Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Valg-lingo: Ordene, du skal kende for at forstå valget på Københavns Universitet

Univalg — Kandidatanmeldelse, stiller og valgområde. Der er mange ord og begreber at holde styr på, når man skal sætte sig ind i, hvad universitetsvalget på Københavns Universitet er for en størrelse. Uniavisen har din ryg: Her er din helt egen univalg-ordbog.

A

Afstemning: Valget er elektronisk. Du finder din stemmeseddel på KUnet.

Akademisk Råd: Findes på hvert fakultet og består af studerende og forskere (altså VIP’er, videnskabeligt personale). Akademisk Råd rådgiver dekanen, udtaler sig om akademiske forhold og står – ikke mindst – for at tildele ph.d.- og doktorgrader og indstille personer til de udvalg, der ansætter lektorer og professorer.

LÆS MERE: Det skal du vide om Akademisk Råd

B

Bestyrelsen: Universitetets øverste myndighed med ansvar for budget, ansættelse af rektor og samlet strategi. Bestyrelsen har 11 medlemmer, fem fra Københavns Universitet og seks fra verden udenfor. De interne vælges af ansatte og studerende ved det årlige universitetsvalg. Det tekniske og administrative personale (TAP’erne) har én repræsentant i bestyrelsen, mens VIP’erne (forskertyperne) og de studerende hver har to. Valgåret 2019 er stort i bestyrelsen, hvor både studerende, TAP og VIP skal vælge repræsentanter.

LÆS MERE: Det skal du vide om universitetets bestyrelse

F

Fagråd: Fagrådet er et godt sted at starte, hvis du vil være studenterpolitisk aktiv og have indflydelse på din uddannelse. Der findes mere end 60 fagråd på KU, som hører under *Studenterrådet og består af studerende, som arbejder for at forbedre deres uddannelse. Alle kan blive en del af fagrådet på deres uddannelse, man dukker blot op til et fagrådsmøde.

Fakultetsråd: Hvert fakultet har et råd, som hører under *Studenterrådet, og som er en sammenslutning af fagrådene på det enkelte fakultet.

Fredsvalg: Når der kun stiller det antal kandidater op, der skal bruges, er der fredsvalg. Det betyder egentlig bare, at der ikke er nogen, der kæmper om pladsen, og afstemningen bortfalder. Langt de fleste steder er der fredsvalg, især når det gælder pladserne i studienævnet, hvor der oftest kun er en liste, man kan stemme på (og den er *rangordnet).

Frit Forum: Socialdemokratisk studenterorganisation, som er aktiv på universiteterne. Flere tidligere Frit Forum-typer har fået sig en ministertitel i Mette Frederiksens nye, historisk unge, regering. Frit Forum stiller med en studenterkandidat til bestyrelsen.

K

Kampvalg: Det modsatte af *fredsvalg: Når der er kampvalg, er det fordi, der er opstillet flere kandidater end der er taburetter. Det betyder, at man skal afgøre valget ved afstemning. I år er der kampvalg til bestyrelsesposterne, både hos de studerende og de ansattes *kandidater. Der er også kampvalg til poster i nogle af de akademiske råd, fx på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor *Studenterrådet kæmper om pladserne med *Frit Forum og *Konservative Studerende.

Kandidat: Alle som stiller op til et valg betegnes som kandidat. Det er ikke muligt at stille op som *suppleant, men på de *rangordnede lister, bliver kandidaterne længere nede på listen typisk *suppleant, hvis listen vinder valget (medmindre de sprænger listen).

Kandidatanmeldelse: For at stille op til et valg skal man udfylde en kandidatanmeldelse. Kandidatanmeldelsen skal udfyldes af kandidate(r)n(e) og et antal stillere. Til valg til bestyrelsen og de *kollegiale organer kan man stille op enten rangordnet eller sideordnet, hvor der kan være en eller flere kandidater på kandidatanmeldelsen. Hver kandidatanmeldelse betegnes som en liste.

Kollegiale organer: Styrende organer aka interne forsamlinger med selvstændige kompetencer. Dækker over *akademiske råd, *studienævn og *ph.d.-udvalg.

Konservative Studerende: Borgerlig studenterorganisation med en historisk tilknytning til Det Konservative Folkeparti. Konservative Studerende er en uafhængig organisation, men støtter og hjælper partiet og omvendt. Findes i 2019 på den borgelige fællesliste sammen med deres venner i *Konservative Jurister.

Konservative Jurister: En del af Konservative Studerende. Juristerne holder blot til på Det Juridiske Fakultet som den eneste borgelige organisation.

L

Liste: Kandidaterne til bestyrelsesvalg, *Akademiske Råd, *studienævn og *ph.d.-udvalg stiller op på lister. Hver liste dækker normalt en *kandidatanmeldelse. Listerne dækker ofte over kandidater med fælles holdninger, og de betegnes med et passende navn, fx institut, *fagråd, fakultet eller politisk overbevisning.

P

Ph.d.-udvalg: Findes på hvert fakultet og står bl.a. for at godkende ph.d.-kurser og rådgive ph.d.-skolelederen om uddannelsens udformning.

LÆS MERE: Det skal du vide om ph.d.-udvalgene

R

Rangordnet liste: Når listen med kandidaterne er opstillet i rangeret orden, vil kandidaterne øverst på listen højst sandsynligt blive valgt. De er spidskandidater. Navnet øverst på listen får også alle listestemmerne (de krydser der er sat ved listen frem for ved et personnavn). Det står på kandidatlisterne om listen er rang- eller *sideordnet.

S

Senatet: Der er ikke valg til senatet. Senatet er i kort form Den rådgivende Universitetsforsamling på Københavns Universitet. Her mødes udvalgte repræsentanter fra *Akademisk Råd med universitetsledelsen for at komme med gode råd til rektor. Senatets møder er åbne for alle. Vi ved ikke, om der er kage.

Sideordnet liste: Her er der ingen spidskandidater – alle listens kandidater stiller op side om side, og det navn, der får flest personlige stemmer binder valget. Får listen flere mandater, går det næste til personen med næstflest stemmer og så videre.

Stiller: En stiller er en person som skriver under på at støtte en opstilling af en *kandidat eller *liste til et valg. Stillere skal være stemmeberettiget til valget i det valgområde de stiller i. *Kandidaterne er selv stillere. Ingen kan være stiller for mere end én *liste eller *kandidat ved valg til samme organ.

Ved valg til *bestyrelsen og *Akademisk Råd skal hver liste have støtte fra minimum 10 % af vælgerne på valglisten, dog kræves højst 25 *stillere (men der må godt være flere). Ved valg til *studienævn og *ph.d.-udvalg skal hver liste have støtte fra minimum 10 % af vælgerne på valglisten, dog kræves højst 10 stillere (men der må godt være flere). ​

Studenterrådet: Politisk organisation for studerende ved Københavns Universitet. Modsat studenterorganisationerne *Frit Forum, *Konservative Studerende, erklærer Studenterrådet, at de er uafhængige af partipolitiske holdninger. Studenterrådet er repræsenteret i mere end 50 *fagråd og siger, at de varetager de studerendes interesser i alt fra uddannelses- til boligpolitik.

Studienævn: Nævn på de enkelte uddannelser bestående af studerende og VIP’er, som »har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af de uddannelser og den undervisning, som henhører under studienævnet« (ku.dk). Det er studienævnet, der afgør sager om dispensation og merit – og som laver udkast til nye studieordninger.

LÆS MERE: Det skal du vide om studienævnene

Suppleant: En stedfortræder for den valgte repræsentant i det pågældende udvalg. I *Akademisk Råd er der fx fire suppleanter i rangeret orden, som er klar til at tage over for repræsentanterne i rådet. Man har suppleanter for at sikre, at en gruppe på universitetet ikke bliver underrepræsenteret og mister indflydelse, hvis et medlem er nødt til at træde af. Det er ikke noget, du skal tage stilling til, det gør de opstillede kandidater for dig.

V

Valgruppe: Den gruppe man er en del af. Hver valggruppe skal vælge sine egne repræsentanter (studerende er en valggruppe og skal stemme på studenterrepræsentanter). Til bestyrelsesvalget stemmer tre valggrupper: A (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere), C (heltidsansatte TAP’er), valggruppe D (studerende). Valggruppe B (deltidsansatte VIP’er og lærere) kan have valgret til studienævnsvalgene, hvis dekanen siger det.

Valgnummer: Din svenske nummerplade. Altså dit KU-brugernavn på tre bogstaver og tre tal. Fungerer som dit valgkort.

Valgområde: Et valgområde betegner de steder, hvor der er valg. Det kan fx være VIP-medlemmer til et *studienævn. Man bliver normalt optaget i valgområder, der svarer til hvor man er ansat eller studerer. Det fremgår af valglisten, hvilke valgområder man er optaget i.

Valgresultat: Den 4. december kl. 12 skal vi have valgflæsk til frokost, for her afsløres valgresultatet på KUnet. De valgte kandidater overtager deres poster i januar (ansatte) og februar (studerende).

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste