Hvem er vi på KU?

69 ledere på Københavns Universitet tjener alle mere end en million kroner om året. Det gælder rektor, der er KU’s bedst lønnede med en årlig hyre på 1,8 millioner kroner, 2 prorektorer, universitetsdirektøren, 6 dekaner, 11 prodekaner, 8 vicedirektører, 6 fakultetsdirektører og 34 institutledere.

Men også topforskerne er med helt fremme lønmæssigt, viser en aktindsigt, som Uniavisen har fået. 13 af de 20 bedst lønnede på KU er videnskabelige medarbejdere med en årsløn på mere end 1,3 millioner kroner.

I den nedre ende af lønstigen finder man laboratorieassistenter, servicemedarbejdere, rengøringsassistenter, sanitører, køkkenmedhjælpere og glasvaskere, der tjener mellem 269.000 og 343.000 kroner om året.

Hvad siger tallene

Også når det gælder deres antal, går det op og ned for de ansatte på KU. I 2012 udgjorde de ansatte på KU 9.272 årsværk. Medarbejderantallet toppede i 2015 med 10.140 årsværk, faldt i 2016 – efter den store fyringsrunde – til 9.763 og er nu nede på 9.390.

Den gruppe, som er vokset mest i antal er specialkonsulenterne, der er steget fra 192 til 370 årsværk fra 2012 til 2017, men også adjunkter og postdocer har haft vokseværk.

Signe Møller Johansen, der selv er specialkonsulent og fællestillidsrepræsentant for teknisk-administrative AC-medarbejdere på KU, siger, at AC-klubben siden 2013 har arbejdet målrettet for klare karriereveje, så flere får mulighed for at bevæge sig ud af karrieresporet fra fuldmægtig til specialkonsulent og også gerne til chefkonsulent, som er vokset fra 109 til 153 årsværk fra 2012 til 2017.

Man oplevede, at det var for svært at skifte stilling på institutterne, men lettere i fællesadministrationen og på fakulteterne, så tillidsrepræsentanterne ønskede mere lige muligheder og vilkår.

TAP’er er også tæt på forskningen

Signe Møller Johansen tilføjer, at AC-klubben i 2017 har vedtaget en lønpolitik, der skal gøre det lettere for TAP’er i forskningsmiljøerne at blive specialkonsulenter, da det stadig er for svært på nogle institutter.

Samtidig har man beskrevet 18 AC-TAP-profiler på KU for at synliggøre bredden i AC-TAP’ernes arbejdsfelt og beskrive, hvordan de bidrager til universitetets kerneopgaver forskning, uddannelse og formidling.

TAP’er med titler som eksempelvis forskningskoordinatorer, forskningsmedarbejdere, tekniske specialister, laboratoriemanagere og datamanagere/dataanalytikere er alle tæt på forskningen.

»De skal også have mulighed for at blive specialkonsulenter. Vores holdning er, at har du en ph.d.-grad og evt. også et postdoc-forløb, i alt minimum otte års arbejdserfaring som specialist, så bør du omplaceres,« siger Signe Møller Johansen.

Handler ikke kun om løn

En fuldmægtig på KU tjener i gennemsnit 42.000 kr. per måned, en specialkonsulent 50.800 kr. og en chefkonsulent 60.500 kr., men ifølge tillidsrepræsentanten handler det for mange ikke om lønnen.

»Det handler om at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, og i den sammenhæng var KU for dårlig til at bruge stillingsstrukturen for AC-TAP. Der er en forventning om, at vi ansatte er fleksible og omstillingsparate, og det vil folk gerne se afspejlet i deres ansættelsesvilkår,« siger hun.

Martin Strandby Nielsen hjælper som konsulent i Forhandlingsafdelingen i DJØF blandt andet medlemmer, der arbejder på KU med at blive specialkonsulenter.

Han fortæller, at drivkraften er meget individuel, og at lønnen i få tilfælde slet ikke spiller en rolle, selv om der oftest følger en lønstigning med titelskiftet.

»For nogen er det lønnen, for andre anerkendelsen og for andre igen er det af hensyn til evt. videre jobsøgning,« siger han.

Ifølge Martin Strandby Nielsen er der ikke klare regler for, hvad der skal til for at blive specialkonsulent, men man skal normalt have tungere arbejdsopgaver end en fuldmægtig.

Det kan være, at medarbejderen sidder i en specialistfunktion – altså en stilling, der kræver en særlig viden at bestride – men det kan også handle om at arbejdsgiveren ønsker at fastholde, rekruttere eller honorere en medarbejder for at have særligt vigtige kompetencer.

Ph.d.’er skåret mest

Andre medarbejdergrupper som ph.d.’er, rengøringsassistenter, bioanalytikere og laboranter er derimod blevet hårdt ramt af sparekniven.

Antallet af ph.d.-studerende er faldet med 358 årsværk, så der nu er 1.229 ph.d.’er på KU. Der er indskrevet i alt 3.096 på universitetet, men mere end halvdelen af dem er tilknyttet eksempelvis et hospital, hvorfra de også modtager deres løn.

Hvis du spørger forskerne, mangler de laboranter og bioanalytikere ude i laboratorierne. Vores arbejdsopgaver er ikke forsvundet, men det er pengene

Tina Wandall, fællestillidsrepræsentant for bioanalytikerne på KU

Tilbagegangen kommer efter, at et bredt politisk flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2006 besluttede at øge investeringerne i forskning for at styrke væksten og innovationsevnen i Danmark. En del af planen var at fordoble optaget på landsplan fra ca. 1.200 til 2.400 nye ph.d.’er årligt særligt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.

I forbindelse med den store sparerunde på i alt 500 millioner kroner i starten af 2016 besluttede KU, at de cirka 100 millioner kroner skulle skæres på ph.d.-området.

Som konsekvens af de usikre arbejdsvilkår organiserede ph.d.’erne i deres egen forening i marts i år.

Færre laboranter og bioanalytikere

Faldet i rengøringsassistenter skyldes primært effektiviseringer, og at rengøringen gennem en årrække er blevet udliciteret til private firmaer, så rengøringsassistenter ikke længere en ansat på universitetet.

Tilbagegangen i laboranter og bioanalytikere undrer Tina Wandall, fællestillidsrepræsentant for bioanalytikerne på KU. Laboranterne er gået tilbage med 54 årsværk og bioanalytikerne med 20.

Hun har forgæves spurgt i Hovedsamarbejdsudvalget, om det er ledelsens tilsigtede politik.

»Hvis du spørger forskerne, mangler de laboranter og bioanalytikere ude i laboratorierne. Vores arbejdsopgaver er ikke forsvundet, men det er pengene,« siger Tina Wandall, der er bekymret for konsekvenserne:

»Med færre fastansatte teknikere på laboratorierne er det sværere at få løst miljø- og sikkerhedsmæssige opgaver. Der kommer til at mangle kontinuitet og teknisk knowhow og dermed kvalitet på laboratorierne. De studerende (BA, KA og ph.d.) må i større omfang lære hinanden op, og så vokser risikoen for, at der opstår fejl, der ikke rettes,« siger hun.

 Hvem er vi på KU?

Denne artikel starter artikelserien Hvem er vi på KU?, som frem mod sommeren tegner et billede af udviklingen i medarbejderstaben på Danmarks største universitet. Du kan allerede nu møde seks af de medarbejdere, der gemmer sig bag tallene, og få indblik i deres arbejde på KU. Mød:

LABORANT MARIT WARRER
GLASVASKER AASE SANDER
FAKULTETSDIREKTØR KRISTIAN BOYE PETERSEN 
KONTORFUNKTIONÆR VICKI ANTOSZ 
SPECIALKONSULENT CAROLINE VOLF
PROFESSOR MSO ULRIKA K. STIGSDOTTER