Rektor på Folkemødet: Forskning med militære perspektiver rykker tættere på KU

Flere gange torsdag formiddag på Folkemødet fløj danske F-16 fly lavt over Allinge. Politiet har siden forklaret til DR, at det er for »at vise årvågenhed og afskrækkelse i Østersøen«.

Ud over at det fik alle folkemødegæster til simultant at kigge mod himlen, kom det også til at skabe en hvælving over en af torsdagens debatter i KU-teltet, der var lige så symbolsk, som den var konkret.

Her debatterede blandt andre rektor på KU, David Dreyer Lassen, og uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), hvordan forskning og innovation skal omstille sig i en ny og mere konfliktfyldt verden.

Vi har områder, særligt kvanteforskning, hvor anvendelser med militær betydning på sigt er mulige

David Dreyer Lassen, rektor

Og ministeren og rektor var enige om, at militærteknologi kommer til at fylde langt mere i fremtidens forskning herhjemme.

»Dual-use er nødt til at blive tænkt ind i fremtidige forskningsinvesteringer,« lød det blandt andet fra ministeren.

Dual-use er et begreb, der bruges om produkter og teknologi, som kan anvendes både civilt og militært. Modsat USA har universiteter i europæiske lande i mange år været tøvende når det kommer til forskning i militærteknologi.

Men i en ny verdensorden er vi potentielt på randen til et paradigmeskifte.

LÆS OGSÅ: »Det har ikke noget med krudt og kugler at gøre«

Uniavisen fangede David Dreyer Lassen efter debatten til et interview om, hvordan et sådan skifte konkret kan tage sig ud på Københavns Universitet.

Mental omstilling

Ifølge rektor er Europa i gang med en mental omstilling, når det gælder forskning, der kan anvendes i militære sammenhænge.

»Tidligere har vi i Europa været bekymret for, at noget civil teknologi kunne bruges militært. Amerikanerne har vendt det om: De udvikler ofte til militært brug først – og så viser det sig, at det også har civile anvendelser. Internettet er et klassisk eksempel,« siger han.

»Så hvis man på forhånd afviser alt, der kan have militær anvendelse, risikerer man at afskære sig fra rigtig meget.«

Dem, der skal forske i det her, skal måske sidde mere bag sikrede døre end normalt for at beskytte mod, at resultater ikke kommer i de forkerte hænder før tid

David Dreyer Lassen, rektor

På spørgsmålet om, hvad et skifte i opfattelsen af dual-use forskning kan betyde for KU, svarer David Dreyer Lassen, at universitetet – i hvert fald på kort sigt – ikke vil mærke store forandringer i hverdagen. Det skyldes, at størstedelen af forskningen på KU ligger langt fra færdigudviklet teknologi.

»Den forskning, vi laver, ligger lavt i det, man kalder technological readiness level. Det betyder, at vi sjældent udvikler færdige teknologier – det gør de tekniske universiteter mere,« siger rektor.

Alligevel er der områder, hvor KU allerede i dag forsker i noget, som i princippet kan have militære anvendelser.

»Vi har områder, særligt kvanteforskning, hvor anvendelser med militær betydning på sigt er mulige. Det er også en af grundene til, at vi har haft besøg af USA’s tidligere udenrigsminister Antony Blinken på Niels Bohr Institutet,« siger David Dreyer Lassen.

LÆS OGSÅ: Hvad i alverden lavede den amerikanske udenrigsminister på Københavns Universitet?

Mere sikkerhed og nye spørgsmål

I kølvandet på diskussionen om dual-use opstår spørgsmål om sikkerhed og etik, understreger David Dreyer Lassen.

»Dem, der skal forske i det her, skal måske sidde mere bag sikrede døre end normalt for at beskytte mod, at resultater ikke kommer i de forkerte hænder før tid,« siger rektor.

Ifølge David Dreyer Lassen vil det navnlig være på Niels Bohr Institutet, at et skifte til mere forskning i dual-use teknologi kan være på tegnebrættet.

»Men det er selvfølgelig noget, hvor vi skal tage en grundig drøftelse internt. Hvad kan vi? Hvad vil vi?« lyder det fra rektor.

LÆS OGSÅ: »Havner dit arbejde i Teheran?« 182 KU-forskere kalder ny PET-kampagne racistisk