Optag, afslag, standby: Det skal du gøre, når du får svar på din ansøgning

For mange kommende studerende har nerverne hængt i laser den seneste tid, mens de har ventet på at få at vide, hvilket studie de er kommet ind på. Hvis de altså overhovedet er kommet ind på ét.

Men hvad sker der egentlig, hvis man ikke kommet ind på nogen af sine prioriteter? Hvad skal – eller kan – man gøre, hvis man har fået en standbyplads?

Færrest hovedbrud giver det selvfølgelig, hvis man får tilbudt en studieplads, som man rent faktisk ønsker. Så skal man takke ja til den senest den 2. august (hvis pladsen er på Københavns Universitet – svarfristerne varierer), ellers bortfalder tilbuddet. Hvis det ikke er tilfældet, så tak nej, så uddannelsesinstitutionen straks kan sende pladsen videre til næste mand eller kvinde i rækken.

Man har sikkert gjort sig nogle gode overvejelser i forhold til sit uddannelsesvalg. Den ide skal man ikke bare skylle ud med badevandet.

Per Krabbe Mølgaard, centerleder, Studievalg Danmark

Hvis man til gengæld ikke får nogle af sine ønsker, kræver ens næste skridt en del mere omtanke.

Det fortæller Per Krabbe Mølgaard, centerleder for Studievalg Danmark i Sydjylland.

Først skal man sikre sig, at der ikke er sket en fejl, siger han. Hvis man alene har søgt gennem kvote 1, er det enkelt nok, for så skal man bare holde adgangskvotienten op mod ens eget karaktersnit, og hvis det første tal er højere end det andet, må man konstatere, at »man er blevet vejet og fundet for let i et skarpt ansøgerfelt.«

»Så skal man overveje, om det er vigtigt for én at komme i gang med sit studie i år, eller om man bør tage et ekstra sabbatår,« siger Per Krabbe Mølgaard.

LÆS OGSÅ: Top-10: Her er studierne med de højeste karakterkrav på Københavns Universitet

Hvis man vælger at vente til næste ansøgningsfrist, kan man arbejde målrettet efter at kvalificere sig til næste års kvote 2-prøve ud fra de kriterier, som uddannelsen opstiller. Det kunne være ved at finde studierelevant arbejde eller melde sig til kurser, der kan give mere medvind i kvote 2-feltet.

Fremover er det dog ikke længere nok at skrive en god ansøgning eller skræddersy det perfekte CV. Fra 2021 baserer Københavns Universitet også sin kvote 2-ansøgningsproces ud fra prøver og interviews. Det inkluderer en vidensprøve, der tester alle ansøgernes evner i alt fra grammatik til matematik.

Man kan også kigge på, om uddannelsen udbydes andre steder i landet, så man kan søge bredere næste gang. »Man skal for eksempel gøre op med sig selv, om man vil læse Medicin eller være københavner,« siger Per Krabbe Mølgaard.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Gå ikke i panik

Det vigtigste er, at man ikke går i panik, siger han. Det er en mulighed at lede efter uddannelser med ledige pladser allerede ved dette optag, hvis man får afslag, men Per Krabbe Mølgaard fraråder, at man blindt kaster sig ud i en anden bane uden videre betænkningstid.

»Man har sikkert gjort sig nogle gode overvejelser i forhold til sit uddannelsesvalg og fundet ud af, hvad det er, man kan se sig selv læse og have en fremtid inden for. Den idé skal man ikke bare skylle ud med badevandet.«

»Hvis man går i panik og bare vælger noget andet i en fart, uden man har undersøgt det godt nok, så er risikoen for at falde fra langt større.«

For nogle kan det dog være nødvendigt at tænke i alternative veje til ønskedestinationen.

En ting er nemlig at få sit første afslag på en kvote 2-ansøgning, men det kan være svært at bevare gejsten efter det andet, tredje eller fjerde afslag, specielt hvis man har knoklet for at leve op til kriterierne i årevis. På et tidspunkt kan det være nødvendigt at justere strategien.

»Nogle af de studerende, vi møder, har haft en drøm eller et ønske om et bestemt studie, men de har fået så mange afslag, at det ikke længere er sikkert, at det er det, de skal læse. Så skal de måske se på, om der findes lignende uddannelser andre steder i landet, eller også kan de skifte retning en lille smule. De skal spørge sig selv: Kan jeg blive et lykkeligt menneske ved at søge nogle alternativer?«

Per Krabbe Mølgaard foreslår for eksempel, at man kigger på relevante kandidatuddannelser. Er der nogen af dem, der ligner den bacheloruddannelse, man uden held har rakt ud efter? I så fald kan det være en strategi at søge et studie, der giver adgang til netop den kandidat, altså finde andre veje til sit mål.

Standbyplads er en garanti

Får man en standbyplads, kan nogen måske føle, at de ikke er inde i varmen. Men det er de sådan set.

Man skal spørge sig selv: Kan jeg blive et glad menneske ved at søge nogle alternativer?

Per Krabbe Mølgaard, centerleder, Studievalg Danmark

Det værste udfald er, at man får et tilsagn om optagelse næste år. Uanset hvad er man nemlig sikret en studieplads året efter, hvis man befinder sig på standbylisten. Det bedste er, at man allerede bliver indlemmet på studiet enten ved dette optag eller ved et eventuelt vinteroptag – noget, der er stor sandsynlighed for. Det sker, hvis en tilstrækkelig stor bunke af de ansøgere, der er havnet længere fremme i køen, takker nej til deres pladser.

Hvis man ender med et tilsagn om optagelse næste år, er det i øvrigt lige meget, hvad man laver i den mellemliggende periode.

»De fleste siger ’fedt, jeg må lige vente et år’. Det skal vi nok finde ud af,« siger Per Krabbe Mølgaard.

»Men man må gerne spille på flere heste. Institutionen er bedøvende ligeglad med, hvad man laver det år. Man kan sågar læse en beslægtet uddannelse på samme institution, uden at tilsagnet falder væk,« siger han, men understreger, at man i så fald trækker på sin SU – og udnytter den institution, man studerer på, hvis det er planen at skifte uddannelse undervejs.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet optager højeste antal studerende nogensinde

Man kan få hjælp til at skræddersy sin vej til de videregående uddannelser, hvis man søger vejledning, for eksempel hos Studievalg Danmark, hvor Per Krabbe Mølgaard og kollegerne hvert år forsøger at hjælpe den store pulje af ansøgere, der ikke har fået deres øverste prioriteter opfyldt.

FØLG UNIAVISEN PÅ FACEBOOK