Efter forskerflugt og fusionskollaps: Statens Naturhistoriske Museum er igen et selvstændigt institut

Hvis man scrollede langt nok ned i nyhedsbrevet ’Ledernyt’, som Københavns Universitet sendte den 17. december, ville man opdage en lille historie om Statens Naturhistoriske Museum.

I nyheden, som også havde været delt på SCIENCEs egen hjemmeside i november, kunne den afgående dekan på SCIENCE-fakultetet, John Renner Hansen, fortælle, at museet igen var blevet et selvstændigt institut.

Ved første blik måske ikke en nyhed, der krævede breaking-bjælker, men denne korte nyhed satte faktisk en slags punktum for en lang konflikt på Københavns Universitet.

Den omfattede: En kæntret fusion med Biologisk Institut, en horde af vrede medarbejdere og en håndfuld internationalt anerkendte forskere, der endte med at forlade SCIENCE i protest for at slå sig ned på et helt nyt institut på et helt nyt fakultet. Undervejs blandede både ministeriet og bestyrelsen på Københavns Universitet sig i sagen, der udviklede sig til lidt af en kattepine for universitetets ledelse.

Fusion fra højre

Hvis man skal tro medarbejderne på Biologisk Institut, havde ingen så meget som hvisket dem i øret, før de hørte, at deres arbejdsplads ville forandre sig voldsomt. Medarbejderne erfarede først i begyndelsen af november 2018, at dekan John Renner Hansen var i færd med at gennemtrumfe en fusion af deres institut og Statens Naturhistoriske Museum.

Idéen var at plukke en række forskningsgrupper fra det økonomisk trængte museum og lægge dem ind under Biologisk Institut, hvilket ville gøre instituttet til det største på SCIENCE med en stab på 7-800 ansatte. Selve museet minus forskergrupperne skulle være en selvstændig enhed, der dog også refererede til Biologis institutleder.

Det fik seks medarbejdere på Biologisk Institut til at finde de krasse gloser frem i Uniavisen.

LÆS OGSÅ: Fusionen ingen vil have

»Beslutningen er truffet hundrede procent top down og strider imod alt det, som universitetet står for. Den åbne dialog og debat har været totalt fraværende,« sagde professor Olaf Nielsen dengang.

»Den måde, det er foregået på, strider ikke kun mod universitetets sjæl, det strider også mod universitetsloven, der klart siger, at ved store og væsentlige ændringer skal medarbejderne involveres,« sagde akademisk medarbejder Caspar Elo Christensen.

Dekan John Renner Hansen udtalte selv i en skriftlig kommentar, at det ikke var »en beslutning, der kunne tages i plenum.« Han lovede dog, at de ansatte ville blive »dybt involveret i implementeringsfasen af fusionen.«

Topforskere i opråb

Det var ikke kun de ansatte på Biologisk Institut, der var utilfredse.

I Politiken allerede den 16. november 2018 advarede fem topforskere på Statens Naturhistoriske Museum, Eske Willerslev, Tom Gilbert, Martin Bizzarro, Minik Rosing og Carsten Rahbek, mod at gennemføre fusionen.

Ifølge museumsprofilerne, nogle af de mest citerede naturvidenskabelige forskere i verden, ville fusionen skade deres forskning, fordi de ville miste deres særlige adgang til museets samlinger.

»Jeg synes, at det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning,« sagde DNA-forsker Eske Willerslev, og geolog Minik Rosing tilføjede, at det var til »at græde over.«

Med til historien hører, at fusionen havde mere at gøre med museet end Biologisk Institut. Statens Naturhistoriske Museum husede nok de fem forskere og deres internationalt førende forskningssektioner, men var også ramt af så heftige underskud, at 17 medarbejdere måtte ofres i slutningen af november 2018.

Årsagerne varierer alt efter, hvem man spørger, men ifølge dekan John Renner Hansen skyldtes de røde tal blandt andet, at det var dyrt at huse de fem forskningssektioner, mens instituttet kun hentede få uddannelsesindtægter fra staten til at dække udgifterne.

LÆS OGSÅ: Tillidsrepræsentanter på SNM: Ledelsen har svigtet

I hvert fald manglede der penge i kassen frem mod etableringen af det nye naturhistoriske museum i Botanisk Have – et byggeprojekt til omkring en milliard kroner.

Ministeriet blander sig

I Politikens gennemgang af fusionssagen kom det også frem, at Syddansk Universitet havde forhandlet med særligt Eske Willerslev om at huse forskningssektionerne. I en aktindsigt, som Uniavisen fik fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, skrev Anders Johannes Hansen, tidligere forskningschef på Statens Naturhistoriske Museum, at Syddansk Universitet var klar til at investere én milliard kroner i et nyt institut i København for at tiltrække forskerne.

I en mail til Syddansk Universitet skrev daværende departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, dog den 9. april, at det var »førsteprioriteten«, at forskerne skulle blive på Københavns Universitet:

»Vi har på intet tidspunkt haft stærke meninger om, hvor de pågældende forskere skulle være.«

Daværende departementschef Agnete Gersing.

»I det lys vil jeg bede jer om at vente med at gå videre med sagen, indtil I hører andet,« tilføjede hun.

Over for Uniavisen afviste departementschefen dog senere, at ministeriet havde blandet sig utidigt i konflikten.

LÆS OGSÅ: Ministerium afviser utidig indblanding i sag om topforskere

»Vi har på intet tidspunkt haft stærke meninger om, hvor de pågældende forskere skulle være. Vi har fra starten sagt meget klart til forskerne, til SDU og til KU, at det er helt op til forskerne, hvor de har lyst til at være. Der er heller ikke noget som helst, der har tvunget de pågældende forskere til at blive på KU,« sagde Agnete Gersing.

Aktindsigten viste samtidig, at Syddansk Universitet ikke selv ønskede at indgå i en konkurrence med Københavns Universitet:

»Hvis KU kan nå til enighed med grupperne, er der ingen grund til, at SDU forsøger at fastholde dem. Vores prioritet er at sikre, at grupperne bliver i Danmark,« skrev bestyrelsesformand Niels Thorborg i et svar til Agnete Gersing.

Goddag til Globe

Hvad enten det var ministeriet, Københavns Universitets ledelse og bestyrelse eller forskernes fortjeneste, endte løsningen med at findes på Københavns Universitet. Den 30. maj 2019 blev det, der først var rygter, officielt, da museets fem berømte forskningssektioner fik et helt nyt institut, Globe Institute. Ikke på SCIENCE, men på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND).

»Efter en meget kaotisk tid er det mit håb, at etableringen af Globe Institute på Københavns Universitet kan give os den ro og stabilitet, som er forudsætningen for et stærkt, tværfagligt forskningsmiljø i international særklasse,« sagde Eske Willerslev ved den lejlighed.

»Det gik ret voldsomt for sig, og når det kan ende med at skade universitetets image, bliver det et anliggende for bestyrelsen.«

Mads Krogsgaard Thomsen, daværende bestyrelsesformand for Københavns Universitet

Uniavisen modtog som led i den større aktindsigt fra Uddannelses- og Forskningsministeriet et notat, der skitserer Globe-instituttets økonomi. Af dokumentet fremgår det blandt andet, at instituttet får 20,7 millioner i årlig bevilling, heraf 15,2 millioner kroner fra »Københavns Universitets generelle råderum«, altså penge, som rektor fandt i det fælles budget.

Det lignede resultatet af en forhandling, der var lykkedes for de fem forskere. »Økonomisk er der nok sket en styrkelse af nogle af Globe Institute-miljøerne,« sagde daværende bestyrelsesformand for Københavns Universitet Mads Krogsgaard Thomsen senere i et interview.

Krogsgaard Thomsen forklarede samtidig, at bestyrelsen havde involveret sig i fusionssagen, fordi den simpelthen risikerede at skade Københavns Universitets image:

»Grunden til, at bestyrelsen endte med at tale ganske meget om denne sag, også med ledelsen, er jo selvfølgelig at det gik ret voldsomt for sig, og når det kan ende med at skade universitetets image, bliver det et anliggende for bestyrelsen.«

LÆS OGSÅ: Vi hader, når politikerne går ind og micromanager på universitetet

Med det nye institut flyttede museets mest feterede forskere over på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, selv om flere af dem beskæftiger sig med emner, der ikke har det store med sundhedsvidenskab at gøre (geologi og planetforskning er et par eksempler).

Deres nye kolleger bød dem pænt velkommen:

»Der er ikke nogen utilfredshed. Jeg synes, man skal se det i et længere perspektiv. Det kan godt være, at der er noget, der ikke ser så SUND-relateret ud nu, men når vi først får snakket sammen, kan vi sikkert sagtens finde ud af noget,« sagde Claus Juul Løland, professor og medlem af Akademisk Råd på SUND.

Bestyrelsen giver ansatte ret

Hvor medarbejderne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var tilfredse med udfaldet af begivenhederne, spredte forbitrelsen sig fortsat på Biologisk Institut. Den 11. juni 2019 sendte de ansatte et åbent brev til bestyrelsen med næsten 200 underskrifter, hvor de bad medlemmerne om at forholde sig til forløbet.

Og det gjorde bestyrelsen så, højst usædvanligt, en uge senere.

»Når bestyrelsen nu ser forløbet, må vi erkende, at inddragelsen af BIOs medarbejdere omkring BIO-SNM-fusionen ikke har været god nok,« lød det i brevet til de ansatte.

LÆS OGSÅ: KU’s bestyrelse giver ansatte på Biologi medhold i, at de skulle have været inddraget

I et senere interview i Uniavisen sagde specialkonsulent og daværende bestyrelsesmedlem Signe Møller Johansen, at det ikke er bestyrelsens opgave at blande sig i enkeltsager, men hun forsvarede brevet til Biologisk Institut.

»Lige præcis den her sag havde kørt længe, og den endte med, at bestyrelsen blev trukket ind i den, hvilket vi egentlig ikke skulle have været. Men da vi var blevet inddraget i sagen, synes jeg, det var fint nok, at vi til sidst kom med et svar … Det pressede jeg selv på for, og det står jeg ved,« sagde hun.

Bestyrelsens svar fremtvang moderat begejstring hos forskerne på Biologisk Institut:

»Det, der står i brevet, er meget positivt,« sagde professor Lars Ellgaard, men tilføjede: »Vi er også spændte på at se, hvad det konkret udmønter sig i.«

En valgkamp med klart tema

Den afblæste fusion prægede valgkampen, da Københavns Universitet i slutningen af 2019 skulle vælge nye repræsentanter til bestyrelsen.

Blandt andet stillede to af de berørte forskere op, Olaf Nielsen fra Biologisk Institut og Eske Willerslev, den nyslåede Globe-forsker, der i forvejen undervejs i forløbet havde siddet i bestyrelsen for Københavns Universitet.

Både Willerslev og Nielsen fremhævede fusionen som en af årsagerne til deres kampgejst, og de beskrev processen som et eksempel på en generel brist i ledelsen på Københavns Universitet:

»Man har ikke haft nogen lydhørhed over for dem, der ved, hvor det gør ondt og knap så ondt, altså forskere og studerende. Det eneste værktøj, man har kunnet finde i værktøjskassen, er en stor forhammer,« sagde Eske Willerslev.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev og Jesper Grodal: Topstyring har skabt katastrofer for medarbejdere og møgsager for ledelsen

Willerslev endte med at blive genvalgt til bestyrelsen, og hans medkandidat Jesper Grodal blev også valgt ind.

Renner takker af

Manden bag den afblæste fusion, John Renner Hansen, skulle egentlig være fortsat som dekan indtil sommeren 2020, men den 4. april 2019 annoncerede han, at han ville stoppe før tid.

Den afgående dekan forklarede selv beslutningen med, at han ville give den næste naturvidenskabelige dekan »bedre arbejdsbetingelser« og mulighed for selv at hyre to nye institutledere og en prodekan til fakultetet.

Fra årsskiftet er Renner indtrådt i en ny rolle som rådgiver for rektor, mens Katrine Krogh Andersen har overtaget det øverste ansvar på SCIENCE.

Et selvstændigt institut

Og så er vi nået frem til den lille nyhed nederst i nyhedsbrevet, altså historien om, at Statens Naturhistoriske Museum igen bliver et selvstændigt institut.

I nyheden skrev daværende dekan John Renner Hansen, at forudsætningerne bag fusionen mellem museet og Biologisk Institut var »væsentligt ændret« efter oprettelsen af Globe-instituttet, inden han tilføjede:

»Samtidig er der skabt en fremtidig bæredygtig økonomi på museet og rammer for et stærkt videnskabeligt miljø omkring museet til gavn for udstillinger og samlinger.«

Alt sammen altså uden de fem topforskere, der flygtede fra fusionen. En fusion, der nu er helt og aldeles død.