Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Theme
To forskere mistænker, at kønnede forestillinger om ekstreme ekspeditioner er med til at skræmme kvinderne væk fra geofagene. Der mangler i hvert fald kvinder i toppen. De har sat sig for at undersøge, præcis hvor skævt det står til.
Et lyspunkt i ligestillingsdebatten: To tidligere KU-studerende står bag undersøgelse, der viser, at medieforbrugere stoler lige meget på mandlige og kvindelige eksperter – i hvert fald på skrift.
»Hvis vi ikke gjorde noget, ville der slet ikke være nogen kvinder om ti år på Niels Bohr Institutet,« siger institutleder Jan W. Thomsen. Han har en radikal plan, der skal gøre det fine, gamle institut til en eftertragtet arbejdsplads for kvinder.
Helt op til 1980erne var der i USA og Danmark flere kvinder end mænd i tech-branchen og dobbelt så mange kvinder på de datalogiske uddannelser som i dag. Professor Pernille Bjørn arbejder for at kvinderne tilbage, og det får hun en pris for.
De konstante præstationskrav i en forskerkarriere er svære at leve op til, når man har små børn. Og når tiden med børn lægger en dæmper på forskerkarrieren, bliver konkurrencen skæv. Det er der bare ingen, som tager højde for. Men hvorfor er det kvindernes eget problem?
Bevæbnet med friske data vil prodekan Lise Arleth sætte skub i diversiteten blandt ansatte på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Det kommer man allerede til at mærke som studerende, siger hun.
Et nyt kandidatspeciale viser, at opslagsværket ikke er helt så demokratisk og objektivt, som man kan tro. Kvinder og personer af andre køn drukner i et hav af biografier om mænd.
I mange år har ligestilling på universiteterne handlet om at få flere kvinder op der, hvor der er færrest, nemlig blandt professorerne. Og med god grund. Men problemet udspringer et andet sted, for det er især yngre kvinder med børn, der falder fra.