Stinus Lindgreen

Ole Wæver har rejst en skarp kritik af Universitetsloven af 2003. Dansk Industri og en professor mener ikke, at problemerne i dansk forskning har rod i den lov. Man skal være varsom med dommedagsprofetierne, siger Danske Universiteter.

Enhedslisten beskylder Københavns Universitet for »at slagte Humaniora«. Men ifølge prorektor var det et krav fra politikerne, at Københavns Universitet skulle skære flest studiepladser, hvor ledigheden er størst.

Ingen ministerposter er gået mere på tur end uddannelses- og forskningsministerposten i det seneste årti. Ordførere og tidligere ministre ser det som et udtryk for, at posten ikke har prestige – og siger, at svingdøren skader forskere, studerende og i sidste ende samfundet.

Flere partiers ordførere vil have regeringen til at håndtere byggeproblemerne på Københavns Universitet. Men ifølge professor er der en god grund til, at ministrene ikke melder klart ud: Det er en »lortesag« uden vindere.

Regeringen øremærker 750 millioner kroner til grøn forskning i deres finanslovsudspil og skærer dermed ikke i midlerne til offentlig forskning på trods af coronakrisen. Ordfører vil endnu ikke sige, hvordan regeringen ønsker at fordele millionerne.

Trods coronakrisen lægger regeringen samlet set op til at bruge lige så mange penge på forskning i 2021 som i år. »En sten faldt fra mit hjerte,« siger ordfører, der dog frygter, at der bliver færre penge til fri forskning.

Kun 1.700 forskere må være til stede samtidig på de danske universiteter, et loft, som flere forskere mener er for lavt. Ministeriet svarer ikke på, hvordan man er kommet frem til tallet, og det får forskningsordfører til at kritisere kommunikationen.

Støttepartier kritiserer regeringens plan for at finde en ekstra milliard til grøn forskning: »Man fodrer hunden med dens egen hale,« siger Radikales ordfører.