Studerende kritiserer nye specialefrister: »Vi kan ikke nå at lave forsøg og samle data på fire måneder«

Nye regler betyder, at et speciale på 30 ECTS-point fremover kun skal tage fire måneder at skrive for studerende på Københavns Universitet.

Men fire måneder er alt for kort tid til både at lave forsøg og skrive et helt speciale, siger to kandidatstuderende på Institut for Fødevarevidenskab. De siger, det vil blive svært for studerende at skrive speciale i samarbejde med virksomheder:

»De nye specialefrister kan blive en udfordring for de naturvidenskabelige studerende, der skriver speciale på 30 ECTS-point. Det er allerede en udfordring at nå at udføre mikrobiologiske og kemiske forsøg på seks måneder,« siger Emilie Urban Sloth.

Hun kritiserer universitetsledelsen for at presse et regelsæt ned over hovedet på alle uddannelser uden at skele til, at der forskel på, om man laver et litterært eller data-tungt speciale:

»Naturvidenskabelige forsøg i laboratorier tager ofte deres egen tid, som man ikke kan fremskynde, og det er jeg ikke sikker på har været med i tankerne, da de nye specialefrister blev lavet,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Kritik: De nye specialefrister udhuler specialet og stresser studerende

Taber til udenlandske studerende

Både Københavns Universitet og Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker en tættere kobling mellem erhvervslivet og de studerende. Den kobling findes på Institut for Fødevarevidenskab, hvor mange studerende skriver speciale i samarbejde med virksomheder som mejerikoncernen Arla, fødevarekemivirksomheden Chr. Hansen eller bryggeriet Carlsberg, siger Emilie Urban Sloth.

Men spørgsmålet er, hvordan det samarbejde kommer til at se ud i fremtiden. Emilie Urban Sloth er nemlig nervøs for, at studerende fra Københavns Universitet fremover vil være dårligt stillet i konkurrencen om specialepladser med studerende fra udlandet og Danmarks Tekniske Universitet, som har længere tid til deres specialer, siger hun.

Den bekymring udtrykker Michella Skrubini Lund også, hun er ligeledes studerende på Institut for Fødevarevidenskab. Hun siger, at to måneders kortere specialetid vil forringe specialet betydeligt, og at de nye regler har overrasket virksomheder, hun har været i kontakt med:

»Jeg var til en karriereaften med det, vi kalder ’den røde mafia’, det vil sige kødindustrien, hvor vi skulle speeddate forskellige virksomheder. De kendte ikke de nye specialeregler, men sad med åben mund og store øjne, da jeg fortalte om det,« siger Michella Skrubini Lund og fortsætter:

»De vil ikke udelukke, at vi fortsat kan arbejde med dem, men vi skal virkelig have tænkt grundigt igennem, hvordan vi kan gøre det.«

Dropper forsøgsarbejdet

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen siger, at han forstår de studerendes bekymring. Ifølge ham er det vigtigt, at de studerende har tid til at lave forsøg eller indsamle andre former for data i deres specialer, for det skal de ude hos virksomhederne:

»Jeg kan sagtens forstå bekymringen om, at det bliver utrolig svært at skrive et speciale på fire måneders tid, hvis en studerende skal ud at lave forsøg, interview eller anden dataindsamling. Så er det alt andet lettere at lave ‘desk-research’. Men når de studerende kommer ud på den anden side, skal de netop kunne interagere, tage telefonen og samarbejde med forskellige folk, så det kan blive kritisk, hvis man forringer muligheden for at gøre det,« siger han.

Dansk Erhverv har godt nok været optaget af at få de studerende hurtigere igennem studiet, siger Mads Eriksen. Men man skal heller ikke presse de studerende for enhver pris, siger han:

»Vi var meget kritiske over, at specialerne havde udviklet sig til at tage et år til halvandet, men det har man heldigvis fået rådet bod på. Specialet er de studerendes svendestykke, og derfor skal der være tid til fordybelse og til at gøre det på en ordentlig måde, og der virker fire måneder ikke til at være nok.«

Ifølge Centerchef og ph.d. på Teknologisk Institut Lene Meinert kommer de studerende fra Københavns Universitet ikke som udgangspunkt til at stå dårligere end studerende fra fx DTU, hvis de vil skrive speciale i samarbejde med hendes videncenter Danish Meat Research Institute (DMRI). Men det kan blive svært at nå at lave forsøg på så kort tid, skriver hun i en mail til Uniavisen.

»Vi ser det som en vigtig læring for de studerende, at de selv er involveret i alle aspekter af et forsøg, det vil sige at de på basis af en gennemarbejdet teori og videnopsamling kan gennemføre planlægning inklusiv booking af laboratorieplads og teknikerhjælp m.m., udførsel af forsøget, databehandling og rapportering – og det tager tid!«

Hun skriver, at den kortere specialetid kan resultere i, at de studerende helt dropper at lave forsøg i forbindelse med specialet:

»Det vil være ærgerligt for de fødevarestuderende, hvis forsøgsarbejdet kommer til at udgå af specialet som følge af kortere tidsfrister, eller bliver reduceret til brug af allerede indsamlede data.«

LÆS OGSÅ: Professor: Specialestuderende bør give os råderet over deres resultater. 

Arbejdsuge på over 50 timer

Selv om specialetiden forkortes, forbliver omfanget af et speciale det samme, og det er ifølge Mads Eriksen urealistisk, at et speciale på 30 ECTS skal overstås på fire måneder. Ét ECTS-point svarer nemlig til en arbejdsbelastning på 27,5 timer, og derfor skal 30 ECTS tage 825 timer. Fordelt på fire måneder får de studerende en rimelig heftig arbejdsuge:

Det vil være ærgerligt for de fødevarestuderende, hvis forsøgsarbejdet kommer til at udgå af specialet som følge af kortere tidsfrister.

Centerchef på Teknologisk Institut Lene Meinert

»Hvis et speciale på 30 ECTS skal tage fire måneder, svarer det til en forventet gennemsnitlig arbejdstid på over 50 timer om ugen. Det er ikke realistisk,« siger Mads Eriksen.

Vicedirektør for Uddannelser og Studerende på Københavns Universitet Rie Snekkerup skriver i en mail til Uniavisen, at arbejdsbelastningen under de nye specialefrister svarer fuldstændig til alle andre semestre på en uddannelse. Det gør den, fordi de 30 ECTS svarer til et semester inklusiv prøver og bedømmelse, og der varer et speciale fem måneder under de nye regler. Københavns Universitet har bare normaliseret specialeskrivningen, så den ligner alle andre universiteter:

»Ingen forventer, at arbejdsbelastningen er jævnt fordelt over hele året. Ligesom det står den studerende frit for at bruge dele af januar, juli og august til at studere. Det er vigtigt at huske på, at vi med de nye specialefrister sikrer de studerende en skriveperiode på minimum fire måneder, hvor de ikke er belastet af andre aktiviteter,« skriver hun.

Ifølge Rie Snekkerup er det dog vigtigt at hjælpe de studerende til at gå i gang med specialet, før skriveperioden på de fire måneder begynder: »Når det er sagt, skal vi naturligvis hjælpe specialestuderende så meget som muligt, således at de ikke skal starte med et blankt papir d. 1. februar,« skriver hun.
Derfor skal vejledningen til specialerne holdes uændret, og studienævnene skal implementere reglerne på en måde, så de »understøtter trivsel og udjævning af arbejdsbelastning«.

Sænk forventningerne!

I september sagde vicedirektør Rie Snekkerup til Uniavisen, at nogle institutter måske skal sænke forventninger til de studerendes specialer. Hun sagde:

»På nogle studier kan jeg høre, at der har været meget høje forventninger til specialet og de studerende. Nogle tænker specialet som skridtet ind i en forskerkarriere, men det er ikke nødvendigvis meningen.«

Men studerende Michella Skrubini Lund siger, at det bliver svært at sænke forventningerne, hvis virksomhederne ikke gør det:

»Så siger ledelsen godt nok, at man skal sætte forventningerne ned til specialerne, men det tvivler jeg på, at de gør. Samtidig forventer virksomhederne en høj standard, og fortæller, at man kan se specialet som en indikator for, om man har lyst og ressourcer til at skrive en ph.d. Så det lægger yderligere et pres på de studerende,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Specialerne er tilbage på hylderne.

Mads Eriksen fra Dansk Erhverv siger, at han tror, virksomhederne vil være kritisk indstillet. De forventer at få dimittender ud på det højeste akademiske niveau, og derfor vil det stille de studerende dårligere, hvis de ikke kan opretholde kvaliteten i deres specialer:

»Når en virksomhed indgår i et specialesamarbejde, gør de det ofte med henblik på at ansætte den studerende i en stilling efterfølgende. Derfor forventer de også, at specialet er på et niveau, som er lige før, at det svarer til ’rigtigt’ arbejde hos dem. Hvis de studerende skal til at lave sådan noget sekunda-arbejde, så tror jeg da helt sikkert, at virksomhederne vil være kritiske over det,« siger Mads Eriksen.

Fanget mellem to frister

Ifølge universitetsledelsen og Studenterrådet – sidstnævnte har været med til at udforme de nye specialeregler på Københavns Universitet – skal institutterne løse nogle af problemerne ved at indføre tiltag som specialeforberedende kurser eller seminarer, og på Institut for Fødevarevidenskab bliver de studerende vejledt til at bruge mindst 7,5 ECTS på et såkaldt PUK-kursus (projekt uden for kursusregi). Men Emilie Urban Sloth siger, at nogle studerende kan blive fanget mellem to stole af de nye frister, hvis de eksempelvis ikke har ECTS nok til at tage flere kurser:

»På længere sigt kan universitetet måske rette op på det og implementere de nye regler på en fornuftig måde. Men hvad med de studerende som bliver fanget i en mellemperiode, inden man får indført de tiltag?« siger hun.

Det er sindssygt frustrerende. Det har stresset mig fuldstændigt, og jeg har forsøgt at finde en masse andre løsninger på problemet.

Studerende Michella Skrubini Lund

Michella Skrubini Lund er en af dem, der bliver ramt af de nye frister. Hun er gravid og går snart på barsel. Det betyder, at hun først kommer tilbage på universitetet om et år for at skrive speciale. Det vil hun gerne gøre ved en virksomhed, men til den tid har hun ikke flere ECTS-point tilbage til at tage et specialeforberedende kursus eller et PUK-kursus:

»Det er sindssygt frustrerende. Det har stresset mig fuldstændigt, og jeg har forsøgt at finde en masse andre løsninger på problemet,« siger Michella.

Hun har overvejet det hele: At droppe ud af Københavns Universitet for at starte på Danmarks Tekniske Universitet, søge dispensation for at få et kursus sat ned i ECTS-point, få en lægeerklæring til at søge dispensation på forlængelse, fordi hun gik psykisk ned på sin bacheloruddannelse. Listen fortsætter.

Det ender nok med, at hun skal begynde at skrive specialet, mens hun stadig er på barsel. På den måde kan hun gå i gang på med laboratorieforsøgene fra dag 1. Hun vil også prøve at få kontakt til sin vejleder tidligere i processen, måske luske sig ind på mit et laboratorium, siger hun.

Hvis specialet kun skal vare fire måneder, er der nemlig ikke plads til fejl, siger hun. Men sådan er virkeligheden bare ikke, når man laver forsøg:

»Det er under al kritik. Vi kan ikke nå at lave forsøg og samle data på fire måneder. Et forsøg går sjældent, som man gerne vil have det, der er altid fejl,« siger hun.

Selv de dygtigste udskyder

Specialeforberedende kurser kan godt nok indirekte forlænge specialetiden for fremtidige studerende, men det betyder ultimativt også, at de skal tage færre relevante fag på deres kandidatuddannelse:

»De studerende er også sure over, at de nu bliver tvunget til at bruge 7,5 eller 15 ECTS-point på at tage et specialeforberedende kursus. Det betyder jo, at de enten skal fravælge kurser, som er relevante for deres uddannelse, eller forringe deres mulighed for at få et godt speciale,« siger Michella Skrubini Lund.

LÆS OGSÅ: Fremover skal et speciale tage ned til fire måneder. Hvad betyder det for dig?

En måde at komme rundt om det er at udskyde specialet. Det bliver studerende allerede vejledt til at gøre, siger Michella Skrubini Lund. Men det går imod selve formålet bag ændringerne om at få de studerende færdige på normeret tid, siger Emilie Urban Sloth:

»Det betyder, at studerende, som ellers ville være færdige på normeret tid, ender med at udskyde deres kandidat. Det handler formentligt om universitetet skal spare penge, men det er nødvendigvis ikke det, som opnås. Samtidig kan det skabe et ekstra pres på de studerende.«

Uniavisen har ikke kunnet bekræfte, at vejledere skulle råde studerende til at dumpe med vilje.