Videnskab

MEDIER - Professor og ernæringsekspert Arne Astrup mener, at Videnskab.dk misbruger hans navn til at tjene penge på annoncer for underlødige slankeprodukter. Ifølge Videnskab.dk placeres annoncerne automatisk på hjemmesiden uden styring fra redaktionen, men sitets redaktør erkender, at de automatiske bannerreklamer kan give problemer. Diskussionen er principiel.

FORSKNINGSPRAKSIS - Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) afgjorde før jul, at professor Bente Klarlund Pedersen har handlet videnskabeligt uredeligt. Hun tager dele af afgørelsen til efterretning, men vil fortsat have UVVUs legitimitet prøvet ved retten. Sagen har allerede fået konsekvenser, idet hun har forladt en post i Novo Nordisk Fonden.

SOCIALE NETVÆRK – En gruppe studerende lader helt frivilligt deres smartphones overvåge. Projektet skal kortlægge, hvordan sociale mønstre dannes.

SPECIALE – Elevatoren kører igen. Denne gang med Rachel Röst ombord. Hun har skrevet speciale om, hvordan bøger og bogreoler har betydning for social mobilitet.

PH.D.-AFHANDLING – Søren Overballe-Petersen har opdaget, at dna-fragmenter fra en 43.000 år gammel mammutknogle kan blive aktive igen. Det er en nyhed, der vækker genklang internationalt.

PH.D.-STRID – Peter Gøtzsche anklager en professorkollega fra Københavns Universitet, Elsebeth Lynge, for at have fået afvist en ph.d.-afhandling om mammografiscreeninger, fordi hun ikke brød sig om dens konklusion: at ulemperne ved screeninger er større end fordelene. Universitetet i Oslo har ifølge det norske universitetsmedie Uniforum også rejst tvivl om Lynges motiver.

TEOLOGI - Den kristne idé om at trække sig tilbage fra verden for at komme nærmere Gud blev en kulturel drivkraft i 1600-tallet. Professor mso i teologi Mette Birkedal Bruun og hendes team undersøger, hvordan det kom til udtryk – i ord, musik, billeder og arkitektur.

OPSLAG - Ti studerende blev hædret med sølv eller guld ved årsfesten i 2013, og emnerne for næste års prisopgaver er offentliggjort.

INTERVIEW - Københavns Universitet afholder i december en konference, der tager Niels Bohrs berømte appel til FN op til debat. Deltagerne vil drøfte, hvordan vi nu og i fremtiden gennem vidensdeling kan håndtere de globale risici, som banebrydende forskning har ført med sig, forklarer initiativtager Ole Wæver.

ENHEDSVIDENSKAB - Niels Bohrs atommodel fra 1913 fylder rundt. Det er 100 år siden, at den danske fysikers model startede en kvantemekanisk revolution og forandrede selve måden, hvorpå vi erkender verden. Bohrs tanker er stadig aktuelle og til debat. Ophedet debat, vel at mærke. Det handler om begrebstyveri, kundskabens tvivlsomme enhed og om, hvem der har nøglen til den store pengekasse. Naturvidenskabens patent på kvantefysik er udfordret.