Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Studerende bliver stressede af karakterræs

Trivsel — Hver anden studerende på KU føler sig ofte eller meget ofte stresset viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Det er især eksaminer og kampen for de gode karakterer, der er en stressfaktor.

Om undersøgelsen

  • 375 studerende fra KU har deltaget. Af dem læser 61,6 procent på humaniora.
  • 25 procent svarer at de ‘ret ofte’ føler sig nervøse og stressede. 26 procent svarer at det er ‘meget ofte’.
  • 26 procent svarer, at de ‘ret ofte’ ikke kan overkomme det, de skal. For 21 procent er det ‘meget ofte’.

Vi har desværre skrevet denne historie før. De studerende på KU er stressede – og ofte i så høj grad, at det går ud over studierne. For eksempel viste KU’s store trivsels-undersøgelse i 2014, at 45 procent af de studerende er stressede i hverdagen.

Og de sidste par år er der skrevet utallige artikler, kronikker og debatindlæg om en generation af unge, der er så pressede af fremdriftsreformen og egne tårnhøje forventninger, at de sygemelder sig med stress og depression på stribe.

Det kræver stadig en robust psyke at være studerende på Københavns Universitet. For ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening føler 51 procent – mere end hver anden studrende – sig ofte eller meget ofte stressede. Det er ifølge undersøgelsen to procent højere end landsgennemsnittet for universitetsstuderende.

Undersøgelsen er foretaget blandt 375 respondenter – hvoraf størstedelen (60 procent) er humaniorastuderende. Og rapporten er ikke opløftende læsning – fx svarer 47 procent, at de ‘ret ofte’ eller ‘meget ofte’ har oplevet, at de ikke kan overkomme alt det, de skal.

Et stort pres

Forkvinde for DM Studerende Lea Friedberg er ikke overrasket over det høje antal stressede studerende.

»Jeg kender ikke nogen studerende, der ikke er pressede. De klarer sig godt, men de oplever stadig et stort pres. Jeg tror, der er noget galt med den fortælling, som de føler, at de skal leve op til. De tror både, at de skal have et studiejob, et frivilligt arbejde, udlandsophold og gode karakterer. Ifølge flere undersøgelser peger studerende på egne forventninger som den største stressfaktor,« siger Lea Friedberg, der dog også mener, at fremdriftsreformen spiller ind på stressniveauet:

»Det hænger også sammen med politikernes fokus på elitestuderende og fremdrift. De studerende får ofte fortalt af samfundet, at de er dovne og langsomme, og selvfølgelig påvirker det deres selvopfattelse.«

De studerende får ofte fortalt af samfundet, at de er dovne og langsomme, og selvfølgelig påvirker det deres selvopfattelse
Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende

Friedberg har et bud på, hvorfor KUs studerende ifølge undersøgelsen er mere stressede end studerende på landets andre universiteter.

»Københavns Universitet kræver et højere gennemsnit for at komme ind end mange andre universiteter. Så man har allerede en præstationskultur inden de studerende starter. Desuden er det nemmere at få et studiejob i København, men det betyder samtidig, at der kommer større pres for at få det fede studiejob og et godt CV. Jeg så gerne, at man allerede i studietiden tog fat i den konkurrencementalitet og lærte de studerende, at man ikke skal se hinanden som konkurrenter, men som medstuderende.«

Karakterræs

Historien om stressede studerende er ikke ny. Derfor er det interessant at se på, hvilke faktorer der er med til at øge stressniveauet på KU.

Ifølge undersøgelsen oplever 76 procent af de adspurgte ikke overraskende, at eksamen er en af de største årsager til stress. Andre stressfaktorer er studiet generelt (48,6 procent), og at opnå gode karakterer (36,1 procent). Og netop kampen for at opnå gode karakterer udvikler sig på nogle studier til et karakterræs, mener næstformand i Studenterrådet Marie Thomsen.

»Mange studerende er vant til fra gymnasiet, at det eneste der gælder, er en høj karakter. Men et tal på karakterskalaen kan jo ikke bruges til at sige noget om det, man lærer eller om uddannelseskvaliteten. Så der er en risiko for, at de studerende fokuserer meget på selve karakteren og for lidt på alt det andet, som en uddannelse handler om – fx dannelse og læring.«

75 procent søger ikke hjælp

Noget af det foruroligende ved undersøgelsen fra Dansk Magisterforening er, at det kun er lidt over hver fjerde studerende, der søger hjælp til at håndtere deres stress. 71 procent svarer, at de ikke har søgt hjælp.

Hos Studenterrådgivningen møder de studerende, der mentalt er kommet så langt ud, at de ikke kan klare tingene selv. Sidste år fik deres afdeling for Sjælland mere end 2.200 henvendelser fra studerende. Og ifølge en opgørelse handler langt størstedelen af dem om stress, depression og angst.

De er belastede i en grad, der svarer til, hvad man ser i ambulantpsykiatrien. De har markante depressive symptomer og angst
Henrik Holm Hansen, psykolog, Studenterrådgivningen

Henrik Holm Hansen er en af de psykologer, der dagligt hjælper studerende med psykiske problemer. Han er chokeret over, hvor slemt det står til for de studerende, der kontakter Studenterrådgivningen:

»De er belastede i en grad, der svarer til, hvad man ser i ambulantpsykiatrien. De har markante depressive symptomer og angst. Og i det ligger der jo en masse af det, man i daglig tale vil kalde stress og præstationsangst.«

Første år uden karakterer

På Antropologi kender de alt til problemet med studerende, der går ned med stress eller depression. Derfor har de gjort noget helt nyt. Som vi beskrev i en længere artikel for nylig har de på grund af en høj frafaldsprocent og store udfordringer med studerende, der rammes af stress og depression, afskaffet karaktererne for førsteårsstuderende fra i år.

Projektet er et forsøg udviklet af studievejlederne i samarbejde med institutlederen. Formålet er at værne om de studerendes mentale sundhed og lære dem at turde fejle. Og faktisk startede det med nogle tal fra Studenterrådgivningen:

»Studenterrådgivningen lavede nogle oversigter over, hvad studerende henvender sig med. Og der hvor antropologerne bonede ud var på præstationsangst. Der lå vi i top. Det fik os til at tænke, at det skyldes for meget fokus på performance, og at man skal kunne det hele,« siger karriere- og studievejleder Luise Mandrup Andersen, der har været med til at indføre ordningen.

Universitetet har et ansvar

Marie Thomsen fra Studenterrådet læser selv antropologi på kandidaten. Hun mener, at andre fag med mange stressede studerende med fordel kunne lade sig inspirere af Antropologis forsøgsordning.

»Håbet er jo, at de studerende kommer til at reflektere mere over, hvad de lærer, i stedet for at gruble over, hvorvidt de forstår det på den rigtige måde eller ej. Jeg tror, at det giver et bedre grundlag for at komme ind i faget uden at blive skræmt fuldstændig væk. Men det er vigtigt, at de studerende taler med hinanden om, hvad der er svært, så man ikke føler sig alene med sin faglige usikkerhed.«

Hvis det her var en arbejdsplads, hvor en APV viste, at hver anden var stresset, så ville man få store problemer med fagforeningerne.
Lea Friedberg, forkvinde for DM Studerende

Spørger man Lea Friedberg fra DM Studerende, ligger ansvaret for de studerendes mentale helbred hos universiteterne og ikke hos den enkelte studerende.

»Alle landets universiteter er forpligtet til at lave trivselsundersøgelser hver tredje år. Men de er ikke forpligtet til at lave en handlingsplan på baggrund af de trivselsundersøgelser. Nogle universiteter gør det, men ikke alle. Hvis det her var en arbejdsplads, hvor en APV viste, at hver anden var stresset, så ville man får store problemer med fagforeningerne. Når så mange har problemer med stress på studiet, så er det ikke de studerendes problem, men universitetets. Og det tyder på, at der er noget galt med samfundet, når de studerende bliver stressede af deres studie.«

Annonce

Seneste