Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Section
OPTAG - Tekniske- og handelsgymnasier præger bunden af en opgørelse over, hvor de studerende på Københavns Universitet kommer fra. Kom ud og besøg os, lyder det fra uddannelsesstederne.
STUDETID – Studerende, der har trukket deres studier i langdrag, før fremdriftsreformen trådte i kraft, tæller også med, når KU i år for første gang skal opgøre antallet af dimittender med studietidsmodellen.
TOP 10 - Københavns Universitet skal tiltrække flere studenter fra gymnasier i Østdanmark, men hvor kommer der flest fra? Se listen.
ØKONOMI - Det er højst usandsynligt, at Københavns Universitet mister i nærheden af 345 millioner kroner årligt fra 2020, hvis ikke studietiden reduceres, siger tidligere bestyrelsesmedlem Emilie Nayberg.
UDVEKSLING - Københavns Universitet sender flere og flere studerende til udlandet, og det skal ikke stoppe her, lyder det fra KU.
SPROGSPASSERE – Studerende er ikke så gode til det med sproget; det kan man læse i avisen. Og spørger man på KU, bekræfter undervisere problemet – til gengæld løfter universitetet niveauet for generationer af nytilkomne akademikere.
REFORMKONSEKVENS - Studerende må ikke længere bytte valgfag på Jura. Årsagen er Fremdriftsreformen, som får KU til at strømline studieforløb for at få de studerende hurtigere igennem. Ændringen er upopulær – og ifølge studerende og KU-bestyrelsesmedlem er den også unødvendig.
DEBAT - Hvorfor skal min undervisning bedømmes af dumme og dovne studerende, som slet ikke burde være på et universitet, spørger en lektor i dette debatindlæg.
PRAKTIK – Studerende kan ikke længere få SU, mens de er i praktik, hvis de får nogen form for løn af praktikstedet. Dermed risikerer studerende med studiejob at komme økonomisk i klemme, fordi de ikke har tid til at arbejde og være i praktik samtidig. Det kan få mange til helt at droppe deres praktikophold, fordi de ikke har råd, mener Djøf.
BEVILLINGER - Danmark har et mål om at bruge mindst 1 procent af BNP på uddannelse og forskning, og det opfylder regeringen akkurat. Men samtidig trækker staten penge ud af universiteterne ved at beregne sig et trecifret millionbeløb i årligt overskud på deres husleje - og de penge bliver talt med i BNP-målsætningen.