Uniavisens redaktion takker af for i år. Tak for jeres tip, jeres tillid og jeres tid.

Der kommer ikke nyheder fra os her på siden før 6. januar. I mellemtiden kan man læse eller genlæse de ti historier, der fik flest sidevisninger i året, der snart er slut.

For første gang nogensinde er der flere debatindlæg (nemlig seks) fra læserne end redaktionelle artikler på listen.

Vi begynder med den tiende mest læst artikel og tæller ned til årets absolutte højdespringer, der – spoiler alert – handler om penge.

På gensyn i 2025 <3

»Jeg drømmer om et frit Palæstina og en dekonstruktion af patriarkatet. Det er egentlig bare det.« Sådan svarer Emil Nielsen i Camilla Skovgaard Thomsens portrætinterview, da hun spørger ham, hvad han drømmer om.

Emil Nielsen, der læser filosofi på bacheloruddannelsen, kalder sig selv »en kæmpe skoleperson«. Alligevel udskyder han sine eksaminer, fordi der er noget, der virker vigtigere. Emil er en af de studerende, der stod bag den propalæstinensiske teltlejr Rafah Garden på Center for Sundhed og Samfund tre uger i maj måned, og som også siden har været meget aktiv i Studerende mod Besættelsen.

I et forsøg på at forstå, hvordan en dedikeret studerende, der er temmelig konfliktsky, bliver til en aktivist, som politiet må flytte med magt, følger vi Emil, mens han »radikaliserer sig selv« fra at være skabsanarkist i Herning til sultestrejkende demonstrant i høje hæle foran Christiansborg.

Dygtige Daniel Hjorth tog billederne til portrættet, som du kan læse her.

»Tør vi skrive om den nye underviser på Teologi? Hvordan gør vi det? Vi vil jo ikke ham noget ondt. Han stod ærligt frem og stod ved sin holdning. Det er der noget stærkt i, men samtidig gjorde han det i sin egenskab af underviser.«

Sådan begynder to kvindelige teologistuderende et debatindlæg, hvor de spørger, hvordan Det Teologiske Fakultet kan ansætte en underviser, der ikke mener, kvinder må være præster, til at undervise kommende kvindelige præster.

Indlægget skabte debat og fandt vej til den store presse, hvor spørgsmålet stadig diskuteres, og det forstår man jo godt, for, som de teologistuderende skrev:

»Næste år fejrer vi 150-året for kvinders hårdt tilkæmpede adgang til universitetet. Det giver ifølge KU anledning til at reflektere over aktuelle problemstillinger for kvinder og andre minoriteter i universitetsverdenen.«

USA får ikke en kvindelig præsident i 2025 – og KU får ikke en kvindelig rektor, når Henrik C. Wegener takker af i begyndelsen af det nye år.

På Uniavisens redaktion satte det ellers gang i spekulationerne, da stillingsopslaget blev offentliggjort, for Københavns Universitet har kun været ledet af en kvinde i fire af sine 546 leveår. Vi sagde det ligeud: Nu skal der en kvinde på rektorposten, tak!

Redaktionen satte sig for at tilbyde sin hjælp til at indsnævre feltet og rette blikket ned gennem glasloftet mod de mange kvalificerede kvinder, som kunne være et oplagt eller kækt bud på KU’s næste rektor. Det resulterede i en frisk spekulade, hvor vi til slut afslørede, hvem ansættelsesudvalget ville ende med at udpege.

Vi fik ret i det sidste: David Dreyer Lassen, den nuværende prorektor for forskning, overtager de gyldne kæder 1. marts.

En retorikstuderende skrev i januar et debatindlæg om en af tidens helt store livsstilstendenser: Periodisk faste. Hun blev en meget bedre studerende af at springe morgenmaden over, skrev hun i et debatindlæg, som 10.000 læsere klikkede på:

»Morgenmad påvirkede mit studieliv. Jeg havde svært ved at koncentrere mig i undervisningen. Mit energiniveau var lavt. Jeg blev distraheret af en rumlende mave, der ville have mere mad på trods af, at den var blevet fodret få timer forinden. Jeg brugte (for) mange penge i kantinen, fordi jeg havde overbevist mig selv om aftenen før, at det ikke var nødvendigt at lave en madpakke.«

Da hun genoptog sin periodiske faste, udløste det bedre koncentration, højere energiniveau og flere penge på kontoen, skrev hun.

Er der plads til mig på Københavns Universitet, spurgte en statskundskabsstuderende i et af årets mest læste debatindlæg, der handler om specialpædagogisk støtte, SPS.

Skribenten har behov for støtte for at kunne studere på lige vilkår med sine medstuderende uden diagnoser, men systemet kan simpelthen ikke rumme en helhedsvurdering, skriver hun:

»At jeg stadig føler mig bagud trods tilkendt SPS skyldes i høj grad, at KU ikke i tilstrækkelig grad anerkender, at en person kan døje med mere end én diagnose. Men jeg er ikke kun ordblind; jeg lider også af angst og en spiseforstyrrelse, og begge udfordrer mit studieliv. Selvom jeg godt kan modtage støtte for min ordblindhed eller angst, så kan kompensationerne ikke lægges sammen. Til eksamen vurderes jeg på lige vilkår som mine medstuderende, men kan der virkelig være tale om, at jeg er ligestillet med mine medstuderende, når jeg kun kompenseres for min ordblindhed, men ikke for min angst eller spiseforstyrrelse?«

Jeg har ét budskab til universitetet: Få teltlejren lukket ned, før den kommer i gang, skrev en økonomistuderende i et debatindlæg i maj samtidig med, at små hundrede telte blev rejst af Studerende mod Besættelsenden i den propalæstinensiske teltlejr Rafah Garden, som Emil Nielsen jo var med til at etablere.

»Det kan på overfladen virke som en meget fredelig og uskyldig form for demonstration, men tag ikke fejl,« skrev han:

»Demonstranterne har udøvet chikane mod jødiske studerende, forhindret forskere og studerende i at møde op på arbejde og til deres undervisning, og har dermed saboteret universiteternes virke.«

Årets næstmest læste debatindlæg handler om årets måske allermest omtalte person, Katherine Diez:

»Hun er et levende bevis på, at man ikke gider betale for humanisters faglighed, når man kan få kavalergang for pengene. Hvad med at hyre en af de tusinder af atter tusinder af boglæsende flittigliser, der faktisk hvert år afleverer speciale til topkarakter for derefter at trisse slukøret hen i køen til arbejdsformidlingen og modtage hånlige fnys, når de fortæller, at de i sin tid valgte at læse litteraturvidenskab, fordi de drømte om at formidle litteratur?«

Afsenderen er gymnasielærer med en kandidatgrad i retorik og sidefag i dansk – og besidder faktisk den faglighed, som Diez har løjet om at have i flere år, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Skal jeg straffes, fordi jeg er nyuddannet?

Den nye SU-reform er svær at forstå, fordi den først træder i kraft i 2026, men allerede påvirker studerende i dag.

Uniavisens studenterjournalist Andreas Esbjørnsen gjorde et bravt forsøg på at hjælpe sine medstuderende igennem regeljunglens mange snubletråde i denne artikel.

Ni måneder og ti dage som arbejdsløs, 231 ansøgninger, seks samtaler og stadig i frit fald. Sådan skrev en nyslået cand.mag. i dansk og ramte dermed tilsyneladende en nerve.

Hvordan pokker lander man sit første job, når alle arbejdspladser efterspørger kandidater med flere års erfaring, og ingen vil hjælpe nyuddannede i gang, spørger hun:

»Jeg er klar over, at det kan tage tid at finde sit første fuldtidsjob, men processen har været hård og virker nærmest umulig. Det kan være svært ikke at miste modet, når flere job inden for kommunikationsbranchen kræver, at man har minimum seks års erfaring fra en lignende stilling. Jeg ved, at netop denne branche er hård, og derfor har jeg også forsøgt at søge job uden for mit felt. Stadig uden held.«

15.000 har klikket sig ind på årets suverænt mest læste læserindlæg.

Redaktionen satte sig for at undersøge, hvilke KU-uddannelser, der udløser den højeste løn – når man er nyuddannet og efter ti år på arbejdsmarkedet.

Protip: Tysk blander sig i toppen.

Opfordrer Uniavisen læserne til at vælge uddannelse efter pengene, spurgte en læser på Facebook? Svaret er selvfølgelig nej, selvom redaktøren falder for fristelsen til at citere Emma, en af prinsesserne fra blokken: »Dem, der siger, penge ikke kan købe lykke – de ved fandme ikke, hvor man skal shoppe.«

21.000 læsere var enige.

I øvrigt skylder vi at nævne, at tre artikler er sorteret væk fra årets top 10 over læsernes favoritter, nemlig i prioriteret rækkefølge: Lønninger på KU 2024, Lønninger på KU 2023, og Lønninger på KU 2022.

Tak for i år, vi ses i 2025.