Hvem er vi på KU? Laborant Marit Warrer

I 2011 var der ansat 343 laboranter på Københavns Universitet. I 2017 var de 295 tilbage. Laboranter, bioanalytikere og laboratorieteknikere er nogle af de personalegrupper, der er blevet hårdest beskåret på universitetet.

Og det kan tydeligt mærkes, at det er tyndet ud blandt kollegerne, siger Marit Warrer, en af de ansatte, der har været på KU i den længste tid.

Tidligere var en laborant typisk tilknyttet én forskningsgruppe, men i dag assisterer de forskerne i flere grupper, og de har fået nye opgaver oveni, hvilket gør det vanskeligt at få dagligdagen til at hænge sammen, fortæller hun.

»Det hedder sig, at vi skal dele vores tid ligeligt mellem undervisning og forskning, men det eneste sted vi kan skære, er i forskningen, og det er synd,« siger Marit Warrer, der stadig synes, at det er sjovt at gå på arbejde, selv om hænder og knæ smerter på grund af gigten.

Hun vurderer, at hun nu reelt bruger cirka en tredjedel af arbejdstiden på forskning.

Som laborant deltager hun i møderne, hvor forskerne diskuterer deres resultater og beslutter, hvilken vej de skal med forskningsprojekterne. Hun står også for den praktiske udførelse af videnskabelige forsøg, og hun underviser de studerende i laboratorieteknikker og forbereder materialer til kurser. En stigende del af arbejdstiden bliver opslugt af andre opgaver, som er havnet hos laboranterne på grund af nedskæringer, fortæller hun.

»Der er ikke blevet færre arbejdsopgaver, tværtimod, men der er blevet færre laboranter, og oveni skal vi tage os af ting, som vi reelt ikke er uddannet til,« siger Marit Warrer.

Hun oplever, at laboranter er blevet altmuligmænd, der skal stå for ting som vareindkøb, lagerstyring, pris- og fakturatjek, drift af vandanlæg og apparatur, dyrepasseropgaver, affaldshåndtering – for bare at nævne nogle.

Marit Warrer blev ansat i december 1972 på en fondsbevilling på det daværende Mikrobiologisk Institut i Botanisk Have, hvor hun primært arbejdede for to ph.d.-studerende. Siden har hun været igennem 4-6 fusioner og omstruktureringer, og instituttet er blevet stadigt større, og ledelsen er rykket stadigt længere væk.

Hun har været valgt til forskellige styrende organer som TAP-repræsentant og har senest virket nogle år som laboranternes tillidsrepræsentant i Biocenteret, så hun mener at have et vist indblik i udviklingen på KU.

»Ledelsen mister til tider overblikket over, hvad der sker på gulvet, og faggrupperne mister blik for hinandens arbejde og forståelse for, at vi løfter i flok. Vi laboranter er kommet i klemme, da det i nedskæringstider kan virke lettere at undvære en laborant end en forsker,« siger Marit Warrer.

Ifølge Marit Warrer er laboranterne det faste anker i en forskningsgruppe, der sørger for, at de studerende får udført forsøgene på den rigtige måde, så spildtid undgås (et fejlslagent forsøg kan tage op til 14 dage at omgøre), og så forskningsresultaterne bliver umiddelbart sammenlignelige.

Hvem er vi på KU?

Dette portræt er en del af artikelserien Hvem er vi på KU?, som tegner et billede af udviklingen i medarbejderstaben på Danmarks største universitet. Mød også:

PROFESSOR MSO ULRIKA K. STIGSDOTTER 
GLASVASKER AASE SANDER
FAKULTETSDIREKTØR KRISTIAN BOYE PETERSEN 
KONTORFUNKTIONÆR VICKI ANTOSZ 
SPECIALKONSULENT CAROLINE VOLF

Og læs om udviklingen i personalesammensætningen siden 2012.