Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Section
Hvilke videnskabelige artikler fra Københavns Universitet har haft størst indflydelse på deres eget felt? Vi har kigget nærmere på de mest citerede forskningsartikler.
Uniavisen har fundet de mest citerede artikler skrevet af forskere med tilknytning til danske universiteter i perioden 2012-2021.
Videnskabernes Selskabs arrangement om løsninger på vej mod forskningsligestilling blev til en aften med masser af afbrydelser og debat. For hvilke midler kan forsvares at tages i brug, og hvornår har vi egentlig ligestilling?
Kvindelige politikere omtales mindre respektfuldt på nettet end deres mandlige kollegaer. Det stiller kvinder i politik og hele samfundet dårligere, mener en af forskerne bag ny undersøgelse.
I 2025 skal al dansk forskning være frit tilgængelig ifølge den nationale strategi for Open Access, men universiteterne kan ikke følge med.
På Dansk Institut for Internationale Studier registreres forskernes medieoptrædener systematisk. For det at formidle bredt er en del af jobbeskrivelsen, og her forventes det, at du som forsker har lyst til at give interview eller sidde i Deadline og fortælle, hvad du ved, når dit emne præger nyhedsdagsordenen.
Journalister har brug for Rasmus Ellings viden og sprogkundskaber for at dække oprøret i Iran. Men hver gang han tager telefonen, går der tid fra hans kerneopgaver, og hans indsats giver ham lige nøjagtig nul point i universitetssystemet. Gør formidling i offentligheden til et kvantificerbart parameter for forskere, opfordrer han.
Forskningsformidling til den brede offentlighed er en vigtig disciplin, men når der ikke er afsat et bestemt tidsrum til det i ansættelseskontrakten, kommer det til at foregå i fritiden, fortæller tre forskere.
Prorektor David Dreyer Lassen kalder forskningsformidling for en af KU’s vigtigste opgaver. At udbrede sin viden i medierne er blandt de parametre, ledelsen vægter, når forskere skal ansættes eller forfremmes, lover han.
De har større profitmargin end Google, Amazon og Apple men tjener pengene på utallige forskeres gratis arbejdskraft. Kritiker mener, at videnskabelige forlag er blevet kommercielle mastodontvirksomheder, der begrænser den frie viden.