Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Københavns Universitet har fået flere ansøgere, bare ikke på Humaniora

Optag — Udviklingen er vendt, og Københavns Universitet har i år fået fem procent flere ansøgere end sidste år. Faktisk går alle fakulteter frem – undtagen Humaniora. De humanistiske fags fortsatte tilbagegang bekymrer prodekan: »Det er et problem for Danmark.«

Dimensioneringen og et nyt karakterkrav har i de seneste to år betydet, at Københavns Universitet har modtaget færre ansøgninger. Men i år er udviklingen vendt.

Det står klart, efter 24.829 ansøgninger har fundet vej til universitetets brevsprække, set bredt over både kvote 1 og 2. Det er en fremgang på næsten fem procent i forhold til sidste år.

Også i sammenligning med de syv øvrige universiteter skiller Københavns Universitet sig positivt ud: Mens alle andre universiteter på nær CBS har modtaget færre førsteprioritetsansøgninger i år, har Københavns Universitet skovlet flere ind, nærmere bestemt 410 flere.

»Det er jo dejligt, at vi går frem, fordi vi vil gerne have så mange kvalificerede ansøgere som muligt. Men det er klart, at man skal tage forbehold for, at vi ikke ved, hvor mange der opfylder det karakterkrav, vi har på 6,0. Vi håber selvfølgelig, det er et udtryk for en reel stigning,« siger Pernille Kindtler, der er chef for Vejledning & Optagelse på Københavns Universitet.

Hun er påpasselig med at gætte på, hvorfor Københavns Universitet har oplevet større fremgang end de øvrige universiteter, men hun fremhæver den rekrutteringskampagne, som universitetet kørte tidligere i år. En kampagne, der satte fokus på konkrete løsninger af verdens problemer – noget, ungdomsforsker Noemi Katznelson tidligere har udtalt, fylder hos fremtidens studerende.

»Det kan godt være, at kampagnen har tiltrukket nogle, men grundlæggende tænker jeg, fremgangen skyldes, at vi har nogle stærke uddannelser,« siger Pernille Kindtler.

Humaniora eneste minus

Særligt de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag hitter blandt årets ansøgere. De har samlet set oplevet en fremgang på henholdsvis 7,1 og 8,5 procent.

Faktisk har alle fakulteter modtaget flere ansøgninger end sidste år. Undtagen Humaniora.

Det har været et politisk valg, at Humaniora skal være mindre, og så kan man sige, at det er positivt nok, at ansøgerne søger et andet sted hen, når nu der er færre studiepladser.

Pernille Kindtler, chef for Vejledning & Optagelse

Godt nok er blødningen stoppet en smule på Det Humanistiske Fakultet i forhold til de seneste år – for eksempel faldt ansøgningstallet hele 16,2 procent fra 2016 til 2017 – men fakultetet har alligevel mistet 173 ansøgninger sammenlignet med 2018, svarende til 2,9 procent.

Prodekan for uddannelse, Jens Erik Mogensen, kalder det »bekymrende«, at ansøgningstallet bliver ved med at falde. Han siger, at den fortsatte tilbagegang blandt andet kan skyldes et øget fokus på løn og dimittendledighed.

»De unge mennesker bliver hele tiden tudet ørerne fulde med, at det er vigtigt at få et job med det samme og at få en høj løn. Det tager lidt længere tid for en humanist at komme i job, men de kommer i job. Vi har ikke noget specielt problem i forhold til andre hovedområder på den længere bane,« siger han.

»Og så har den generelle humaniora-bashing, vi har været udsat for i mange år, nok også haft en effekt.«

Sprogfagene i fortsat krise

Prodekanen siger, han håber, at nedgangen er et udtryk for, at det blot er de bedste studerende, der har søgt, så »uddannelserne kan fokusere mere på kvaliteten.« Han påpeger også, at de humanistiske fag bredt set stadig har fået flere ansøgere, end de har pladser til på uddannelserne.

Men han er bekymret for de små sprogfag, der i særlig grad er blevet forbigået af de kommende studerende. I de foreløbige tal har Fransk sprog og kultur eksempelvis mistet hver fjerde ansøger (fra 98 til 74), Tysk sprog og kultur har mistet næsten hver femte (fra 79 til 65), og Spansk sprog og kultur har mistet hver tiende (fra 137 til 122). De foreløbige tal fortæller ikke noget om, hvilken prioritet ansøgerne har givet fagene, men Jens Erik Mogensen mener, at det er alarmerende.

»Det er et problem for Danmark, at vi kommer til at mangle sprogkompetencer ud over engelsk. Det har noget med sammenhængen i uddannelsessystemet at gøre. Det er simpelthen svært at rekruttere ansøgere, fordi der er så få i gymnasiet, der har andet end Dansk og Engelsk. Det er et strukturelt problem i det danske uddannelsessystem.«

Hvorfor er det så alvorligt?

»Det er, fordi landet kommer til at tabe internationalt og globalt udsyn, når man ikke længere kan læse kilder i samfundet på spansk, russisk eller tysk og skal se det hele gennem engelske briller. Så kommer globaliseringen også til at blive skæv, da den bliver meget angelsaksisk. Det synes jeg er et demokratisk problem.«

Studiestart 2019

Alt du skal vide

Pernille Kindtler hæfter sig også ved, at sprogfagene lider og tilskriver det ligesom Jens Erik Mogensen et negativt fokus på jobmuligheder inden for humaniora.

»Det er super ærgerligt. Der er jo også nogle af sprogfagene, der er meget vigtige for erhvervslivet, og så er der nogle af de små sprogfag, vi meget gerne vil bevare.«

Det er et problem for Danmark, at vi kommer til at mangle sprogkompetencer ud over engelsk.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse, Det Humanistiske Fakultet

Kan man ikke sige, det er positivt, at udviklingen i ansøgningerne afspejler et politisk ønske, herunder at flere ansøger natur- og biovidenskabelige fag og færre ansøger humanistiske fag?

»Jo, det kan man sagtens. Det har været et politisk valg, at Humaniora skal være mindre, og så kan man sige, at det er positivt nok, at ansøgerne søger et andet sted hen, når nu der er færre studiepladser. Når det er sagt, vil vi gerne have kvalificerede ansøgere til at læse Humaniora, så vi håber, det er studerende med de rigtige kvalifikationer, der bliver og søger.«

Det Humanistiske Fakultet var tidligere på året igennem en fyringsrunde, der resulterede i 35 fratrædelser, herunder 11 ufrivillige, blandt andet på grund af dimensioneringen, der har betydet færre studerende og dermed færre indtægter for fakultetet.

Hvor mange studerende Det Humanistiske Fakultet så rent faktisk kommer til at optage og afvise, bliver offentliggjort den 26. juli, når ansøgerne får svar.

Følg Uniavisen på Facebook

Find os her

Seneste