Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Ledigheden steg – igen – blandt nyuddannede under corona. Hvad kan vi gøre ved det?

Arbejdsløshed — Tre eksperter giver deres bud på, hvordan nyuddannede kan komme hurtigere i job, også efter coronakrisen. »Vi har nogle unge, der kan få ar på karrieren, hvis vi ikke gør noget,« lyder det.

Det er ikke overraskende, at det er sværere at finde job som nyuddannet under en samfundskrise.

Sådan var det under finanskrisen, og sådan har det været under coronakrisen, hvor den første nedlukning gik hårdt ud over jobchancerne for nyuddannede med lange videregående uddannelser. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det bemærkelsesværdige er dog ikke kun stigningen. Det er også det niveau, ledigheden stiger fra.

AE-rådets undersøgelse viser, at andelen af nyuddannede, der er fuldtidsledige et halvt år efter endt uddannelse, steg fra 18,5 procent i 2019, altså før corona, til 21,8 procent for de studerende, der dimitterede i første kvartal af 2020.

Chefanalytikeren bag undersøgelsen, Mie Dalskov Pihl, siger, at det er for tidligt at konkludere, at coronakrisen har skabt en varig stigning i dimittendledigheden. Men hun siger, at tallene bør bane vejen for en diskussion om, hvordan vi nedbringer antallet af ledige nyuddannede – også i årene efter corona.

»Den seneste stigning skyldes corona, men allerede før krisen lå dimittendledigheden højt. Det må man betegne som et strukturelt problem,« siger hun.

Forventningen er, at flere nyuddannede vil bryde igennem barrieren til arbejdsmarkedet, i takt med at samfundet åbner. Omvendt er udgangspunktet mere dystert end normalt for mange af de studerende, der dimitterer om få uger.

Og det er der grund til at tage alvorligt, siger Mie Dalskov Pihl. Undersøgelser viser, at en ledighedsplaget start på arbejdsmarkedet kan give et efterslæb målt på indkomst og beskæftigelse – selv efter ti år:

»Det er meget vigtigt ikke at snakke om tabte generationer. Men vi har nogle unge, der kan få ar på karrieren, hvis vi ikke gør noget,« siger hun.

Fælles ansvar at knække kurven

I første omgang handler det om at hjælpe de studerende, der bliver uddannet om få uger, i en tid hvor den danske økonomi endnu ikke er i fulde omdrejninger. Det siger Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chef i Lederne.

Hun roser de tiltag, som regeringen allerede har taget i brug, herunder en forlængelse af virksomhedspraktik til otte uger og en ny pulje på godt 10 millioner kroner til såkaldte graduateforløb i små og mellemstore virksomheder.

»Vi skal bare have et stærkt fokus på, om det er nok, eller om vi skal skrue yderligere op for tiltag, der kan hjælpe dimittenderne i gang. For vi har en stærk forpligtelse – både som samfund og som erhvervsorganisation – til at få de her unge i job,« siger Christina Laugesen.

»Det er et fælles ansvar at knække kurven. Virksomheder skal være åbne over for nyuddannede i stedet for at ønske al erfaring i verden, og de nyuddannede skal være indstillede på at søge bredt.«

Det er vigtigt at have i baghovedet, hvilke uddannelser der har høj og lav ledighed. De overvejelser fylder for lidt.
Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chef i Lederne

I et lidt længere perspektiv siger hun, at opgaven handler om at styrke båndet mellem uddannelse og arbejdsmarked.

»Vi ved, at det har en positiv effekt, når studerende tager relevante studiejob og får mulighed for at afprøve deres kompetencer hos nogle af aftagerne. Det skal man skrue meget op for og integrere tidligere i studiet, for eksempel i form af flere projektorienterede forløb og casekonkurrencer.«

Hun vil også have de studerende til at tænke over deres muligheder på jobmarkedet, inden de står med specialet i hånden. Faktisk allerede inden de vælger studie.

»Selv om det kan ændre sig over tid, er det vigtigt at have i baghovedet, hvilke uddannelser der har høj og lav ledighed. De overvejelser fylder for lidt.«

 Det er ikke raketvidenskab

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, er ikke overrasket over stigningen i dimittendledigheden: De nyuddannede er altid blandt dem, der bliver ramt hårdest af kriser, minder han om.

Han advarer mod, at man skyder skylden på de nyuddannede og springer til forhastede politiske indgreb.

Han har selv siddet med i Partnerskab for dimittender, der i april 2021 forsynede regeringen med et idekatalog, bestående af i alt 22 forslag til at bekæmpe ledighed blandt nyuddannede.

Kataloget indeholdt blandt andet forslag om bedre karriererådgivning, øget kontakt til arbejdsmarkedet på uddannelserne samt en opfordring til virksomhederne om at se mere velvilligt på nyuddannede i ansøgningsbunken.

Lars Qvistgaard fremhæver også et forslag om, at studerende skal have bedre mulighed for at dimittere over hele året.

»Det er vigtigt, at vi får beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet til at tale bedre sammen. Som følge af fremdriftsreformen skal universiteterne have alle hurtigt igennem, og det betyder, at de fleste studerende afslutter deres uddannelse i juni, hvor der ikke er nogen job. Det er ikke raketvidenskab, at det er et problem,« siger han.

Vi har i lang tid hørt, at for få tager en erhvervsfaglig uddannelse, men jeg mener ikke, løsningen er at uddanne befolkningen mindre
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Mie Dalskov Pihl fremhæver mange af de samme løsningsforslag som Lars Qvistgaard og Christina Laugesen, blandt andet mere vejledning før og under uddannelsen og bedre muligheder for at få virksomhedspraktik eller job med løntilskud.

Men hun nævner også et mere vidtgående værktøj: dimensionering.

Når hun kigger i tallene, ser hun, at Danmark kommer til at have et overskud af akademikere, når vi nærmer os år 2030. Og samtidig et underskud af faglærte på omkring 100.000. Det er vi, siger hun, nødt til at gøre noget ved.

»Hvis ikke vi gør noget, vil Danmark miste vækst og velstand, fordi virksomhederne ikke får de rette hænder til at løse opgaverne. En akademisk uddannelse koster omkring en million kroner for samfundet, og den giver mange millioner i gevinst. Men vi er nødt til at tage hul på en diskussion om, hvorvidt vi bruger pengene bedst muligt. Er der en sammenhæng mellem det, vi uddanner og det, vi har brug for?« siger hun.

Ryd op i uddannelsesjunglen

Det er tanker, der går igen i regeringens nye udflytningsudspil.

Udspillet lægger op til at skære eller udflytte op til 10 procent af studiepladserne i de store byer, og ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er håbet, at uddannelsesinstitutionerne vil skele til arbejdsmarkedets behov, når de vælger hvilke uddannelser de vil rykke eller trimme.

LÆS OGSÅ: »Vi skal turde tage politisk styring med, hvor der er studiepladser i det her land«

»Vi har faktisk lagt det ret fleksibelt ud til universiteternes ledelse, hvordan man gør det bedst. Men selvfølgelig er det også en politisk ambition, at vi bliver endnu bedre til at uddanne det, arbejdsmarkedet har behov for. Det er vi ikke i mål med endnu,« sagde hun til Uniavisen, kort efter hun havde præsenteret det nye udspil.

Dansk Erhverv er klar til at gå skridtet videre i kampen mod dimittendledighed:

I et udspil fra maj lægger erhvervsorganisationen op til at barbere det samlede udbud af videregående uddannelser med 100. Der skal, lyder det i udspillet, ryddes op i uddannelsesjunglen.

Akademikernes Lars Qvistgaard mener derimod, at det er for tidligt at ty til så mærkbare indgreb.

Han minder om, at dimensioneringen fra 2014 for alvor skulle slå igennem sidste år, hvor coronakrisen kvaste ethvert håb om fremskridt. »Og det er drønærgerligt,« siger han.

»Jeg prøver at mane lidt til besindighed, for vi har endnu ikke set effekten af den sidste dimensionering. Vi bliver nødt til at slå koldt vand i blodet og afvente, hvordan det ser ud, når vi bevæger os ind i et mere normalt scenarie.«

AE-Rådet vurderer, at vi kommer til at uddanne for mange akademikere i fremtiden, corona eller ej. Hvad tænker du om det?

»Der er flere og flere, der får en videregående uddannelse, men arbejdsmarkedet har også fundet job til dem. Når vi kigger på lønninger for nyuddannede, så bliver de lønnet på samme niveau som en akademiker i staten. Det er jo almindelig udbudsøkonomi: Kommer der et udbud, finder det plads på arbejdsmarkedet,« siger Lars Qvistgaard.

»Vi har i lang tid hørt, at for få tager en erhvervsfaglig uddannelse, men jeg mener ikke, løsningen er at uddanne befolkningen mindre. Det er snarere løsningen at hæve uddannelsesniveauet generelt i Danmark.«

Seneste