Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Theme
Forskere på Københavns Universitet har fået 108,6 millioner kroner til at bygge kvantesimulatorer, der skal hjælpe med udvikling af ny medicin. Men hvad er en kvantesimulator, og hvorfor er den så dyr?
Tre førsteårsstuderende har løst gåden til at detektere voldsomme eksplosioner i fjerne galakser. Nu skylder den ene øl, fordi han står som hovedforfatter på deres internationale gennembrudsartikel.
Astronomer fra Københavns Universitet har været med til at opdage en supernova, der lyser dobbelt så kraftigt som supernovaer plejer. Det er aldrig set før, lyder det fra en af forskerne bag studiet.
Eugene Polzik er en af mange forskere, der ikke kan indsamle data under coronakrisen. Fortsætter nedlukningen i flere måneder, vil det være en katastrofe, siger han. Imens kan universitetet se frem til en stor regning på grund af forsinkelserne.
Mathias Heltberg arbejder sammen med topforskere på Harvard, er postdoc i Paris, men kan allerbedst lide Niels Bohr Institutet.
Forskere ved Niels Bohr Institutet skal over de næste seks år ansætte en bunke unge talenter til at udvikle et fysikforsøg, der kan bevise, om den gådefulde Majorana-partikel har særlige egenskaber – der måske kan fremme kvantecomputeren.
Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham.
Steffen Bo Hansen har været med på over 50 ekspeditioner til Arktis og Antarktis for at bore iskerner, der kan vise, hvordan klimaet har ændret sig de sidste 100.000 år. Nu holder han 50-års jubilæum på Københavns Universitet.
På Niels Bohr Institutet arbejder Brian Møller Andersen med at finde ud af, hvorfor en ny gruppe af højtemperatur-superledere overhovedet virker. For det burde de ikke gøre. Hvis forskerne finder forklaringen, kan superledning få et gennembrud.
Professor i bioarkæologi Matthew Collins står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge tusindvis af gamle pergamenter for at få ny viden om fortidens husdyrbrug og håndværk. Ved at analysere tusind år gamle proteiner kan Collins udlede data om, hvordan datidens mennesker levede.