Et længe ventet spadestik: Nu kan byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum endelig gå i gang

Solen banker ind på de gamle vinduer i Palmehuset i Botanisk Have foran os. Det er 27 grader denne onsdag eftermiddag, hvor over hundrede mennesker er samlet på en øde grusmark midt i Indre By. Samarbejdspartnere, arkitekter, fondsbestyrere og ansatte på Københavns Universitetet har ventet i næsten femten år på dette øjeblik: Det sagnomspundne byggeri af Statens Naturhistoriske Museum skal endelig til at gå i gang.

I hvert fald officielt. Området er i løbet af det sidste halve år blevet ryddet for de græsbakker og syrenbuske, der engang voksede her som del af Botanisk Have. Nu er der lagt grus og gjort klar til, at håndværkerne kan grave fjorten meter ned i jorden og gøre plads til store, underjordiske udstillingslokaler.

Det skorter nemlig ikke med ambitioner på det nye naturhistoriske museums vegne. Det skal være et »ambitiøst« museum i »international særklasse«, siger overborgmester Frank Jensen (S) til de fremmødte. Han står på en lille platform blandt fire danske flag. Ved siden af ham har en gravko ryddet to kvadratmeter grus til side i et rektangel. Her skal de længe ventede “første” spadestik tages til det nye byggeri.

Langsom samling

Allerede i 2004 begyndte Københavns Universitet at drømme om et nyt naturhistorisk museum i international særklasse. Derfor dannede de Statens Naturhistoriske Museum ved at samle Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Centralbibliotek og Botanisk Have under ét institut. Fem år efter blev en idékonkurrence udskrevet, og det stort opslåede byggeri skulle stå færdigt i 2014.

Men i 2013 stod det klart, at universitetet stadig ikke havde sikret den samlede finansiering på de 1,2 milliarder kroner, som museet var projekteret til at koste. Daværende rektor Ralf Hemmingsen bad Folketinget om hjælp, men S-R-SF-regeringen ville ikke afsætte 200 millioner kroner i Finansloven til museet.

Manglende held med finansiering viste sig at være kendetegnende for Statens Naturhistoriske Museum kvababbelser. Museet stod endelig til at være fuldt finansieret i 2016, men så viste det sig, at ledelsen havde været »for optimistiske« med budgettet. På grund af dårlig økonomi og en række år med millionunderskud på instituttet manglende museet igen 120 millioner kroner i 2018.

Heldigvis trådte A.P. Møller Fonden til med en pengegave på 166 millioner kroner og sikrede den permanente udstilling på museet. Nu skulle byggeriet stå færdigt i 2021.

Sideløbende blev universitetets andre igangværende nybyggerier ramt af byggeskandaler, og samarbejdet mellem Bygningsstyrelsen (som også stod for Statens Naturhistoriske Museum) og universitetet så presset ud. Niels Bohr-bygningen gik blandt andet fra at koste 1,3 milliarder kroner til 2,9 milliarder kroner og blev forsinket med flere år. Derfor overtog Vejdirektoratet byggeriet fra Bygningsstyrelsen i 2017, og i starten af 2019 grillede universitetets bestyrelse sin statslige bygherre for at undgå at ende i en tilsvarende skandale-suppedas med museet. Nu skulle byggeriet stå færdigt i 2022.

Fire fede spadestik

Det bliver fire fede spadestik, der indvier byggeprojektet, som i dag siges at skulle stå færdigt ultimo 2023. De bliver taget af en skarp firkløver bestående af Københavns overborgmester, Frank Jensen, KU-rektor, Henrik C. Wegener, bestyrelsesformand for VILLUM FONDEN, Jens Kann-Rasmussen, og museumdirektør Peter C. Kjærgaard.

Det her er en dag, som jeg har set frem til i rigtig lang tid

Rektor Henrik C. Wegener

Fire glinsende spader ligger klar til højre for det lille podium, som hver af spadestiktagerne har holdt en kort tale fra. De ceremonielle graveredskaber er indgraverede, så de hårdtarbejdende herrer kan tage dem med hjem og hænge dem op på kontoret.

Henrik C. Wegener står klar på byggepladsen. Han overtog det storstilede projekt fra sin forgænger, da han blev rektor for Københavns Universitet i 2017.

»Det her er en dag, som jeg har set frem til i rigtig lang tid,« siger Henrik C. Wegener til de fremmødte. »Man fristes til at sige, at der har været sten på vejen. Visionen kunne have været forblevet et fatamorgana foruden hjælp fra store fonde og samarbejdspartnere.«

Et museum i international særklasse

Det nye Statens Naturhistoriske Museum får cirka 30.000 kvadratmeter at boltre sig på, hvor omkring halvdelen skal findes i eksisterende bygninger. Størstedelen af de nye kvadratmeter bliver bygget under jorden, hvor udstillingerne placeres. Københavns Universitet regner med, at over 300.000 besøgende vil lægge vej forbi museet årligt.

Museumdirektør Peter C. Kjærgaard kalder dagen for »en festdag« og siger, at Danmark fortjener museet:

»Det bliver dét samlede museum for naturhistorie, som vores land, ja, hele vores befolkning, fortjener,« siger han.

Museet skal være »et mødested for den kvalificerede debat« og »skabe positiv forandring« i en verden med klimaforandringer og fake news, siger museumsdirektøren, som glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

Han afslutter runden af talere, og så bliver de fire spadestik endelig taget. Det vækker stor begejstring blandt de fremmødte, som efterfølgende skynder sig indendøre, hvor der er forfriskninger og hapsere på sølvfade. Nu er Statens Naturhistoriske Museum på vej til at blive en realitet.

Tidslinje: Femten års forberedelse

2004: Københavns Universitet begynder at drømme om et samlet naturhistorisk museum. De danner Statens Naturhistoriske Museum (SNM) ved at slå Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Centralbibliotek og Botanisk Have sammen.

2009: Staten og Københavns Universitet beslutter sig for at anlægge et spritnyt Naturhistorisk Museum og udskriver en idékonkurrence, som arkitekt Claus H. Pryds vinder. Det skal stå færdigt i 2014.

2012: Arkitektfirmaet Tranberg & Lundgaard vinder konkurrencen og viser for første gang billeder af det kommende byggeri. Nu skal det stå færdigt i 2017.

2013: Københavns Universitet har kun skaffet en milliard kroner til finansiering af byggeriet og beder Folketinget om hjælp til de resterende 200 millioner kroner. Det når desværre ikke på Finansloven, og museet sendes ud i en usikker situation.

2016: Finansieringen af museet falder endelig på plads efter års tovtrækkeri.

2017: Per Aarsleff A/S vælges som hovedentreprenør. Vejdirektoratet overtager byggeriet fra Bygningsstyrelsen på grund af en række skandalesager som Niels Bohr-bygningen, Mærsk Tårnet og Pharma Science Center. Det skal stå færdigt i 2020

2018: På grund af årelang dårlig økonomi mangler SNM 120 millioner kroner i budgettet og skal fusionere med Biologisk Institut. Pengene bliver halet i land med en donation på 166 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Det står klart, at et andet stort byggeprojekt, Niels Bohr-bygningen, er forsinket med 2,5 år og bliver en milliard dyrere end projekteringen.

2019: I januar griller universitetsbestyrelsen bygherren om museet. De vil undgå at ende ud i en byggeskandale. Første spadestik til museet tages den 28. august. Det skal stå færdigt i 2023.