Nobel-vox: »Vi slipper nok for at få funding fra kviklån nu«

Mads Ramsing er specialestuderende på Institut for Kemi og har Morten Meldal som vejleder.

»Jeg stod i køen i Lidl for at købe noget kaffe på vej hjem, da fuld min telefon gik fuldstændigt amok. Jeg fik alle mulige beskeder, jeg ikke forstod: Hvad så, er der fest nede på tredje, eller hvad? Jeg fattede slet ikke, hvad de snakkede om. Så tjekkede jeg vores interne Snapchatgruppe for Kemi, hvor nyheden blev delt af alle. Jeg begyndte bare at ryste i hele kroppen. Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg fik den sygeste FOMO over at stå i Lidl i stedet for at være her på instituttet. Jeg ringede først til alle, jeg kender nærmest. Venner, familie, kæreste, og så stormede jeg bare herind for at være med. Jeg kan slet ikke fatte, hvor vildt det er. Jeg skal selv arbejde videre med nogle af de ting, han har fået prisen for: Den kobberkatalyserede klik-reaktion.«

Hvilken betydning kommer prisen til at have for det arbejde?

»Vi slipper nok for at få funding fra kviklån. Ej, jeg joker lidt, men vi kan søge nogle rigtige penge nu. Det er kæmpe stort, vi får meget travlt. Vi har bare været en ret lille gruppe studerende indtil nu, men gruppen kommer nok til at vokse helt enormt. Vi kan få funding, vi har brug for til forskning, som vi brænder for. Det er kanonfedt for os alle. Især vores vejleder Morten.«

LÆS OGSÅ: Professor Morten Meldal vinder Nobelprisen i kemi: »Jeg er meget, meget glad«

Stefan Warthegau er forskningsassistent på Kemisk Institut.

»Morten var det første professoransigt, jeg mødte, da jeg startede på kemistudiet for ni år siden. Han underviste i organisk kemi. Jeg tænkte, at det her kommer jeg aldrig til at fatte. Han er en underviser, der ved utrolig meget. Han ved måske endda så meget, at det kan være svært for ham at undervise førsteårsstuderende, men for dem, der fanger det, er han helt kanon.

Da jeg havde ham som underviser længere fremme på studierne, var der en virkeligt god connection mellem ham og de studerende. Han er helt nede på jorden. Han er totalt far-agtig på den gode måde. Han tager ikke for tungt på tingene, han nyder egentlig bare tilværelsen, som den er. Han er en herlig fyr, der også godt kan lide at have det sjovt. Jeg har altid været kæmpe fan af Morten.«

Hvordan fik du nyheden i dag?

»Jeg sad og spiste frokost med den forskningsgruppe, jeg arbejder i. Vi sad og fulgte lidt med på vores telefoner. Så så vi pludseligt et kæmpe billede af Morten på live-opdateringen. Jeg råbte bare WHAAAT, det her kan ikke være rigtigt. De professorer, der lige sad om bordet løb afsted med det samme for at komme op at ønske ham tillykke, mens vi andre bare sad og kiggede på hinanden og prøvede at forstå, at det rent faktisk var sket.

Det har været noget, vi har joket med i mange år, hver gang prisen skulle uddeles. Vi vidste godt, at det skulle være ham, hvis der var nogen her, der skulle vinde en Nobelpris. Alligevel havde vi aldrig rigtigt forestillet os, at det skulle ske. Det er efterhånden 23 år siden, han gjorde den opdagelse, han fik prisen for i dag, så det kom alligevel lidt ud af det blå. Det gav os lidt en mavepuster på den gode måde.«

Rusen Kerpic er specialestuderende ved Institut for Kemi og har Morten Meldal som vejleder.

»Jeg sad på kontoret ved siden af Mortens og så uddelingen af Nobelprisen live på min computer sammen med min veninde. Da vi så hans billede dukke op på skærmen, begyndte min veninde, der er ph.d.-studerende i gruppen under Meldal, bare at skrige og løb ind til ham.

Jeg løb efter, men vi kunne se, at han sad og talte i telefon, så vi måtte lige vente. Lige så snart han havde lagt på, styrtede vi ind og krammede ham. Det er bare det vildeste nogensinde!

Så begyndte alle fra de forskellige kontorer at samle sig, og der blev hentet øl og vin og sodavand. Morten stod bare og smilede kæmpestort. Jeg tror lidt, vi alle sammen er i chok stadigvæk. Jeg har ingen ord til at beskrive situationen lige nu. Jeg er også selv blevet bombarderet med beskeder fra venner og familie, som vil høre om Nobelprisen.«