12-talspiger: Hedder det ikke mere. Lad os benytte os af lejligheden til at introducere denne ordbogs røde ord – ting, som det er slut med at sige, når du begynder på uni. Piger og drenge er én af dem. Her går der mænd og kvinder. Og hvis du vil være rigtig woke, siger du bare personer. 12-talspersoner it is.

150-årsjubilæum: I år 2025 fejrer Københavns Universitet, at det er 150 år siden, kvinderne fik adgang til de bonede eksamensgulve. Det skete dog ikke uden kamp, da den første kvindelige studerende, Nielsine Nielsen, blev optaget på medicinstudiet. En professor skulle ligefrem have udtalt, at »mens prostitution er et nødvendigt onde, er kvindelige studerende et unødvendigt onde«. Det var en anden tid, som man siger.

LÆS OGSÅ: Da kvinderne kom – og forandrede universitetet for altid

69-timersbar: Medicinstudiets sagnomspundne bar, som altid finder sted i sidste weekend af oktober – den weekend, hvor man går over til vintertid – og altså varer 69 timer. Der er mange regler for indgang og opførsel. En af dem lyder for eksempel: »Ingen billeder i klubben – mange af os skal være læger en dag,« som der står på barens egen hjemmeside (for ja, sådan én har den). Vil du opleve det selv, kan du forberede dig på at stå en hel del timer i kø. Men rygtet vil vide, at det er dét værd.

Absalon: KU’s intranet, hvor undervisere lægger pensumlister, skemaer og anden info op, og hvor du kan aflevere opgaver undervejs i semestret og chatte direkte med din forelæser.

Academic Books: Din nonprofit-boghandel for faglitteratur, hvor du kan købe studiebøger og kompendier, både fysisk og online. Academic Books kender dit pensum og sørger for, at det er til rådighed i butikken på det rette tidspunkt. Husk dog, at der er en hel del penge at spare på at købe dine bøger brugt eller tage et smut på biblioteket i stedet.

LÆS OGSÅ: 7 tips til billigere pensumbøger: Du behøver ikke bruge en formue

Administrationsreform: Der var engang, hvor KU’s sekretærer, pedeller og fuldmægtige sad tæt på de forskere og studerende, som de arbejdede sammen med. Så i marts 2025 kom administrationsreformen, som flyttede alle *TAP’erne sammen i tre store centre for at gøre det hele mere effektivt og spare en masse penge. Vi har stadig til gode at se, hvordan det ender med dén manøvre – men det er vist ikke for meget sagt, at der har været lidt debat om sagen undervejs.

Akademisk boykot: Når et universitet lukker for samarbejde med et andet universitet eller universiteter i et bestemt land i protest imod landets politik eller handlinger – for eksempel blev det brugt imod Sydafrikanske universiteter under Apartheid. De seneste år har dele af KU’s ansatte og studerende aktioneret for, at KU skal boykotte israelske universiteter på grund af krigen i Gaza.

Akademisk kvarter: Din undskyldning for at trykke en ekstra gang på snooze, når klokken er kvart i – på universitetet møder man nemlig ikke klokken hel, men altid klokken kvart over. Efter sigende et levn fra dengang, hvor kirkeklokkerne var den eneste adgang til at vide nogenlunde, hvad klokken var. Når de så lød, vidste man, at man havde et kvarter til at nå til undervisning.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

A-kasse: Din ven i nøden, når du er nyuddannet og arbejdsløs – hvis du altså har husket at melde dig ind senest et år, før du bliver færdig på studiet. A-kassen udbetaler dine dagpenge og er altså din forsikring mod arbejdsløshed. Hvis du ikke er medlem af en A-kasse, kan du kun få kontanthjælp (medmindre du selvfølgelig får et job i stedet, hvilket du selvfølgelig gør!)

A-vej: Ikke at forveksle med A-bar, hvor du ikke længere kommer (vel?) – nu hedder din faste fredagsbar A-vej, i hvert fald hvis du går på Frederiksberg Campus, hvor baren er opkaldt efter vejen, som den (næsten) ligger på. Den hedder vist Acaciavej, men det er der ikke nogen, der kommer til at spørge dig om.

Bederum: Hedder ofte noget helt uforståeligt som for eksempel ’reflektionsrum’, ’retræterum’ eller ’andagtsrum’ – men de bliver altså mest brugt til at bede, og vist nok også mest af muslimer. Det får selvfølgelig en masse politikere op i det røde felt fra tid til anden, og derfor er der pres på KU for at lukke dem. Debatten lukker dog nok ikke lige foreløbig.

LÆS OGSÅ: KU fjerner alt inventar fra bederum. Se før- og efterbillederne her

Bestyrelsen: Universitetets øverste myndighed, som består af fem medlemmer fra KU og seks fra verden udenfor. De interne vælges af ansatte og studerende. *TAP’erne har én repræsentant i bestyrelsen, mens *VIP’erne og de studerende hver har to.

Blanke: Lade være at gå til eksamen på det tidspunkt, hvor det er meningen – og i stedet tage prøven på et andet tidspunkt, hvor det passer én bedre. En udbredt strategi til at få skemaet til at gå op, men også lidt som at spise desserten først. Men det kan jo være ret lækkert.

Buste: En figur af nogens hoved, typisk i marmor eller bronze. Der er rigtig mange buster på KU, og de er alle sammen af mænd (i København generelt er der flere buster og statuer af fabeldyr end af kvinder). Men de er også alle sammen meget gamle, og det var jo en anden tid. Eller … vent, der er da forresten en enkelt, der er ret ny. Den netop afgåede *rektor Henrik C. Wegener fik sgu støbt en bronzebuste af sig selv her i 2025. Ren big dick energy jo.

LÆS OGSÅ: Buste af afgående rektor skal ud i byrummet. »Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg har det køn, jeg har«

Cand.: Fin måde at sige færdiguddannet (efterfulgt af, hvad man er færdiguddannet i, for eksempel ’cand.polit.’). Det er en forkortelse for det latinske ’candidatus’ (det siger man altså trods alt ikke), og hvis det stod til regeringen, skulle man tage at blive det på normeret tid eller endda endnu hurtigere – se *kandidatreform.

City Campus: Den af KU’s fire campusser, der ligger i City, det vil sige København K, Indre By, downtown, kald det hvad du vil (undtagen ’midtbyen’, det hedder det kun i Jylland). Det er her, de samfundsvidenskabelige uddannelser hører til, og hvor du finder klart den største koncentration af ungdomspolitikere blandt de studerende. Planen har i efterhånden en del år været, at samfundsvidenskaberne skulle flytte til Søndre Campus, men det bliver ved at lade vente på sig – til stor lettelse for de mange studerende, som er imod *udflytningen.

LÆS OGSÅ: Katten, Kommunen og hemmelige haver: Her er din guide til City Campus

Coelestem adspicit lucem: Man kan åbenbart ikke være en rigtig vidensinstitution uden at have et motto, som ingen forstår. Og altså ikke kun, fordi det er på latin – det skal helst også være uforståeligt i dansk oversættelse. KU’s slogan betyder noget i retning af ’den skuer det himmelske lys’ (wtf, right?) og henviser til den ørn, der står over indgangen til hovedbygningen på Frue Plads. Hvad den præcis har fået øje på, ved vi ikke, men indskriften er fra 1832, hvor man ikke opererede med så klar en opdeling mellem tro og videnskab – og hvor man tilsyneladende heller ikke havde et reklamebureau til at stå for PR-strategien.

CSS: Center for Sundhed og Samfund er det officielle, omend lidet mundrette, navn for det gamle kommunehospital, der danner ramme om føromtalte *City Campus (som altså IKKE ligger i midtbyen).

Debat: Er noget, vi elsker på Uniavisen! KU er et lille mikrosamfund med masser af interne spændinger og diskussioner, og bølgerne kan godt gå højt blandt de knap 50.000 studerende og ansatte, der udgør KU’s befolkning. De krydser klinger her i vores spalter, og du kan være med – du skal bare sende et debatindlæg til Uniavisen, det gør du lige her. Hvis du vil være endnu mere pro, holder vi debatkursus to gange om året. Det er gratis og meget populært – følg os på SoMe for at blive inviteret næste gang.

Dekan: Egentlig ’som har ti mand under sig’ (‘decem’ betyder ti på latin). I dag er der dog noget mere end ti ansatte på de fleste fakulteter, som altså er dem, dekanerne er de administrative ledere af. Ved festlige lejligheder kan de demonstrere deres magt ved at iføre sig en slay kappe med silkebånd. Men det meste af tiden ser de altså ret almindelige ud.

Digital Eksamen: Det er, hvad du tror, det er. Den portal, du skal logge ind på, når du skal til … you guessed it, digital eksamen. Og det skal du jo som oftest, da de fleste stedprøver efterhånden er sparet væk her på stedet.

Hvis du lige akkurat IKKE kom ind på dit drømmestudie, kan det være derfor. Tak til *kandidatreformen

Dimensionering: Et meget langt ord for at gøre meget kort proces med et antal studiepladser, som regeringen finder overflødige. I 2025 har KU for eksempel skullet skrumpe deres optag med 450 pladser, så hvis du lige akkurat IKKE kom ind på dit drømmestudie, kan det være derfor. Tak til *kandidatreformen, hvis formål er at sikre, at ingen kommer arbejdsløse ud på den anden side! Du er faktisk blevet reddet fra dig selv, at du ved det.

LÆS OGSÅ: KU skal skære optaget med 450 pladser

Djøf’er: Egentlig er DJØF bare en forkortelse for Danmarks Jurist- og Økonomforbund, som er en fagforening for samfundsvidenskabelige akademikere. Men begrebet er ligesom flydt ud i sproget og har fået sit eget liv som karikatur på foreningens medlemmer: Stålbrillebureaukraterne, mappedyrene, de kolde hænder, der sidder og laver *dimensionering og sørger for, at du ikke kan komme ind på din drømmeuddannelse, men til gengæld kan se frem til et job bagefter. Det er ikke noget under, at de er uglesete i den brede befolkning – men de kan i princippet være ligeglade, det er jo dem, der laver reglerne.

Doktorgrad: Den højeste uddannelsesgrad, du kan opnå som akademiker. Det har ikke noget at gøre med at være læge, du kan blive doktor inden for alle mulige discipliner – hvis du altså lige er lykkedes med at blive bachelor, kandidat og ph.d. først, forstås.

ECTS: ‘European Credit Transfer System’ eller din nye tidsregning. På universitetet er et år ikke længere bare et år, det er 60 ECTS-point, også kendt som et årsværk. Pointene måler arbejdsbyrden (på papiret – så absolut ikke altid i virkeligheden) af et fag. For eksempel er et ’lille’ fag typisk 5 eller 10 ECTS-point værd, og hvis det så er pissesvært, vil du måske høre nogen sige, at det var »fem dyre point«. Nøglen til at flyde ubekymret gennem tilværelsen er altså at finde så mange ’billige’ point som muligt – har vi hørt …

Eduroam: KU’s wifi, som du for eksempel kan høre i sætninger som »hvorfor €!$§!!&$€!£$@!£ virker Eduroam ALDRIG?!!« Du kan hjælpe dig selv med den korrekte opsætning, der kan downloades her (husk at vælge ‘University of Copenhagen’).

Eksamensvagt: Et mytisk væsen, der kun viser sig i de meget sjældne tilfælde, hvor fuldmånen står i zenit over Yggdrasil, og KU’s studerende skal til fysisk eksamen i den virkelige verden (se *Digital Eksamen). Tidligere i år fyrede KU 75 pensionistvenner, der havde været eksamensvagter sammen i over 25 år (!) og som efterfølgende lagde sag an med hjælp fra kendisadvokaten Knud Foldschack.

LÆS OGSÅ: Fyrede eksamensvagter stævner KU. Kræver millioner i erstatning

Elev: Noget, du ABSOLUT ikke er længere (nu er du studerende). Punktum.

Emerita/Emeritus: En særlig fornem måde at sige ’pensioneret’ på, hvor du samtidig lige bytter rundt på ordene for at gøre det rigtig fint. Altså for eksempel ’professor emerita’ i stedet for ’pensioneret professor’. Egentlig er det vist latin for ’ensom’, men det behøver pensionisttilværelsen jo bestemt ikke være i vore dage. Du kan for eksempel blive eksamensvagt på KU, eller vent, nå nej (se *eksamensvagt) …

Fakultet: Den øverste enhed i KU-strukturen. Der er seks af dem her på universitetet, og de hedder i daglig tale HUM, JUR, SCIENCE, SAMF, SUND og TEO. Under hvert fakultet hører institutter for hvert fag eller faggruppe, under dem hører så centre, hvorunder der hører forskningsgrupper, og så videre og så videre.

Forening: Foreningerne er KU’s sociale blodårer, som forsyner dagligdagen med ånd og livskraft i form af alt fra foredrag til fadøl og rigtig mange ting derimellem. Mange foreninger knytter sig specifikt til ét studie eller institut, men der er også foreninger, der går på tværs af fakulteter eller hele KU. Se en liste over alle foreninger (hvor du også kan sortere på type) lige her.

Forhåndsgodkendelse: Hvis du vil på udveksling eller i praktik, er det ikke nok at have en aftale med udvekslingsstedet eller praktikpladsen. KU skal også sige god for det, at de fag, du tager ude i verden (eller i erhvervslivet), kan tælle med i din uddannelse. Gør dig selv den tjeneste at være i god tid – det er surt at starte sin udveksling en uge efter alle andre, fordi der ikke var styr på papirerne.

Fredagsbar: På uni er fredagsbar ikke bare en bar på en fredag. Det er en fast (og hellig) institution på de fleste studier. Billige øl, indforståede jokes og et socialt smørhul, hvor tutorer, ph.d.’er og førsteårsstuderende pludselig drikker side om side. På Frederiksberg hedder den A-vej, på Panum hedder den Studenterklubben, og sådan fortsætter det.

Frederiksberg Campus: Her holder de fleste naturvidenskabelige fag til, som har med dyr, planter, fødevarer og landbrug at gøre. Hvis du ser studerende i gummistøvler, er der ret god chance for, at de kommer herfra (medmindre det er de smarte, lange fra Hunter – så er vi tilbage på KUA).

LÆS OGSÅ: Gimle, Gumle og A-vej: Her er din guide til Frederiksberg Campus

Frikvarter: Hører til i folkeren og på gym. På universitetet går du til pause. Derudover minder de to dog meget om hinanden, både hvad angår aktiviteterne (skolemælk, nu blot tilføjet en smule kaffe for syns skyld) og iveren med hvilken man styrter ud til den på slaget (ve den forelæser, der forsøger at trække pausen til ti minutter over – eller, værre endnu, droppe den!)

Frit Forum: Socialdemokratiets studenterforening. Kendt for i skønt samspil med deres politiske modstandere i Konservative Studerende at hate på Studenterrådet (din fjendes fjende er din ven) og for at producere et stabilt flow af kommende kandidater til Folketinget.

Grønland: KU breder sig ud over hele Rigsfællesskabet (næsten). Vi har både afdelinger i Hillerød, Helsingør og … why not, Diskoøen ved Grønlands vestkyst. På Arktisk Station, der må være KU’s smukkeste afkrog, borer universitetets klimaforskere i iskerner og laver feltindsamlinger i nærområdet.

Grønne Ungdomsbevægelse, Den: En aktivistisk klimabevægelse, der for nogle år siden skiftede navn fra Den Grønne Studenterbevægelse for at blive mere inkluderende – klimaet er jo en sag for alle unge, ikke kun akademikerne. Rygtet vil dog vide, at den stadig mest består af studerende, ikke mindst fra KU.

LÆS OGSÅ: Studerende sultestrejker: »Det er lidt nøjeren at følge med i, hvordan vores kroppe degenererer«

Dets studerende breder sig også mere end gennemsnittet, idet de gerne har et banner, et Palæstinaflag eller bare deres strikketøj hængende i en lang hale efter sig

HUM: Det Humanistiske Fakultet. Holder til på KUA, altså Søndre Campus, som det deler med JUR, TEO og snart også SAMF (se *udflytning). HUM er dog det største af dem alle, og dets studerende breder sig også mere end gennemsnittet, idet de gerne har et banner, et Palæstinaflag eller bare deres strikketøj hængende i en lang hale efter sig. Går du selv derude, kan du gøre dig klar til, at alle uden for HUM spørger »nå, hvad skal du så bruge det til?« Men de fatter jo bare ingenting af, hvad det hele handler om.

Humaniora: Sådan en lidt fisefornem samlebetegnelse for de humanistiske fag – det vil sige sprogfagene, kulturstudierne, kunstfagene, filosofi og historie og den slags. Onde tunger kalder dem de ‘bløde’ fag, fordi man ‘bare skal snakke’. Men onde tunger kan jo så omvendt bare holde deres kæft.

Immatrikulation: Det officielle ord for den ceremoni, hvor du bliver indskrevet som KU-studerende. Du skal nok ikke forvente at møde alle dine nye medstuderende til dette arrangement (der er uendeligt med mennesker, og det er meget festligt og kaotisk), men til gengæld kan du glæde dig til et håndtryk med rektor, højtidelig stemning og et lille snert af ’nu er jeg virkelig begyndt’.

Institut: Den næstøverste enhed i KU-strukturen, det vil sige under *fakultet, men over center og forskningsgruppe og så videre.

Instruktor: En ældre studerende, der underviser på holdtimerne og retter opgaver undervejs i semestret. Det er typisk lidt kortere tid siden, de selv sad og svedte over eksamen, og derfor kan det være lettere for dem at sætte sig i dit sted – og måske forklare tingene, så dit hoved undgår at eksplodere i processen. Til gengæld ved de ikke alt, men ofte vil de gerne skrive dit spørgsmål ned og vende tilbage, når de har fundet svaret.

Introvejleder: Se *tutor. Det er det samme, og det er mest de voksne, der siger ’introvejleder’.

JUR: Det Juridiske Fakultet. Ligger på Søndre Campus, men deler derudover ikke mange træk med HUM og TEO (ud over bygningerne). Fakultetet er kendt for sine velklædte studerende, der allerede på første semester har styr på slipseknuder, Excel-ark og den veltrimmede LinkedIn-profil. På trods af fordomme om ensartede Rungsted-typer er der faktisk ret stor diversitet – men det forhindrer ikke andre fakulteter i at lave jokes om de føromtalte *djøf’er, som da nok også er en lille smule overrepræsenterede i Konservative Studerende.

Kandidatreform: En af flere reformer, der har sendt chokbølger gennem universiteterne de seneste år. Tanken er, at færre skal tage lange kandidatuddannelser, og flere skal nøjes med en etårig én af slagsen. Det handler om at få akademikere hurtigere ud i arbejde, men i praksis frygter mange studerende, at kvaliteten daler, og at vi får et såkaldt ’A- og B-hold’ af kandidater, for nu at bruge en kliché, du lige så godt kan lære at kende i den her sammenhæng.

Karakterer: De mystiske tal, der kan afgøre din fremtid, men som ingen helt forstår, hvordan bliver til. 12 er højt, 7 er godt, og 02 er også en sejr (alt over 02 er spildt arbejde, vil nogen mene). Karaktersystemet er en evig kilde til diskussion, og faktisk kunne det godt se ud, som om det snart bliver ændret igen – denne gang til en 12-10-8-6-4-02-00-model. Der er dog endnu ingen, der ved, om det faktisk bliver til noget.

LÆS OGSÅ: Ny karakterskala? Politikerne åbner debatten igen-igen

KB: Københavns Universitetsbibliotek, eller egentlig: Det Kongelige Bibliotek. KB er både en livline under eksamensperioder og en konstant påmindelse om, hvor mange bøger du aldrig når at læse. Det er et gigantisk bibliotekssystem med filialer over hele byen og hovedsæde på Den Sorte Diamant, hvor du kan flashe din flid på smukke, gamle læsesale med grønne lamper og ægte Oxford-stemning (ret Insta-venlig læseplads, hvis man vil slå to fluer med ét smæk og pleje sit grid lidt, mens man alligevel sidder og knokler).

Klasse: Nope. Det hedder det ikke. Du går ikke i ’klasse’ længere, men på et hold eller et kursus. Ikke fordi man ikke også taler om klasse på universitetet – nu betyder det bare socialklasse, og det ironiske her er, at den forkerte brug af ’klasse’ meget vel kan være en indikator for netop dét. Ja, verden er grum. Heldigvis er det blevet cool at owne sin arbejderbaggrund, faktisk til et punkt hvor helt almindelige middelklassestuderende sikkert indimellem ville ønske, de havde lidt mere hardship i bagagen. Så måske skal du faktisk bare slå dig løs og køre folkeskolelingo derudad, foran hele klassen?

LÆS OGSÅ: Jeg vil altid føle mig som en, der er gået forkert

Kollegium: Endestationen (frivilligt eller ufrivilligt) for mange studerendes boligjagt. Kollegier findes i alle former: fra smukke, gamle bygninger med eget bibliotek og festtraditioner til betonklodser i udkanten af byen med charmerende tilnavne som ’selvmordskollegiet’ eller ’Amagermandens tag-selv-bord’ (ja, de ligger begge på Amager). Uanset hvor du får et værelse, vil du dog nok opleve, at et kollegium ikke bare er et sted at bo, men en nøgle til et socialt netværk, du kan leve højt på i hele din studietid (og ja, også selvom det ligger på Amager).

Kommunen: Den fælles fredagsbar på City Campus, hvor samfundsvidenskaberne hører til. De kedelige påstår, at navnet er afledt af Kommunehospitalet, som er den funktion, de gamle bygninger tidligere tjente. Men ærlig talt, hvad er et bedre navn til det sted, hvor antropologer og sociologer mødes med statskundskabere og økonomer som en spådom om, hvad der venter dem i fremtiden? Alle mødes de igen en dag på kommunen. Vi siger ikke noget om, hvem der sidder på hvilken side af bordet.

Konservative Studerende: Smeltedigel for borgerlige holdninger blandt studerende. Her møder du medlemmer af alle de blå ungdomspartier, som på universitetet er for få til at have hver deres forening. Det er også underordnet, for deres primære eksistensberettigelse er alligevel at bekæmpe Studenterrådet i samarbejde med Frit Forum – og intet er som bekendt så samlende som en fælles fjende.

KSI: Københavns Studenteridræt. Her kan du få billige holdtimer i alt fra klatring til hiphop sammen med andre studerende og uanset niveau. Foreningen er over 100 år gammel og udgør en stolt institution på universitetet.

LÆS OGSÅ: Studenteridræt: Uniavisen går sportamok

KU Festival: Den årlige kæmpefest, hvor Universitetsparken på Nørre Campus forvandles til festivalplads med scener, barer og tusindvis af studerende. Forestil dig Roskilde Festival, bare med færre telte og flere professorer, der uforvarende vader igennem en moshpit. Det er også her, du kan deltage i Uniavisens legendariske KUiz, som hvert år byder på højt humør og gode præmier. På alle måder et must-go – og gratis for alle med et KU-studiekort.

KU One Planet: KU’s store bæredygtighedsinitiativ. Lyder lidt som navnet på en startup, men er i virkeligheden universitetets forsøg på at sikre, at forskningen, campus og de studerendes hverdag bliver mere klimavenlig. ’One Planet’ har, udover sit seje navn, også et pænt logo og flere flotte PowerPoint-præsentationer på hylderne. Og så har de en bunke studerende stående på sidelinjen, der spørger, om det virkelig rykker i forhold til omfanget af klimakrisen.

KU: Københavns Universitet. Ikke at forveksle med Konservativ Ungdom (det hedder jo *Konservative Studerende her på stedet).

KUA: Københavns Universitet Amager, nu retteligt Søndre Campus. Sjældent har en PR-indsats fejlet så eklatant, som i de år, hvor KU hårdnakket forsøgte at slette KUA som begreb fra historien. Man ville af med 70’er-konnotationerne til hornbriller og akapyk (tidligere var det kun Humaniora, der holdt til på KUA). Men det lykkedes overhovedet ikke, alle siger stadig KUA, ingen siger Søndre Campus, og det lader til, at man har opgivet kampen en anelse. I vore dage er der da også både jurister og snart også SAMF’ere derude, så hvem ved – for den nye generation vil ’KUA’ måske slet ikke klinge så meget af striktrøje som af Shaping New Tomorrow. Navnet er i hvert fald kommet for at blive, og det er da også bare dejlig mundret.

KUB: Københavns Universitetsbiblioteker. Lidt forvirrende, fordi KB (Det Kongelige Bibliotek) egentlig er det samme, men bruges forskelligt i daglig tale. Når nogen siger ’KUB’, mener de typisk selve lokationerne (der er fem rundt om i byen) med moderne studiepladser, printere og gruppearbejdsrum, hvor du kæmper om en stol i eksamensperioden. Når de siger ’KB’, mener de nok online-portalen, hvor du kan finde pensumtekster og litteratur. Men KB har jo så også de der lækre, grønne (fysiske) læsesale … Tja, men du skal nok finde ud af det!

KU-mail: Din officielle KU-mailadresse, som du er tvunget til at tjekke, fordi det er her, alle vigtige beskeder lander. De fleste glemmer at gøre det, og ofte går det fint, men så hører man en gang imellem om én, der pludselig er blevet smidt ud af studiet uden at have opdaget det, fordi advarslen kom på KU-mail tre måneder forinden. Så det er nok bedst at tjekke den alligevel. Du kan dog snyde systemet ved at sætte den op til at videresende til din private mailadresse – og det bør du virkelig gøre.

KUnet: KU’s intranet. Det er blandt andet her, du finder din føromtalte *KU-mail, eksamenstilmelding, karakterer, studieinformation og alt det andet, som universitetet mener, du skal bruge. Brugeroplevelsen er lidt som at bevæge sig rundt i et Excel-ark fra 2003, men man vænner sig til det.

LÆS OGSÅ: Sådan vinder du over KUnet

Lektier: Nej. Du læser ikke lektier længere. Du læser bare. Punktum (se *læse).

Har du nogensinde haft problemer med nutids-r, så kan du juble nu. For faktisk er det meget lettere at stave til ‘lektor’ end til ‘lærer’

Lektor: En af de klassiske akademiske stillinger. Højere end adjunkt, lavere end professor. Lektoren er ofte din mest stabile underviser, der både forsker og underviser. Og nej, det er ikke en lærer.

Lærer: Nix. Det hedder det heller ikke mere. Har du nogensinde haft problemer med nutids-r, så kan du juble nu. For faktisk er det meget lettere at stave til ‘lektor’ end til ‘lærer’ – indtil eventuelt din autokorrektur til for evigt at udradere folkeskolelingoet fra dit skriftsprog.

Læse: Den aktivitet, der pludselig fylder hele dit liv. At læse betyder ikke kun at sidde med en bog, men også at ’læse på universitetet’ (= studere). Du skal lære at læse hurtigt, selektivt og kritisk – ellers drukner du i pensum.

LÆS OGSÅ: Sådan læser du akademiske tekster uden at dø

Magister: En gammeldags akademisk titel, der i dag mest lever videre i titlen cand.mag., som man opnår, hvis man bliver kandidat i et humanistisk fag (for eksempel ’cand.mag. i historie’). Hvis din bedstemor eller oldefar læste på universitetet, er der god chance for, at de blev kaldt ’magister’ med stor ærbødighed. I dag vil de fleste nok bare spørge: ’Så er det noget, man kan få et job med?’

Medstuderende: Din nye flok. Og nej, de er ikke dine klassekammerater. På uni er det helt almindeligt, at man ikke kender alle sine medstuderende – men de tætteste af dem kan blive venner for livet.

Menstruationsprodukter: Findes nu gratis på alle KU’s toiletter efter flere års kamp fra både Studenterrådet og Frit Forum, som også efterfølgende begge mente, at tiltaget var deres fortjeneste (Konservative Studerende, derimod, skulle ikke bede om at tage æren for sådan et vattet forslag). Uanset om man ser det som en skandaløs udvanding af det personlige ansvar eller som et skridt i retning af ligestilling, er det i hvert fald et tegn på, at universitetspolitik ikke kun handler om forskningsfinansiering og akademisk boykot – men også om hverdagen helt nede på badeværelsesniveau.

LÆS OGSÅ: Det er slut med toiletpapir i trusserne på KU

Merit: At få et fag fra en tidligere uddannelse godkendt som erstatning for et nyt fag på din nye uddannelse (primært relevant for studieskiftere). Hvis du for eksempel skifter fra Kunsthistorie til Forsikringsmatematik, kan du forsøge at overbevise KU om, at faget ’Kulturteori og æstetik’, som du fik 10 i, faktisk minder ret så meget om faget ’Lineær algebra i de matematiske fag’. Det er ikke sikkert, de køber den (lige her gør de sgu nok ikke), men hvis de gør, får du automatisk overført dit 10-tal til det nye fag – helt uden at røre en finger.

Museum: KU ejer faktisk flere museer, som både studerende og offentligheden kan besøge – blandt andre Øresundsakvariet, Medicinsk Museion og Statens Naturhistoriske Museum. De er fyldt med skeletter, mineraler, præparater og historie (og fisk). Hvis du er på jagt efter et godt sted til første date, kan et museum på KU være både gratis (eller billigt for studerende), nørdet og overraskende romantisk.

Mærsk Tårnet: Et af KU’s nyeste prestigebyggerier, opført i 2017 på Panum. Med sine tusindvis af kobberlameller rejser tårnet sig som et moderne vartegn over Nørrebro. Indvendigt finder du toptunede laboratorier, auditorier, læsesale og en 15.-sal med Københavns bedste udsigt. Tårnet har vundet utallige priser, men kom ikke til verden uden konflikter og budgetoverskridelser. Se det næste ord her i ordbogen …

Niels Bohr Bygningen: Der er noget med KU og byggeprojekter, som bare ikke har været nogen særlig vellykket cocktail i nyere tid. Bygningen på Jagtvej tager dog nok prisen for skandalebyggerier. Med otte års forsinkelse og en budgetoverskridelse på over tre milliarder må vi virkelig håbe, at Fysik, Kemi og Naturfagenes Didaktik (de tre institutter, der langt om længe er flyttet ind) bliver glade for deres nye omgivelser.

LÆS OGSÅ: Niels Bohr Bygningens projektchef: »Der vil komme en dag, hvor KU vil have hænderne over hovedet«

Nyhedsbrev: Uniavisen udsender sit nyhedsbrev hver torsdag, så hvis man gerne vil holde sig opdateret om livet på campus, snakken i korridorerne, begivenhederne i foreningerne og alt det andet, der sker i uni-byen, kan man skrive sig op til vores nyhedsbrev her. Og her. Og … Nyhedsbrev, nyhedsbrev, nyhedsbrev!

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Nørre Campus: Den del af universitetet, som strækker sig fra Blegdamsvej (her finder du Panum og Mærsk Tårnet) over Nørre Allé (der huser H.C. Ørsted Instituttet og Universitetsparken, scenen for den årlige KU-festival) ud til Jagtvej, hvor den langt om længe indviede Niels Bohr Bygning strækker sin gangbro af glas hen over vejen og sparer travle forskere fra turen ned på gaden, hvis de har brug at skifte lokation i løbet af arbejdsdagen (og så ser den også bare flot ud, jo). Det er SUND og SCIENCE, der bor her – og på Frederiksberg Campus.

Ordbog: Den her. Den eneste, du får brug for.

Orlov: Når du har bestået dit første år på bacheloren, kan du tage op til et halvt års orlov uden at give nogen begrundelse. På kandidaten er den mulighed fjernet med fremdriftsreformen, så her skal der lidt mere til: Du kan stadig få orlov, hvis du aftjener værnepligt, tager ud som FN-soldat, bliver forælder, eller hvis sygdom rammer. I særlige tilfælde kan du også søge dispensation.

Panum: Stedet, hvor du bliver læge. Medicinstudiet er et arkitektonisk miks af 70’er-brun beton i den gamle Panum-bygning og hypermoderne glas/kobber-kombi i Mærsk Tårnet. Ligger lige ved siden af Rigshospitalet, så som medicinstuderende kan du i princippet undgå nogensinde at skulle forlade Blegdamsvej igen. Om dét er en drøm eller et mareridt, må nogen andre afgøre.

Hører du om en undersøgelse, hvis resultater lyder lige lovlig langt ude, kan du lyde klog ved i et skeptisk tonefald at spørge: »Er du sikker på, at det der er peer reviewed?«

Peer review: Når forskere retter hinandens arbejde, før det bliver udgivet i et tidsskrift. Lyder kedeligt, men er fundamentet for, at forskning bliver taget alvorligt. Hører du om en undersøgelse, hvis resultater lyder lige lovlig langt ude, kan du lyde klog ved i et skeptisk tonefald at spørge: »Er du sikker på, at det der er peer reviewed?«

Pensum: Hele det materiale, du skal igennem på et kursus: bøger, artikler, PowerPoints og måske en podcast eller to. Ofte langt mere, end du realistisk kan nå at læse, hvilket betyder, at ’strategisk læsning’ snart bliver din nye spidskompetence.

Ph.d.: Forkortelse for philosophiae doctor – men bare rolig, du behøver ikke at kunne latin for at tage én. Ph.d.’en er det første trin i en forskerkarriere (efter bachelor og kandidat, altså) og varer typisk tre år. Det er her, du lærer at forske selvstændigt, undervise og (hvis du vil til tops i universitetsverdenen) gro rundsave på albuerne.

Piratkopi: Når du finder pensumbøger i ulovlige PDF-versioner online. Du må ikke, men du gør det måske alligevel, fordi bøgerne kan koste en mindre formue. Officielt er det strafbart, uofficielt er det et fænomen, som KU nok aldrig helt får udryddet (men pas på, for du kan faktisk få en bøde og en plet på straffeattesten, hvis det går helt galt).

LÆS OGSÅ: De studerende piratkopierer som aldrig før og frygter ikke konsekvenserne

Plagiat: At stjæle andres tekst og lade som om, det er din egen. Det kan være alt fra copy paste fra Wikipedia til lidt for meget ’inspiration’ fra din sidemakkers opgave. Du kan faktisk også plagiere dig selv, hvis du genbruger afsnit fra tidligere bedømte opgaver. KU har skarpe systemer til at opdage det (hej, plagiatkontrol), og straffen kan være alt fra en advarsel til udsmidning. Med andre ord: Don’t.

Polit: Forkortelse for cand.polit., som mange fejlagtigt tror, er en, der læser statskundskab (det lyder jo som noget med politik), men som faktisk er en, der læser økonomi (begge *djøf’ere dog, så same-same?) Kend politten på den lyseblå skjorte med pullover (Finansministerieuniformen) og den lidt kejtede tilstedeværelse til psykologistudiets fredagsbar, hvor han (der er mange mænd på Økonomi) håber at møde en kvinde (som der er mange af på Psykologi).

Postdoc: Forskningsstilling efter en ph.d. – en slags akademisk limbo, hvor man har afsluttet sin uddannelse, men endnu ikke fået en fast stilling. Postdocs lever ofte på tidsbegrænsede kontrakter og filterkaffe, men de er en vigtig del af forskningsmaskineriet.

Praktik: Egentlig ’projektorienteret tilvalgsfag’, men det siger ingen. Praktik giver dig mulighed for at prøve dine faglige muskler af i en virksomhed eller organisation, enten i Danmark eller i udlandet. I praksis betyder det, at du kan få lov at være gratis arbejdskraft, mens du til gengæld opbygger noget netværk, erfaring og stof til dit CV.

Professor: Den højeste faglige stilling, du kan få på universitetet. En professor er både forsker og underviser, men typisk stoltere af (og bedre til) førstnævnte end sidstnævnte. I 1800-tallet skulle professorer tiltales ‘høj- og velbevårne’ (hvad betyder det overhovedet?) – og officielt er den titel faktisk ikke afskaffet, så måske du kunne pynte lidt på karaktererne ved at indføre det over for din lokale professor?

LÆS OGSÅ: Ligestilling i dansk forskning? Det må vente mindst 30 år endnu

Professor mso: ’Med særlige opgaver’. Lyder ekstra fint, med er faktisk lidt mindre fornemt, dels fordi de særlige opgaver gerne består i et eller andet verdsligt à la formidling eller projektledelse (dén skuer altså ikke helt det himmelske lys, vel? Se *coelestem adspicit lucem), dels fordi stillingen er tidsbegrænset. Man er altså lidt ’professor på prøve’.

Quiz: Uniavisen elsker quizzer! Og det gør du heldigvis også, så kom til vores KUiz på KU Festival, hvor du både kan vinde mad- og drinksbilletter og møde vores søde journalister.

Rafah Garden: Propalæstinensisk protestaktion, der fandt sted på CSS i maj 2024 og varede 27 dage. Målet med teltbelejringen var at få KU til at trække sine investeringer fra virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser, hvilket skete den 28. maj 2024. Siden har debatten om KU’s stillingtagen til krigen i Gaza dog ikke lagt sig, og politiet har flere gange været tilkaldt til senere, lignende aktioner for at fjerne de studerende fra campus (se *strømpefodsprincippet).

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet trækker investeringer fra besatte områder

Reeksamen: Din anden (og tredje og, hvis du får dispensation fra treforsøgsreglen, fjerde) chance, hvis du dumper, eller hvis du ikke dukkede op til den første eksamen (eller forlod den igen med det samme, fordi du ikke fattede noget). Kan føles som en straf, men er i virkeligheden en kæmpe lettelse: Her får du mulighed for at vise, at du faktisk kan pensum – bare lidt senere end planlagt. Nogle bruger reeksamen strategisk til at få mere tid til oplæsning eller i håb om, at reeksamen vil være lettere end den ordinære. Det er jo tilladt at dukke op til første forsøg, konstatere at man har trukket et lorteemne, og gå igen. Løsningen? Reeksamen.

Rektor: Da big boss. Anføreren. Chefen for det hele. Hedder pr. 1. marts 2025 David Dreyer Lassen. I rækken af 260 rektorer på KU har der kun været én enkelt kvinde, nemlig Linda Nielsen, som sad i tre år fra 2002 til 2005. Her i 150-året for kvindernes indtog på universitetet havde nogle derfor forestillet sig, at den nye rektor ville blive en kvinde, men sådan gik det altså ikke. Du kan læse Uniavisens tiltrædelsesinterview med den nye rektor her.

Rus: Ordet for en helt ny studerende på KU. Fra latin ’depositurus’, der betyder ’som kaster noget af sig’. I dette tilfælde kaster du altså dit gamle, bøvede jeg af dig og lader dig optage i det akademiske tempel (sådan så man det i hvert fald, dengang traditionen begyndte for mange hundrede år siden – og hvor russerne blev iklædt horn og dyrekostymer for at symbolisere deres primitive vaner). Selvom det foregår lidt anderledes i dag, kan overgangsritualerne stadig gå vildt for sig i rusugen og ikke mindst på rusturen. Man kan dog glæde sig over, at de ældre studerende ikke længere prygler de nye med kæppe og afstraffer dem korporligt, til de taber horn og dyreskind. Så skal I sgu ikke komme og sige, at woke er død.

LÆS OGSÅ: Er woke (også) død på Københavns Universitet?

SAMF: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Ligger i Indre By på CSS og huser blandt andet statskundskab, økonomi, sociologi, antropologi og psykologi (det er dem, der mødes i kommunen). Koncentrationen af politisk engagerede er formentlig KU’s højeste her, hvor demonstrationer arrangeres hurtigere, end du kan nå at sige studenteraktivisme, og auditorierne lige så ofte fungerer som debatfora som undervisningslokaler.

SCIENCE: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Hvor andre fakulteter deler campus med hinanden, er det omvendte tilfældet for SCIENCE, som i stedet breder sig over flere campusser fra Nørre Campus i nord til Frederiksberg Campus i vest (det gør SUND faktisk også, men SCIENCE fylder mest). Dertil kommer satellitter i Helsingør (Øresundsakvariet), Nødebo (Skovskolen) og Taastrup (KU’s dyrehospital og væksthuse). Nej, hvis man vil studere naturen, nytter det ikke at være lænket til stenbroen.

Selvbetjening: KU’s digitale selvbetjeningssystem, som du finder via *KUnet. Her kan du søge *merit, melde dig til eksamen, ansøge om orlov eller downloade dine officielle papirer. Tænk borger.dk, bare i universitetsversion – altså fyldt med formularer, koder og en følelse af, at du nok har klikket det forkerte sted.

Skimmelsvamp: Et ord, der kan få hele KU’s ledelse til at ryste i bukserne. Flere bygninger har haft problemer med fugt og skimmelsvamp – senest på KUA, ahem, Søndre Campus, hvor problemet lige nu er så omfangsrigt, at det har sat den stærkt omdiskuterede *udflytning af CSS på pause for en tid. Stik imod den utålmodige ledelses hensigt og lige i øjet for de mange studerende, som er utilfredse med planerne og gerne så dem stoppet permanent. Så er der nu ikke noget som en rask, lille omgang skimmel.

Solsikkesnor: Et lille, diskret symbol, der viser, at bæreren har et usynligt handicap eller særlige behov. KU har taget ordningen til sig, så studerende kan signalere, at de måske har brug for ekstra tålmodighed eller støtte – uden at skulle forklare sig hver gang.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal du tackle min solsikkesnor?

Speciale: Den store afsluttende opgave på kandidaten. Det er kulminationen på dit studie og et projekt, der kan tage alt fra seks måneder til … ja, nogle bliver aldrig færdige. Specialet er lidt som et toxic parforhold, der måske nok begynder som en forelskelse i dit emne, men som hen ad vejen nemt bliver til hverdag og sur pligt, og som til sidst bare skal afsluttes, så du kan komme videre. Den eneste forskel er, at mens dine venner godt gider høre om dit kærestedrama, gider de helt sikkert ikke høre om dit speciale. Og du gider ærligt talt heller ikke selv snakke om det (at du ved det).

Strømpefodsprincippet: Et ord, som daværende rektor Henrik C. Wegener introducerede i 2024 som svar på, hvilken slags studenteraktivisme, han ville tolerere (alle ved jo, at aktivister går højt op i, om magthavere kan lide dem). Det skulle være den slags aktivisme, mente rektoren, som ’gik på strømpefødder’, det vil sige ikke ødelagde noget eller på nogen som helst anden måde generede nogen. Eller gjorde sig bemærket overhovedet, faktisk. Det endte med at backfire rimelig hårdt, da *Studerende mod Besættelsen bogstaveligt talt iført strømpefødder alligevel blev fjernet af politiet, og rektor stod med et forklaringsproblem. »Tålmodigheden hvad angår Israel-Palæstina-demonstrationer er ikke længere stor,« svarede Wegener ligeud på spørgsmålet om, hvad de studerende havde gjort galt. Og det var da i det mindste ærlig snak.

LÆS OGSÅ: Ledelsens tålmodighed er brugt op: Nogle studerende må demonstrere, andre må ikke

Studenterambassadøren: Tænk ombudsmand for studerende. De kan rådgive om alt fra eksamensklager til diskrimination og mobning – og de er uafhængige af KU og har tavshedspligt.

Studenterhuset: KU’s egen blanding af café, bar og koncertsted – lige ved Rundetårn. Drevet af frivillige og især kendt som the place to be for internationale studerende (stedet kalder sig også ’ByStudents’). Her kan du altid finde nogen, der vil drikke en billig øl, jamme på scenen eller invitere dig med til pubquiz. Det er også her, Uniavisen afholder vores halvårlige debatkursus, som du i hvert fald ikke vil gå glip af!

Studenterrådet: KU’s største og mest højlydte studenterforening. De påstår hårdnakket at tale på vegne af alle studerende – og teknisk set har de ret, for du bliver automatisk medlem, når du begynder på KU. Det synes de andre studenterforeninger er en kende udemokratisk, og der har været gnidninger i årevis. Studenterrådet selv kalder det repræsentation – kritikerne kalder det monopol. Under alle omstændigheder er det her, du finder de ivrigste plakatophængere, demo-arrangører og kaffeuddelere ved *Univalget.

Studenterrådgivningen: Et eksternt tilbud til studerende på alle landets universiteter. Her kan du få gratis psykologhjælp og rådgivning om alt fra eksamensangst til stress og sociale problemer. Du kan selv tage fat i dem her.

Studerende mod Besættelsen: Også ofte blot omtalt som ‘SMB’. En gruppe studenteraktivister, der er imod besættelsen af Gaza og forsøger at få KU til at indføre et *akademisk boykot imod Israel. Men som af en eller anden årsag altid ender med at blive fjernet af politiet (se *strømpefodsprincippet).

Studiebolig: Billige studieboliger er en mangelvare, så hvis du får fingrene i én (eller bare et værelse), skal du prise dig lykkelig. Resten må nøjes med private udlejere og ventelister, der føles længere end et helt studieliv.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan finder du en studiebolig i København

Det er et dokument, en pdf-fil helt præcist, selvom dét på ingen måde er tydeligt ud fra navnet, som nærmere vækker mindelser til kageordning, 7/7-ordning eller pensionsordning

Studienævn: Et udvalg på hvert institut, som består af både studerende og undervisere. Studienævnet beslutter blandt andet, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvilke regler der gælder for eksamener. Det er altså her, du kan få reel indflydelse på din uddannelse, hvis du engagerer dig.

Studieordning: Et meget intetsigende ord for et meget vigtigt dokument – og ja, det er et dokument, en pdf-fil helt præcist, selvom dét på ingen måde er tydeligt ud fra navnet (som nærmere vækker mindelser til kageordning, 7/7-ordning eller pensionsordning … men her betyder det altså et stykke papir). Hver uddannelse har en studieordning, som er en slags ’lov’ om den pågældende uddannelse. Her står alt om fag, eksamensformer og regler, og når nogen siger »kig i studieordningen«, er det faktisk ofte en god idé at gøre det.

SU: Statens Uddannelsesstøtte. Din økonomiske livline som studerende i Danmark og anledning til misundelse fra stort set alle andre lande i verden (det klassiske fun fact, når du er på udveksling: »In Denmark, we actually get paid to study!«) Selvom man skal huske sine privilegier, kommer man ikke i mål med de 6.589 kroner før skat om måneden som studerende i København, hvor de fleste må supplere med studiejob. Til gengæld kan mange komme gennem studiet uden lån, hvilket ikke er normalt i et internationalt perspektiv.

LÆS OGSÅ: Kan du leve af en SU? Tjoooeh

SUND: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som holder til på Panum og i Mærsk Tårnet (fortrinsvist). Her uddannes fremtidens læger, tandlæger og farmaceuter. Fakultetet har ry for at være hardcore – både på pensum og party. Navnlig de medicinstuderende er kendt for deres *69-timersbar, medicinerrevyen og for nogle vilde introforløb. Samtidig har de det navnkundige ’rædselssemester’, hvor hele den menneskelige anatomi skal læres udenad (på latin). Hvis du lykkes med at komme ud som læge på den anden side, er du altså gjort af et vist stof.

Svensk nummerplade: Tillykke, du er ikke længere et navn – du er en kombination af tre bogstaver og tre tal (som en svensk nummerplade). På KU får alle studerende tildelt sådan én ved studiestart, og den slipper du aldrig af med, uanset om du skifter studie eller fakultet. Den er dit login til hele KU’s it-jungle, dit alias i mailsystemet og det mærkat, universitetet ser, når de kigger på dig. Så øv dig i at sige den i søvne, få den ind i fingrene på tastaturet, og acceptér, at du fra nu af er kendt som xyz321.

Søndre Campus: Se *KUA.

TAP: Teknisk-administrativt personale. Kort sagt: Alle dem, der får KU til at køre rundt bag kulisserne – fra studieadministrationen til pedellerne, der redder dig, når du har låst dig ude af dit grupperum. Uden TAP’er, intet KU. Men de bliver tit overset, fordi spotlightet altid er på forskere og studerende.

Taxameter: Nej, det har ikke noget med taxaer at gøre. Det er den model, staten bruger til at beregne, hvor mange penge KU får pr. studerende. Hvert bestået ECTS-point udløser et beløb til universitetet. Det betyder i praksis, at du som studerende er en slags levende seddeltrykke – husk at bestå, ellers mister KU en skilling.

TEO: Det Teologiske Fakultet. Lille, men stolt. Holder til på KUA (undskyld, Søndre Campus) og er hjemsted for overraskende mange, der ikke nødvendigvis tror på Gud. På TEO kan du både støde på dedikerede bibelgranskere, filosofi-typer og studerende, der bare synes, at etik er mere spændende end Excel: »Man behøver faktisk ikke blive præst, bare fordi man har læst teologi,« vil du høre dem hårdnakket påstå (men 80 procent af de færdiguddannede bliver altså præster alligevel).

Time: Nej, du går ikke længere til time, du går til forelæsning. Timer findes selvfølgelig også på universitetet, men betyder bare de der, som der ikke er nok af i døgnet. På enkelte studier vil du stadig kunne finde ’holdets time’ (bemærk: IKKE klassens), hvor der er kage og den slags – det oplever gerne stærk tilslutning på første semester, men glider langsomt ud i løbet af bacheloren.

To-faktor-godkendelse: It-folkets måde at gøre livet surt for studerende – men også for ondsindede, russiske, black-hat hackere. Og så kan man jo lidt bedre leve med det.

Tutor: Din guide til studielivet i rusugen og ofte også længe bagefter. Tutorer er ældre studerende, der tager mange uger ud af kalenderen for at lære dig at finde rundt på campus, i pensum – og i fredagsbaren. Du opdager hurtigt, at der findes to typer: ham, der tager rollen enormt seriøst og har forberedt t-shirts, rekvisitter og proviant til samtlige dage – og hende, der egentlig bare ville ønske, at hun selv var på rustur igen.

Tørre fag, de: Samlebetegnelse for de teoretiske (bogtunge) fag – typisk på HUM, JUR, TEO og SAMF. Egentlig blot den uskyldige modsætning til de *’våde fag’, hvor der er laboratoriearbejde og eksperimenter – meeen, fornemmer man en svag dobbeltbetydning af begrebet ’tør’ her?

UCPH: Står for University of Copenhagen og er den korrekte betegnelse for KU på engelsk. Du kan dog lige så godt indstille dig på at skulle lægge øre til den ubehjælpelige Danglish-version ’KAY-YOU’ så mange gange, at du selv begynder at sige det.

Udflytning: Her er der potentiale for forvirring. På nationalt plan henviser ordet til den politiske idé om, at universiteter skal rykke studiepladser væk fra de store byer og ud i provinsen. Her på KU bruges det dog oftere om planerne for at flytte CSS ud til KUA. På popularitet adskiller de to forslag sig ikke nævneværdigt, eftersom alle KU-studerende synes at hade dem (begge to). Der er vel bare ingen, der kan lide at flytte.

Udveksling: Det halve års eventyr i udlandet, som næsten alle drømmer om – og som KU faktisk har ret gode aftaler for. Udveksling er din chance for at opleve et nyt universitet, en ny by og et nyt socialt liv (ofte kombineret med lidt færre timer i auditoriet og lidt flere på pubcrawl). Ansøgningsprocessen er dog ikke for sarte sjæle: Kom i gang i god tid, og husk *forhåndsgodkendelsen!

Underviser: Lige præcis – ikke lærer, men underviser. På KU bliver du undervist af lektorer, adjunkter, postdocs, ph.d.-studerende og en sjælden gang en professor. Underviserne adskiller sig navnlig fra din barndoms lærere ved ikke at ane, hvem du er – og det rummer faktisk ganske mange fordele. For eksempel behøver du ikke forsøge at lyde klog, men kan stille alle de dumme spørgsmål, du har brug for, for faktisk at forstå pensum.

Uniavisen: KU’s egen avis, skrevet af ægte journalister (vi får fuldtidsløn og alt muligt), henvendt til studerende og ansatte på universitetet. Vi er uafhængige af ledelsen og skriver både om de store, politiske ting – reformer, penge, forskningsspionage – og de små, sjove. Skriv til os med tips, ris, ros og debatindlæg på debat@uniavisen.dk.

Uniradioen: KU’s studenterdrevne radiokanal, hvor du kan høre alt fra nichemusik til politiske podcasts, lavet af frivillige studerende. Har du en hemmelig drøm om at blive radiovært? Her kan du bare troppe op og prøve.

Univalg: KU’s årlige valg, hvor studerende og ansatte kan få indflydelse på, hvem der repræsenterer dem i KU’s magtfulde organer. Du vil opdage, at der i ugerne op til valget dukker flere gratis bolcher, tamponer (se *menstruationsprodukter) og plakater med glade, glatte ansigter op på campus, end du har lyst til at se på. Hvor mange stemmer? Alt for få – men de, der gør, tager det meget seriøst.

At fagene er våde, handler ikke kun om væsker i kolber – der kan sgu også være sug i et par fysikere til fredagsbar

VIP: Very Important Person, i hvert fald i egen selvforståelse – VIP står for videnskabeligt personale og er altså samlebetegnelse for de forskere og undervisere, der gerne stjæler rampelyset fra *TAP, det teknisk-administrative personale. VIP’er spænder fra den travle ph.d.-studerende, der altid ser lidt nervøs ud, til den selvfede professor, der stjæler hendes arbejde og får bygninger og galakser opkaldt efter sig (sat lidt på spidsen, but you know).

Våde fag, de: Betegnelsen for fag, hvor der er masser af laboratoriearbejde og eksperimenter – det vil groft sagt sige SUND og SCIENCE – i modsætning til de *tørre fag på HUM, JUR, TEO og SAMF. At fagene er våde, handler ikke kun om væsker i kolber – der kan sgu også være sug i et par fysikere til fredagsbar.

Zotero: Et genialt program, der kan håndtere alle dine referencer – og som alle kommer til at sige til dig, at du skal lære at bruge, men som du alligevel først sætter dig ind i efter dit tredje sammenbrud over litteraturlisten til bacheloropgave. Nu gentager vi det lige alligevel: Det er besværligt i starten, men lær det nu bare.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Årets Harald: Har du en underviser, der får dig til at glemme, hvad klokken er, og forstå ting, du aldrig har fattet før? Så kan du faktisk indstille vedkommende til KU’s undervisningspris, som uddeles hvert år, og som blandt andet udløser et portræt i Uniavisen (ret stor ære, kan du godt høre!)

Årsfest: Lyder sygt fedt, men har ikke rigtig noget at gøre med dig som studerende (for du er ikke inviteret). Kongen kommer, rektor holder tale, og det hele slutter med en tur i operaen for ligesom at understrege arrangementets fornemhed. Vil du meget gerne med? Så må du blive forperson for *Studenterrådet – eller kuppe talerstolen som flere oprørske studerende har gjort det gennem tiden, senest i 2019.

Tillykke! Du taler nu uni-lingo som en indfødt. Har vi misset noget? Skriv det til os.