Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Året der gik på den feministiske præsteskole

Alt var politisk på Københavns Universitet i 2019. Det viser listen over årets mest populære historier fra Uniavisen.

Krænkelsesdebat

Lad os begynde på Biologisk Institut, hvor et internt evalueringsmøde fremkaldte en krænkelsesorgasme i store dele af den danske presse. Vi spurgte den studerende, som blev det ufrivillige centrum for diskussionen, hvad hun i grunden ville.

LÆS: »Opfattelsen af køn på Biologi er gammeldags«

Videre til Sociologi, hvor de studerende for at bestå et obligatorisk fag skal opføre små dramatiserede optrin fra ghettoen i USA i 1990’erne for hinanden. Tre studerende fortalte om, hvorfor de syntes, det var en dårlig idé.

En af dem sagde: »Det kommer til at fremstå som parodier og som stereotyper, og det virker fuldstændig latterligt. Der er ikke noget læringsudbytte overhovedet – hverken af at se på det eller af selv at fremføre det.«

LÆS: Studerende: Vi bliver tvunget til at krænke minoriteter i undervisningen

Man mærkede (igen) i 2019, at Københavns Universitet er del af en kulturel forandring af samfundet. Det ses også i universitetets mest fejrede traditioner – som rusturen. Det skrev vi om.

LÆS: En indi … to indi … NUL indianere

Efterårets store palaver handlede om kønnede tiltaleformer, altså han, hun og de. Det var den historie, der fik Søren Espersen til at iføre sig konens derbyhat og kjole og tale som en, der har drukket lovlig dybt af sin sherry.

LÆS: Inkluderende tiltale: Undervisere på Humaniora opfordres til at bruge kønsneutrale betegnelser

På Samfundsvidenskab tog de diskussionen om binære kønskategorier over alle-mail …

LÆS: Hadefuldt angreb på studerende i fællesmail til et helt fakultet

… hvilket affødte en debat mellem på den ene side litteraturlektor Marianne Stidsen og på den anden 14 uni-ansatte fra kønnede minoriteter.

LÆS: Krænkelsessag fra Samfundsvidenskab ligner (endnu) et aktivistisk stunt

&

LÆS: Er vores eksistens på Københavns Universitet virkelig en provokation.

Senere advarede Marianne Stidsen om, at Københavns Universitet risikerer at udvikle sig til en »intersektionel feministisk præsteskole,« hvis der ikke bliver sat prop i identitetspolitikken.

»Sjældent har så mange været så fortørnede over, at så få beder om så lidt,« skrev Uniavisens ansvarshavende i en leder om tiltaleformer.

LÆS: Sjældent har så mange været så fortørnede over, at så få beder om så lidt

Identitetspolitikken prægede også universitetsvalget, der blev afviklet i slutningen af november. En usædvanlig alliance af Konservative Studerende og Frit Forum (socialdemokratiske studerende) gik til valg på et opgør med det, som teologen Katrine Winkel Holm har kaldt ‘krænkelsesparathed‘. Konservative Studerende slog pointen fast med en tegning af en sombrero, symbolet på den bevidste politiske ukorrekthed på Københavns Universitet, efter at studerende på Jura i 2018 blev bedt om at droppe en mexicanerfest og lignende stereotypificerende udklædningstemaer ved studiestart.

Ukendte personer rev en del af sombrero-valgplakaterne ned, og Frit Forum og Konservative Studerende blev tillige beskyldt for at være racister på en populær instagramside, hvis ophavsperson i øvrigt selv foretrak at angribe under dække af anonymitet.

LÆS: Må man rive valgplakater ned, hvis de støder nogen

Lige før 2019 lukkede, nåede vi også at runde debatten om veganisme, og den var sjovt nok også eksplosiv på universitetet.

»Det er på mange måder en politisk oplevelse, at være studerende på KUA«. Sådan begynder det, der skulle vise sig at blive et af årets mest delte debatindlæg.

LÆS: Åbent brev til veganeren, der prædiker sandheden på et toilet på KUA.

Politik og blokade

I 2019 skiftede regeringen fra blå til rød. Dem, der troede, at taxameterløftet ville blive forlænget, alene fordi Mattias Tesfaye havde lovet det i valgkampen, måtte æde jord.

LÆS: Trods valgløfter: Regeringen vil spare millioner på humaniora og samfundsvidenskab

Socialdemokraterne stillede forslag om en finanslov uden taxameterløft og lod det være op til de andre partier på fløjen, om de ville kæmpe for penge til de tørre fag. Og det ville de så.

De (gamle, boomerne) troede ikke, at de studerende kunne gøre oprør. Men 2019 blev året, hvor vi så, at de tog fejl. Der var selvfølgelig klimaet. Men også på Københavns Universitet var der revolte, da de studerende i HUMrådet barrikaderede ledelsens kontorer i over en måned, fordi de vil have indflydelse på fremtidens uddannelser.

LÆS: HUM-studerende vil fortsætte deres blokade, indtil de får deres vilje

De studerendes aktion peakede rent æstetisk, da de kuppede talerstolen ved universitetets årsfest og sammenlignede sig med ungdomsoprøret i 1968.»Mens I sidder her med champagne i kappe og kæde, kæmper vi for vores uddannelser. Og vi vil ikke ignoreres.«

LÆS: »Studenteraktivister kuppede årsfesten: Vores ’68 er nu, i dag«

Aktionen endte med en slags forståelsespapir, men det det var lige før, der skulle have været en mægler ind over, fordi generationerne ikke talte så godt sammen. For eksempel fandt ledelsen absolut ikke behag i nogle studerendes lollede memes:

LÆS: Ledelse: Retorik fra blokade-studerende er over stregen

Hvad er Københavns Universitet for et sted?

I begyndelsen af 2019 skulle Biologisk Institut splejses sammen med Statens Naturhistoriske Museum, og det skulle fejres med bobler ved en nytårsreception. Men mange ansatte var ikke i humør til skåltaler, for de syntes ikke, der var noget at fejre. Deres budskab lignede de blokadestuderendes: Inddrag os!

LÆS: Fusionen ingen vil have

Flere af de sejeste forskere gad ikke den fusion. De tog deres gode tøj og gik:

LÆS: Eske Willerslev m.fl. søger nyt hjem efter omstridt fusion.

Københavns Universitet er Danmarks største arbejdsplads (50.000 ansatte, heraf 40.000 studerende). Der er undervisning og forskning på hylderne, men der er også et stort lag administratorer, og de får flottere og flottere titler:

LÆS: Den administrative elite har indtaget universiteterne

Men der findes også folk her på stedet, som kan administrere et institut og udkomme med en videnskabelig artikel hver uge.

LÆS: Her er en institutleder, der udkommer med en videnskabelig artikel om ugen

Der skulle findes ny formand for bestyrelsen på Københavns Universitet i 2019. Vi gættede løs – og vi gættede rigtigt på Merete Eldrup (og forkert, for vi havde 10,5 bud, men det kunne da have været sjovt med Søren Pind).

LÆS: 10,5 kække bud på, hvem der bliver ny formand for Københavns Universitet

86 ansatte på Københavns Universitet har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed det seneste år. Da vi havde skrevet den historie, blev vi kontaktet af en af dem. I flere måneder sms’ede og ringede en mand til Anne og delte sine seksuelle fantasier om, hvad han og Annes mandlige kolleger på Københavns Universitet gjorde ved hende.

LÆS: Anne ved ikke, hvem der har stalket og chikaneret hende: »Jeg føler, jeg har bind for øjnene«

Listens sidste historie er også den nyeste. Og alligevel virkelig gammel.

LÆS: Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde

Årets portrætter

Få steder på Københavns Universitet bliver klimakampen så konkret som på Center for Olie og Gas. Grønne studenterorganisationer kræver det lukket, universiteterne forsvarer sig med forskningsfriheden. Vi besøgte centeret.

LÆS: Det sorte center (som de studerende vil lukke)

»Tal frit fra leveren, og lad de andre sige, hvad fanden de vil,« sagde Søren Ulrik Thomsen, da vi talte med digteren og æresalumnen om universitetet anno 2019.

LÆS: Søren Ulrik Thomsen: Verden har altid været lige ved at gå under

I Ditlev Tamms ranke snart 73-årige skikkelse mødes guldalder og avantgarde. Selv kalder han sig »en blandingsperson«, der på trods af to doktorgrader aldrig har følt sig nørdet nok til universitetet. Vi tegnede et 40-års-jubilæumsportræt af et universitets-ikon.

LÆS: Dobbeltmennesket

Fysiker Benny Lautrup har fået Alzheimers. Langsomt, men stædigt æder sygdommen den skarphed, der gjorde ham til professor. Den fattige dreng fra Istedgade, der endte som anerkendt forsker, er dog vant til at holde sig oprejst, når jorden ryster under ham.

LÆS: Farvel til viden

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste