Danske universiteter har fået en antichikane-politik

Forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M) annoncerede i begyndelsen af december, at hun barslede med en antichikane-politik, der skal gælde på danske universiteter.

LÆS OGSÅ: Minister: Propalæstinensiske grupper opfører sig asocialt

Nu, onsdag 18. december, er den her så, en erklæring i fire principper som er formuleret i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter.

På universiteterne skændes vi åbenbart i en grad, der animerer ministeren til at sætte foden ned.

Ud over de højpandede faglige dyster og den lokale håndtering af uvelkomne reformer, trivsel og arbejdsmiljø har især kønsopfattelser og forskelsbehandling bragt studerende og ansatte i konflikt med deres undervisere og ledere de senere år.

Men i 2024 er der navnlig én sag, der har fået knytnæverne i vejret, og det er hverken intersektionel feminisme eller postkolonialisme, der har oversvømmet campus, men storpolitik.

Efter Hamas’ terrorangreb mod Israel 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza har grupper af studerende og ansatte krævet, at deres universitet stempler ind i konflikten ved blandt andet at skærpe sin investeringspolitik og boykotte det akademiske samarbejde med Israel.

En række hændelser på danske universiteter, især i sidste halvår af 2024, har nu fået ministeren til at formulere en antichikane-politik (se faktaboks).

Af en fælles pressemeddelelse om de nyformulerede principper fremgår, at »… det er helt rimeligt at benytte sin ytringsfrihed og stille kritiske spørgsmål,« men at »det [skal] ske på en saglig, respektfuld og ordentlig måde og må aldrig ske på bekostning af andres tryghed. Der har i løbet af det seneste år været hændelser på danske universiteter, hvor det ikke har været tilfældet.«

Rektor fik nok

Her i Uniavisen har læserne fulgt med i de studerendes aktioner siden Studerende mod Besættelsen rejste en teltlejr på Kommunehospitalet i en lille måned i maj/juni i år.

Også en del ansatte har i spalterne udtrykt sympati, ikke bare for de studerendes sag, men også deres metoder.

LÆS OGSÅ: 600 ansatte bakker op om studenteraktioner

En hændelse i maj blev et vendepunkt på Københavns Universitet. Indtil da var ledelsen i dialog med de studerende, og både rektor og bestyrelsesformand tog pænt imod stakkevis af underskrifter og lyttede i nogle diplomatiske minutter, når de troppede op for at udtrykke deres krav.

Men den 17. maj blev politiet tilkaldt for at fjerne en gruppe studenteraktivister, der havde blokeret de ansattes kontorer i KU’s fællesadministration, hvor også rektor bor. Han henviste til, at de studerende havde skabt utryghed, overtrådt ordensreglerne og øvet hærværk på bygningerne.

I øvrigt var nogle af aktivisterne maskerede. Studerende mod Besættelsen deltog i aktionen – men det var der også andre, der gjorde, og organisationen tog hverken ansvar for hærværk eller maskering.

LÆS OGSÅ: Jødisk ph.d.-studerende føler øget utryghed efter fredagens blokade

Grænsen for ytringer

På Roskilde Universitet kalder de propalæstinensiske studerende sig RUC Intifada. Her er konflikten eskaleret med graffiti, der har sammenlignet zionister med nazister.

Hjemme på KU har politiet været tilkaldt flere gange. Senest blev en sit-in på Søndre Campus bragt til ophør af uniformerede betjente 3. december.

Til Uniavisen sagde Christina Egelund i et interview 11. december, at hun bakker fuldt og helt op om KU-ledelsens håndtering af aktivisterne:

»Ledelserne har på den ene side et ansvar for at varetage, at der er plads til åben og fri debat på universitetet. Også når der er ting i samfundet, som er vanskelige at tale om. På den anden side har de et ansvar for, at hverdagen for studerende og ansatte er god. […] Jeg synes, at ledelsen på KU har balanceret i præcis det spændingsfelt på en meget overbevisende måde,« sagde hun

Studerende mod Besættelsen rundede året af med en happening 13. december, hvor de under en julefrokost for ansatte på Søndre Campus gik luciaoptog og blandt andet sang »Nu bæres døden frem / stolt på vores skole / rundt om i Israel / zionismen skal tone.« De fleste studerende bar en maske med rektors ansigt. En af dem, der ikke var maskeret, var den svenske aktivist Greta Thunberg.

»Jeg er ikke studerende på dette universitet, men det her er en global bevægelse,« sagde hun til Uniavisen.

Minister: Ophøjede banaliteter

Spørgsmålet er, om man kan tæmme en global bevægelse med fire danske antichikane-principper. Det vil tiden vise, når politikken bliver tryktestet i det nye år.

Dagbladet Politiken (artiklen kræver login) har spurgt Christina Egelund, hvad der er nyt i, at en minister mener, at alle skal kunne være trygge på deres uddannelse, og at man skal være respektfuld i sine ytringer.

»Jamen det nye er vel, at man fælder det ned sort på hvidt, og nogle gange kan banaliteter godt tåle at blive ophøjet til en erklæring. Vi har masser af eksempler på, at værdier, vi tager for givet, sættes under pres, og derfor er det en god anledning til at gentage dem,« svarer ministeren.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at også de kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner har tilsluttet sig antichikane-politikken.