Inddrag Forskerne!: Der er sindssygt meget på spil ved det her valg

De to kandidater, der topper listen med det aktionsprægede navn Inddrag Forskerne! møder op til interview og tager tøjet af.

Professorerne Jesper Grodal og Pia Quist hiver skjorter og jakker over hovedet, for de vil gerne fotograferes med deres t-shirts med teksten Talk to me! I’m your UCPH Board representative, som de tager på i forsamlinger, hvor universitetsfolket mødes.

»Pia og jeg arbejder for at lukke bestyrelsesarbejdet op, og vi har vist, at ansatte faktisk kan præge universitetet,« siger Jesper Grodal.

I 2019, hvor VIP’erne sidste gang skulle stemme til bestyrelsen, blev han valgt for fire år sammen med Eske Willerslev, som rykkede til Cambridge i 2021. Pia Quist, der også havde været aktiv i valgkampen, overtog hans plads. Bag de to spidskandidater står 16 andre forskere, og gruppen mødes jævnligt for at drøfte både specifikke sager og listens politiske linje, fortæller Jesper Grodal:

»Før vi blev valgt ind, var det sådan, at der blev valgt to VIP-kandidater, som sad i bestyrelsen og passede deres eget. Men hele vores gruppe er meget aktiv, og af den grund var Pia allerede godt inde i loopet, da Eske strøg.«

LÆS OGSÅ: Anja C. Andersen: Jeg vil stalke de nye bestyrelsesmedlemmer, så de ved, at de skal arbejde for mere inddragelse

I dag står rektoratet et helt andet sted, end da vi kom til.

Professor Jesper Grodal

»Vi har haft succes i bestyrelsen på grund af vores gode bagland. Vi har kunnet tale på vegne af mange, når vi har lagt vores argumenter frem,« siger Pia Quist.

En af deres sejre i bestyrelsen er, at de har fået indført forskerkollegier på institutterne som en toårig forsøgsordning. Kollegiet er et fagfællesskab, hvor VIP og institutledelse samarbejder om institutternes akademiske udvikling, herunder faste stillinger og andre strategiske dispositioner.

LÆS OGSÅ: Her er, hvad vi laver i universitetsbestyrelsen

Gruppens vigtigste mærkesag, der også har lagt navn til listen, er, at det videnskabelige personale skal have indflydelse på ledelsens beslutninger på alle niveauer i stedet for den praksis, der havde vundet udbredelse, hvor de ansatte ofte blev inddraget i høringer på bagkant, når store beslutninger allerede var truffet. Inddrag Forskerne! ville frem i bussen og forsvare de humboldtske universitetsidealer.

»Forskerkollegierne er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder,« siger Pia Quist. »Det var os, der tog styring og designede processen. Sammen med baglandet formulerede vi en tekst, og derefter mødtes vi med bestyrelsens TAP og studerende, så alle interne medlemmer på forhånd havde snakket tingene igennem, inden hele bestyrelsen blev samlet.«

»Vi har en opskrift, der virker«

Jesper Grodal siger, at rektoratet i dag står »et helt andet sted« end for fire år siden. Og det tager de to en del af æren for. Da bestyrelsen i 2021 skulle tage stilling til, om Henrik C. Wegener skulle fortsætte som rektor frem til 2025, havde Pia Quist og Jesper Grodal nogle betingelser:

»Vi gik ind i forhandlingerne om rektors forlængelse og stillede nogle krav. Vi sagde, at vi godt ville beholde Wegener, hvis han ville arbejde for bedre inddragelse af de ansatte,« siger Pia Quist. Grodal tilføjer:

»Og vi ville have fokus på, at ledere ikke bare er administratorer, men har en stærk faglighed. Og vi vil have en administration, der fungerer og som understøtter kerneopgaverne, forskning og undervisning. Det var de tre ting, der skulle bringes i orden,« siger han og tænker tilbage:

»Vi sad i Studenterhuset og forhandlede en hel eftermiddag med studerende og TAP, og så gik vi til bestyrelsesformanden med vores ønsker. Vi fik hele bestyrelsen med på, at det var en god dagsorden for Wegeners forlængelse.«

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev: »Sådan en top-down ledelse, som vi har – altså, det er jo history!«

»Vores arbejde i bestyrelsen har været karakteriseret ved en pragmatisk tilgang, hvor vi finder gode løsninger, der passer os alle, og så har vi stået sammen om dem,« siger Pia Quist og sætter trumf på:

»Det er en opskrift, der virker.«

Masser af møgsager, masser af samarbejde

Topledere på Københavns Universitet har de senere år brokket sig over politikernes indblanding i universitetets anliggender.

LÆS OGSÅ: Budskab fra årsfesten: Hold snitterne fra universitetet

Pia Quist og Jesper Grodal roser bestyrelsesformand Merete Eldrup for at være god til at høre og inddrage alle synspunkter. De mener, at bestyrelsens samarbejdende og ikke-konfrontative stil kan forbedre det til tider kølige forhold mellem universitet og politikere oven på de senere års reformstorm.

»Jo bedre KU fungerer, jo stærkere er vores stemme. I dag står vi mere samlet over for politikerne, og derfor har vi bedre kort på hånden, når vi for eksempel argumenterer mod regionalisering. Når politikerne kan se, at en enig universitetsbestyrelse træffer gode beslutninger, har vi større troværdighed og mere gennemslagskraft,« siger Jesper Grodal og giver et eksempel på, hvordan man ikke skal håndtere politisk kritik:

»Tilbage i 2010 sagde politikerne, at KU brugte for mange penge på administration, og i stedet for at se området efter, lavede man en meningsløs bureaukratisk manøvre, hvor halvdelen af TAP’erne blev omklassificeret til TAP-FU (TAP’er der kan siges at arbejde med forskning, formidling eller undervisning, red.), og så var det problem løst … Det er jo useriøst.«

Universitetsdemokrati er en god ting, men fuck hvor er det hårdt at stille sig frem til afstemning blandt kollegaerne

Professor Pia Quist

»Da vi kom ind i bestyrelsen, havde der været masser af dårlige sager. Bygningssager var kørt af sporet; reformer var kørt i hegnet; sammenlægninger var kikset; og den akademiske frihed var under pres. I den seneste periode har der været mere ro på,« siger Jesper Grodal.

»Ja,« siger Pia Quist, men smækker alligevel en møgsag på bordet:

»Der landede en meget dårlig APV fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og det sagde vi ofte og tydeligt, at bestyrelsen ikke kunne ignorere. Vi får masser af henvendelser fra folk, og jeg kan godt afsløre, at arbejdsmiljøet på SAMF er noget af det, vi har fået allerflest henvendelser om.«

»Dekanen er citeret for at sige, at det var verdens dårligste idé, at han indsatte sig selv som institutleder på Antropologi. Jeg kom til at tænke på Taylor Swift, som engang dominerede hele top ti på Billboard Hot 100.« Sådan siger Jesper Grodal om Mikkel Vedby Rasmussen, der har annonceret, at han stopper som dekan på Samfundsvidenskab til foråret.

»De har nu lavet et forskerkollegium på Antropologi, og de har vendt skuden på instituttet, hvor de i dag faktisk står sammen om beslutningerne,« siger Jesper Grodal. Hans ansigt flækker i et bredt smil: »Det er en solstrålehistorie«.

Vi skal tale om trivsel

»Bestyrelsen skal adressere trivsel som et kollektivt mål,« står der i valgprogrammet. Pia Quist siger, at arbejdspres og usikre karriereveje længe har skabt dårlig trivsel blandt ph.d.er og postdocer, og nu er der også et stigende antal fastansatte, der bukker under med stress.

Der skal fokus på midlertidigt ansattes vilkår og repræsentation med større tryghed i ansættelserne og transparente ansættelsesprocesser. Og så skal VIP’erne have administrativ support af en kvalitet, der letter deres arbejde, så forskerne har tid til fordybelse, mener de.

»Trivselsproblemer skal løses,« siger Jesper Grodal, »med konkret handling de steder, hvor det halter. Vi har et praktisk take på tingene. Vi går ikke ind for et særligt kommissorium under rektoratet, hvor der sidder specialkonsulenter og skriver rapporter om trivsel.«

Den igangværende reform af administrationen er ikke bare noget, der skaber utryghed blandt det teknisk-administrative personale. Det er også den sag, der har skabt størst spredning i bestyrelsen på det seneste, siger Pia Quist:

»Der er eksterne medlemmer der, som rektoratet, synes, det ville være rigtig godt, hvis vi kan finde store besparelser.«

Jeg kom til at tænke på Taylor Swift

Professor Jesper Grodal

Det er vel et fait accompli? Universitetsdirektøren har varslet en forventet besparelse på 300 millioner kroner med tilhørende fyringer.

»Besparelser skal ikke være det primære mål. Det skal forbedring,« siger Pia Quist. Jesper Grodal siger:

»På KU er det uklart, hvem der træffer beslutningerne, og alle mener, at fejlene ligger i et andet lag. Da man lavede spørgeskemaundersøgelsen forud for reformen, blev det tydeligt, at folk ikke oplever, at administrationen hænger særlig godt sammen i dag.«

Han fortæller, at rektoratet tidligere på året præsenterede bestyrelsen for nogle forslag til administrative omstruktureringer:

»Men vi kunne ikke se, at den fremlagte model var et svar på det, de ansatte efterspurgte i analysen, så det kunne vi ikke blåstemple. Vi vil have mest forskning og uddannelse for pengene, fagmiljøerne skal have nærhed i administrationen, og vi skal ikke bare lade opgaver glide fra TAP til VIP.«

To mænd fra Science – et skrækscenarie

»Det er sindssygt vigtigt, at vi får lov at fortsætte vores arbejde, for vi er helt nede i detaljen i alle processer. Vi har arbejdet så meget og længe på det her, og det er ikke landet endnu. Der er meget at kæmpe videre med, så der er vildt meget på spil ved det her valg,« siger Pia Quist og lader forstå, at hun langtfra føler sig sikker på en taburet:

»Universitetsdemokrati er en god ting, men fuck hvor er det hårdt at stille sig frem til afstemning blandt kollegaerne,« siger hun og tilføjer, at hun glæder sig til, at det er overstået.

Valget kan ende med, at nummer et fra to forskellige VIP-lister får flest stemmer, og det kalder Quist »et meget uheldigt scenarie«:

»Så kommer der til at sidde to mænd fra Science. Det afspejler ikke den diversitet og den kønsmæssige og faglige mangfoldighed, der bør være i bestyrelsen. Vi skal i gang med at implementere en kandidatreform, og der skal altså sidde en fra de tørre fag ved bordet, for det er primært HUM og SAMF, der kommer til at mærke de store konsekvenser.«

LÆS OGSÅ: Den sjældne humanist i bestyrelsen

Pas på mit universitet, det er her jeg bor

»Pia og jeg er det bedste valg for en bred repræsentation,« siger Jesper Grodal.

»Jeg gik ind i universitetspolitik med parolen Don’t ruin my university, this is where I keep my stuff. Jeg kom fra Chicago til Danmark som professor i 2006, fik et grundforskningscenter og brugte enorme kræfter på at opbygge et stærkt miljø. Men så kom der en leder og ville lave institutsammenlægninger, og jeg oplevede, at en administrator kunne smadre det hele med et pennestrøg. Det var mit wakeupcall,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dekanens boksekamp – og hvad han lærte af den

I vil kæmpe for, at universitetet holder fokus på forskning og uddannelse, siger I. Men består udsagnet overhovedet ikke-prøven? Hvori består de konkrete trusler?

»Der er skam trusler,« siger Pia Quist. »Man kunne forestille sig, at stærke kræfter i bestyrelsen ønskede, at al forskning og uddannelse skulle handle om innovation for at legitimere universitetet i samfundet. Det vil ødelægge kernen i det frie grundforskningsuniversitet, hvis vi skal indrette os efter specifikke missioner, der er dikteret udefra.«

Det er simpelthen en stråmand, at bæredygtighed ikke er en del af strategien

Pia Quist og Jesper Grodal (i kor)

Flere stemmer, navnlig Den Grønne Ungdomsbevægelse, har kritiseret bestyrelsen for at vedtage en uambitiøs strategi. Og spørgsmålet om bæredygtighed har fået den konkurrerende liste Et Bæredygtigt Universitet til at udfordre Inddrag Forskerne! ved årets valg.

»Jeg har stor sympati for deres projekt. Der skal være gode – og også bedre – betingelser for forskere og studerende, der vil arbejde med grøn omstilling. Men Den Grønne Ungdomsbevægelse vil gerne lave om i hele KU-systemet og have bæredygtighed indarbejdet i alle studieordninger. Der vil jeg lave parallellen til innovation: Det er ikke nogen god idé,« siger Pia Quist.

LÆS OGSÅ: Bestyrelsen skal ikke detailstyre forskning og undervisning

Jesper Grodal bryder ind: »Der står bæredygtighed 12 gange på fire sider i strategiudkastet, så det med at bæredygtighed ikke er en del af strategien …«

»… det er simpelthen en stråmand,« afslutter Pia Quist hans sætning.

LÆS OGSÅ: Stjerneforskere: Stem på Inddrag Forskerne!

»Vi har presset på, for at universitetet nedbringer sit klimaaftryk. Der, hvor vi er uenige, er i spørgsmålet, om der skal være obligatoriske bæredygtighedsfag for alle studerende og undervisere – det mener vi ikke. Den Grønne Ungdomsbevægelse ønsker, at vi skal lave en lobbyorganisation der arbejder for, at Det Frie Forskningsråd skal have en bæredygtighedsklausul. Men så er forskningen ikke længere fri. Universitetets rolle er at komme med de gode ideer, det er det politiske niveau, der skal reagere på dem,« siger Jesper Grodal.

Husk at stemme i valgperioden fra den 20. til den 24. november.