlottenborg, og haven åbnede for offentligheden hver torsdag. Dog uden adgang for tjenestepiger med børn.

»Frugttræerne var jævnligt en fristende genstand for efterstræbelse,« læser Mia Lindegaard Pedersen højt fra sine noter om Botanisk Haves historie. Derfor ansatte man en opsynsmand i 1867.

Og i 1874 fik haven så sin nuværende placering på Østervold på de nedlagte volde, der indtil 1850’erne omkransede København – området der svarer til Indre By. Søen i den nuværende have er en rest af den gamle voldgrav.

I dag er haven åben for offentligheden hver dag.

»Også for barnepiger med spædbørn! Og til forskel fra gamle dage må man i dag gerne medbringe barnevogne, kurve, poser og deslige, selvom man stadig ikke må plukke noget,« siger Mia Lindegaard Pedersen og smiler.

Botanisk Have har været genstand for mange omvæltninger de seneste 400 år: »Jeg tror egentlig, at der altid har været mange forandringer her på stedet,« siger rundviseren og uddyber:

»Før min tid var det jo sammenlægningen af Geologisk Museum og Zoologisk Museum, der var rigtig stor for folk: nu skulle man slås sammen, og botanikken, geologien og zoologien forenes under en hat.«

LÆS OGSÅ: Ny udstilling minder os om at sanse – og indsamle – naturen

Og museet er fortsat i udvikling.

Medarbejderne må hele tiden forholde sig til forandringer, for der er en konstant i haven: at den altid er i vækst.

Planter sås, spirer, vokser og visner.

Årstiderne går sin gang, og stadig kraftigere regnskyl river stierne løs og skaber svamp i rododendronbuskenes rødder.

»Nu er vi i gang med at renovere Palmehus-komplekset og stisystemerne i haven. Og vi har fået en ny visuel identitet. I sidste uge fik vi nye t-shirts,« siger rundviseren og viser stolt logoet frem.

Den nye visuelle identitet og tilhørende dugfriske hjemmeside peger frem mod den næste store forandring.

Nemlig det nye stort anlagte Statens Naturhistoriske Museum i havens nordvestlige hjørne, der har været længe undervejs. De 32.000 kvadratmeter skal huse blandt andet otte udstillinger, undervisningslokaler, café, museumsbutik, laboratorier og administration.

»Da jeg startede i 2012, fejrede vi vinderne af arkitektkonkurrencen til det nye museumsbyggeri,« siger Mia Lindegaard Pedersen.

I år blev byggeriet overdraget til Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Håb og frygt i Botanisk Have

Bjørneklo vækker forargelse

Himlen klarer op, og vi begiver os ud på rundvisning mellem snørklede gangsystemer, overdådige blomsterbede, rislende vandløb og åkander så store at de kan holde vægten af et menneske.

Noget af det bedste, Mia Lindegaard Pedersen ved, er ramsløgsfloret i foråret i den lille skov, som gartnerne netop har slået stier i.

»Her plejede at være lukket skov, som folk ikke måtte gå i. Nu har gartnerne slået nogle stier, så man kan komme herind. I foråret er skovbunden helt hvid af ramsløgsblomster. Det kan man godt finde ude i naturen også, men de færreste københavnere kommer derud, så det er jo bare rigtig fedt, at de kan få det herinde,« siger rundviseren.

En anden ting københavnerne kan opleve i Botanisk Have er de tre højeste udsigtspunkter i Indre By. Hvis man står på en af de to stenhøje, der skal simulere mini-bjerge, eller ved observatoriet i havens østlige hjørne, kan man se helt til Vor Frelser kirke på Christianshavn.

LÆS OGSÅ: Sommerfuglene får eget hus i Botanisk Have

Mia Lindegaard Pedersen fortæller, at Botanisk Have er en romantisk have. Og hvis man ved noget om haver, ved man, at det betyder, at stierne bugter sig gennem diverse krinkelkroge, og at der altid venter en ny oplevelse bag det næste hjørne. Det kan være en særlig udsigt til Rosenborg Slot eller et specielt træ, som man først opdager, når man står lige foran det.

Men ikke alt i Botanisk Have er skønt.

For til nogle gæsters forargelse findes også ukrudt og invasive eller giftige arter som fingerbøl, bjørneklo, stormhat, brændenælder og Japan-pileurt. De indgår jo også i havens levende samling, som Mia Lindegaard Pedersen siger.

Bestandene holdes selvfølgelig under kyndigt opsyn af havens gartnere, og det er generelt forbudt at plukke og indsamle planter og frø i haven. Derfor er der heller ikke afspærring eller advarselsskilte omkring de giftige planter.

»Der er jo heller ikke afspærring i naturen. Desuden bruger vi ofte giftige planter til lægemidler – det handler om dosis. Så planterne giver anledning til formidling om invasive arter og plantemedicin,« siger Mia Lindegaard Pedersen.

Bedst som vi står og beundrer den gamle gartnerbolig, der i dag benyttes til kontorer, kører to gartnere og en gartnerelev forbi i en havetraktor med lad.

»Halløj!« råber Mia Lindegaard Pedersen og fortsætter, »Uniavisen vil gerne vide, hvor mange gartnere I er?«

Gartneren tæller på fingrene og kommer frem til, at de er 13 faste gartnere i alt. Syv udendørs og seks indendørs.

Stank af ådsel

Vi afslutter turen i det victorianske Palmehus-kompleks, opført i 1874 af blandt andre Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen.
Her er kæmpebambus, kødædende planter, papaya-, kanel- og bananplanter. Et højfrekvent parringskald lyder fra hanfrøerne.

Og så byder Palmehuset på en af havens, ifølge Mia Lindegaard Pedersen, mest særlige planter: Amorphophallus titanum. I Mangrovehusets varme, fugtige luft troner den særlige plantes flere meter høje stængel sig op.

Amorphophallus titanum dufter ikke skønt og parfumeret som andre blomster. Når den er i blomst, stinker den af råd, sved, opkast, fæces, fiskeaffald og sure tæer i dens forsøg på at tiltrække fluer med det formål at blive bestøvet, forklarer Mia Lindegaard Pedersen.

LÆS OGSÅ: Breaking: Penisblomsten blomstrer igen-igen

»Da jeg blev ansat i 2012, blomstrede planten for første gang. Det var kæmpestort og helt sensationelt, for det sker kun sjældent. Folk strømmede til, også fra udlandet,« siger hun begejstret og mindes den meget meter lange kø til Palmehuset.

»Men så blomstrede den igen to år efter. Og to år efter igen. Og pludselig var det ikke helt så sensationelt. Indtil i år, hvor den jo faktisk burde blomstre, men ikke gør det – ingen ved hvorfor.«

Som besøgende er du altså lige for tiden undtaget for en stank af ådsel. Til gengæld byder væksthusene på det populære Sommerfuglehus, hvor flere hundrede sommerfugle flakser rundt.

»So cute!« lyder det fra en udenlandsk turist i Sommerfuglehuset.

LÆS OGSÅ: Sommerfuglene får eget hus i Botanisk Have

Og mens du går rundt i Palmehuset, kan du tænke på, at der i gamle dage stod arbejdere i kælderen og skovlede kul ind i ovnene for at opvarme tropehusene. Kulkælderen er i dag omdannet til opbevaring for gartnernes grej.

Jubilæumsøl og podcastlancering

I anledning af jubilæet i 2024 er der både flere rundvisninger og et større fokus på historien og på botanikken, fortæller Mia Lindegaard Pedersen.

Til de tørstige er der særrundvisninger med både vin- og ølsmagning i anledning af, at Carlsberg har brygget en jubilæumsøl med inspiration fra udvalgte planter fra Botanisk Have.

LÆS OGSÅ: Drukhistorier fra Botanisk Have

Den 7. september 2024 er dagen for den helt store fejring fyldt med aktiviteter. Gartnere, botanikere, forskere og formidlere vil være at finde i haven. Og der vil være algejagt, historisk indføring i en kolonialistisk fortid, podcastlancering og et hav af mini-rundvisninger.

Det er påfaldende, hvordan Botanisk Haves funktion er modsatrettet. På den ene side har menneskerne til alle tider forsøgt at udnytte naturens ressourcer, men på den anden side er havens formål også at bevare flest mulige arter.

»Der er et spændende afhængighedsforhold mellem naturen og de botaniske haver,« siger Mia Lindegaard Pedersen og fortsætter:

»Nogle gange kan man bedre bevare arterne, hvis der er nogen, der har en interesse i dem. Hvis vi bare sagde, at vi gerne vil passe på planterne, er det ikke sikkert, at nogen ville give os penge til det. Derfor tænker jeg, at det også handler om, at planterne har en nytteværdi. Selvom nogen af os jo synes, at man skal passe på planterne, fordi de har en værdi i sig selv.«

LÆS OGSÅ: Jubilæumsrundvisning – Botanisk Have gennem 150 år