De 20 mest skete begivenheder på Københavns Universitet i 2017

20. Du fik en ny strategi

Har du mærket det? Suset fra forskningen? En stærkere fornemmelse af meningen med dit uniliv? Så er det måske, fordi Københavns Universitets bestyrelse i december 2017 vedtog en ny strategi, der skal guide supertankeren KU gennem fremtidige reformstorme. Læs mere om strategien her.

19. Departementschef sammenlignede minister med Voldemort

Her er et tip til taleskrivere i Uddannelses- og Forskningsministeriet: Der er sikkert flere steder, hvor man kan slippe afsted med en misforstået Potter-reference, der gør Søren Pind til Voldemort, departementchefen til Dolora Nidkjær og sit ministerium til Ministeriet for Magi – men bliver talen holdt foran et publikum, der inkluderer studerende fra Harry Potter-generationen, klapper fælden. Bevis.

18.  Fredagsbar serverede skarpe til krænkelsesdebatten

Få ting skete mere i 2017 end #metoo – og selv om bølgen af beretninger om seksuelle krænkelser, i hvert fald i offentligheden, ikke rullede hen over Københavns Universitet, så leverede dit uni stadig stof til krænkelsesdebatten.

Det skete, da de økonomistuderende afholdt Mændenes Fredagbar, »hvor drenge bliver til mænd og kun de mest macho fyre kan imponere Polits lækre militærpiger,« og hvor der i baren ville være »søde bartender-piger«, der ville »holde en spand, hvor man kan brække sig, hvis elefanterne bliver for lyserøde« – som den oprindelige invitationstekst sagde.

»Jeg reagerer på, at der er nogen, der stadig mener, det er okay at være så fucking nedladende over for kvinder,« sagde en kvindelig statskundskabsstuderende, mens en mandlig studiekollega mente, at: »man har så travlt med at blive forarget over alt muligt. Hvis man ikke kan se, at det er en dybt ironisk fredagsbar, og det er de her temafester jo ofte, så skal der ikke meget til, før man bliver fornærmet. Og så får man et ret træls liv.«

Senere på året lykkedes det i øvrigt politterne at finde på det mindst stødende fredagsbarnavn i umindelige tider:

Når @Uniavisen har været for meget efter een og man prøver at komme op med det kedeligste og mindst stødende barnavn nogensinde… pic.twitter.com/m6rj5zSCVh

— Emilie Bruun Sandbye (@ebsandbye) 19. november 2017

17. Containerboliger løste alle boligproblemer for studerende i København. Not

Containerboliger. Du kender dem fra pressen, hvor de dukker op i overskrifter som ‘NU KOMMER CONTAINERBOLIGERNE‘ og ‘STUDERENDE FÅR NØGLEN I NÆSTE UGE: DE FØRSTE CONTAINERBOLIGER I KØBENHAVN BLIVER STILLET OP I DAG‘.

Som gode medløberjournalister ville vi gerne hoppe med på containervognen og bringe en reportage fra en studerendes misundelsesværdige containerboligliv, så vores studenterjournalist Kristian Lindhardt cyklede i  december til Refshaleøen, hvor han fandt ud af, at kun fire demo-boliger var klar – og at der faktisk kun var flyttet studerende ind i enkelte af dem.

Såeh … Lige nu og her er der ikke udsigt til, at containerboligerne vil ændre på mange studerendes halvårlige ‘fuck-jeg-skal-finde-et-nyt-sted-Kender-du-nogen?-Må-jeg-sove-på-sofaen-indtil-jeg-finder-noget?-Jeg-flytter-lige-hjem-til-mine-forældre-i-et-par-måneder’-rutine.

16. Jura-tutorer lavede denne musikvideo og kom i Aftenshowet

15. Max Fischer-Rasmussen (16) mødte endelig mennesker, der kunne se skønheden i matematikken

Over 7.000 nye studerende startede på Københavns Universitet efter sommerferien 2017. Den yngste af dem kendte allerede lidt til stedet. Som 10-årig havde Max Fischer-Rasmussen fulgt kurser i kvantemekanik på KU – og efter at have afsluttet en ørkesløs folkeskoletid og dernæst have klaret gymnasiet på tre måneder, kunne han endelig starte på Matematiske Fag som KU’s yngste studerende, hvor han for første gang i sit liv er omgivet af folk, der elsker matematikken ligesom han selv gør.

Hans mål? »At forske i matematik. [..] Om jeg bliver lektor eller noget andet er ikke så vigtigt, bare jeg kan få et frirum at forske i.«

14. Udenlandske forskere og undervisere følte sig knap så velkomne

Kender du det? Du installerer seneste opdatering, og så pludselig er Siri forvandlet til en nidkær Stasi-agent, der truer med at smide dig ud af landet, fordi du passer dit arbejde?

Det skete desvære for flere udenlandske forskere, som i 2017 følte sig forfulgt af Siri (Styrelsen for International Rekruttering), der – efter de seneste års stramninger af opholds- og arbejdsregler – havde det med at politianmelde dem for at overskride deres arbejds- og opholdstilladelser, hvis de eksempelvis var censorer eller holdt et foredrag på et andet universitet end det, de arbejdede på, upåagtet at det jo er en del af arbejdet som forsker og underviser på et universitet at agere censor eller holde oplæg på andre universiteter.

Mange, inklusiv en fremtidsminister og en udlændinge- og integrationsminister, var efterfølgende enige om, at denne praksis, hvor staten politianmelder folk for at løse opgaver, staten har sat dem til at løse, nok ikke er super hensigtsmæssig. Måske finder de også en løsning på problemet. Det kan så være noget, der sker i 2018.

13. Studerende fik nye specialefrister (og mange fik det også at vide)

Som en udløber af hin gode, gamle fremdriftsreform besluttede KU, at de studerendes specialefrister skulle rykkes frem.

Det skete for at undgå, at de studerende bruger for lang tid på deres kandidatuddannelse, hvilket ellers vil give KU en bøde i hundredemillionerkronersklassen i 2020. Løsningen blev – ifølge Studenterrådets formand Malou Astrup – vurderet som det mindste af flere onder (en anden løsning var nemlig at korte specialeperioden ned til fire måneder).

Men de nye specialefrister har skabt forvirring, melder flere studerende til Uniavisen. Teologerne blev først informeret om fristerne i slutningen af november, mens flere på Humaniora sagde, de intet havde hørt – og fristerne karambolerer for flere studerende med planlagte sommerskoler og udlandsophold. Samtidig medfører de, at specialeopstart og -vejledning enten skal foregå i sommerferien (for de studerende, der skriver i efterårssemesteret) – eller direkte oven i vintereksamener (for dem, der skriver i forårssemestret).

12. Microsoft flyttede ind

Forskere på Niels Bohr Institutet er tæt på at have løst de teoretiske gåder, der kan føre til udvikling af kvantecomputeren. Så tæt, at it-giganten Microsoft har underskrevet en samarbejdsaftale med KU og er rykket ind på universitetet med en mindre hær af ingeniører, der sammen med topforsker Charlie Marcus og hans team forsøger at blive de første i verden, som udvikler en brugbar kvantecomputer.

11. Antropologi afskaffede karakterne på første år

Problemer med præstationspressede studerende, der dropper ud, fik Antropologi til at afskaffe karakterne på første år – en model Statskundskab har praktiseret siden 2012 – hvilket i sin tur gav Rokokoposten input til denne artikel.

10. KU fik et funklende nyt vartegn (og en endnu ikke opgjort ekstraregning)

I januar indviede HKH Dronningen det sådan-cirka-omtrent-færdige Mærsk Tårnet, og to Uniavisen-udsendte faldt på røven over dets smukke indre. Det samme gjorde gjorde World Architecture Fair, som kårede det Sundhedsvidenskabelige Fakultets nye vartegn til verdens bedste forskningsbyggeri.

Mindre smukt er det, at KU – og Uniavisen for den sags skyld – ikke har kunnet få at vide, præcis hvor meget det prestigefyldte byggeri er endt med at overskride sit allerede opjusterede 1,5-milliarder-budget, hvorfor universitetet har nægtet at tage hele bygningen i brug, idet man hermed ville skrive under på en ukendt huslejestigning.

9.  »Ah, skal vi skaffe Nobelpriser? Det kunne du da bare have sagt noget før, Søren Pind,« sagde ansatte på KU og revolutionerede videnskaben gang på gang.

8. Småfagene blev beskæftigelsesshamet på baggrund af forkerte tal

Efter et 2016 med besparelser og faglukninger kunne de overlevende småfag glæde sig over at figurere helt i top af en liste udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Desværre var listen en top 15 over uddannelser med den højeste ledighed, og desværre viste det sig, at listen var baseret på direkte forkerte tal.

Således kunne folk fra Ægyptologi, Assyriologi og Nærorientalsk Arkæologi fortælle Uniavisen, at arbejdsløsheden for deres kandidater ligger på 0 procent, hvilket umiddelbart er et stykke fra de 40 og 50 procent, ministeriet oplyste.

7. KU’s it- og HR-afdelinger blev samlet. Cirka

Det skete i 2017, at centraliseringens vinde blæste over Danmarks største universitet. Som en udløber af de benhårde 2016-besparelser skulle først HR og så it-området konsulentkigges igennem. Resultatet: En ny, samlet it-afdeling og en ny HR-struktur, der samlede medarbejdere fra fakulteter og institutter og placerede dem i tre nye centre (og en Fælles HR-afdeling).

6. Le Monde og BBC Swahili skrev om et KU-kursus

Professor Erik Steinskog gjorde bare, hvad han og cirka alle undervisere før ham har gjort: Fandt et interessant emne og holdt et kursus om det. Men Beyoncé, køn og race indeholdt – ud over et løfte om at gøre de studerende klogere på Queen Bey og sort feminisme – også de særlige ingredienser, der får sociale medier til at gå i selvsving.

Og således førte et lille 10 minutters Uniavisen-interview til, at den stakkels professor blev kimet ned af journalister fra hele verden, og at historien om hans kursus blev BBC-rapporteret på swahili.

Kurset? Det gik sådan her.

5. De sparede mere på Humaniora

Den økonomiske smalhals på KU’s mest folkerige fakultet fortsætter – og at nedskæringerne skaber frustrationer (fx over bibliotekssammenlægninger og manglende ressourcer til studievejledning), fik rektor Henrik C. Wegener at vide, da han besøgte Søndre Campus for at spørge ansatte og studerende til tingenes tilstand.

4. Forårsfestivalen vendte tilbage

En af årets absolut mest skete ting i 2017 var også en af de rareste. KU’s Forårsfestival vendte tilbage med musik, dans, mad, videnskab, quiz, revy, dekanserverede fadøl og meget mere efter at have været sparet væk i 2016. 13.000 studerende og ansatte festede igennem 5. maj i Universitetsparken, og festivalen vender tilbage 25. maj 2018. Vi glæder os!

3. Københavns Universitet fik en ny rektor

Ralf Hemmingsen forlod i februar rektorkontoret på Nørregade og vendte tilbage til professorgerningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

I sit afskedsinterview – en af årets mest læste artikler på Uniavisen – fortalte han om Penkowa-skandalen, om sammenlægninger og nybyggerier og om den ene ting, der ærgrede ham efter 11 år som KU’s første ikke-universitetsbefolkningsvalgte rektor: At KU endnu ikke har opnået selveje.

Den nye rektor, Henrik C. Wegener, kommer med et langt forsker- og ledelses-CV inklusive en prorektorstilling på DTU i bagagen. Vi fulgte i hælene på Wegener under en af hans første arbejdsdage – og på en af flere lære-biksen-at-kende-ture rundt på KU’s campusser, hvor ansatte og studerende ikke lagde fingerene imellem.

2. To folkeslag migrerede til Amager – et af dem blev lidt vådt

Og det skete i de dage i 2017, at juristerne og teologerne fraflyttede deres lokaler i Indre By og rykkede til et nyt kompleks på Amager, der i konstruktionsperioden blev kaldt KUA3, men som nu benævnes bygning 3-7 på Søndre Campus, hvor de fik selskab af studerende og ansatte Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Og den grundigt forberedte flytning skabte både glæde, undren og debat om moderne glasbyggeriers konsekvenser for akademikerens muligheder for fordybelse.

Og det skete også, at himlen åbnede sig, og regnen faldt over bygningen og ned gennem det loftsvindue på Jura, der ved en fejl var programmeret til at åbne sig i regnvejr og lukke, når solen skinnede.

Og der blev stadig bygget på Amager, thi næste år åbner det store og delvist grønne Universitetstorv, der binder hele Søndre Campus sammen.

Og Uniavisen oplevede meget af dette, da vi flyttede redaktionen til Søndre Campus en uge i september, og vi så, at meget af det var godt.

1. Københavns Universitet flyttede ikke ind i glaskasse på Jagtvej

Her er et antiklimaks til jer: Årets mest skete begivenhed skete slet ikke.

Københavns Universitet flyttede IKKE ind i den 52.000 kvadratmeter store Niels Bohr Bygningen på Jagtvej, som fra årsskiftet skulle have samle de fysiske og kemiske fag i spritnye rammer med state-of-the-art-laboratorier.

Som Uniavisen og Politiken har skrevet, er projektet flere år forsinket på grund af katastrofale byggefejl, som blandt andet betyder, at rør til blandt andet ventilation og varme skulle flås ud af den bygning, der er bygget op omkring dem og installeres på ny.

Sagen har kostet Bygningsstyrelsens direktør jobbet, og projektet er midlertidigt lagt ind under Vejdirektoratet – men hvornår bygningerne står færdige, og om ekstraregningen vil blive højere end de 1,3 milliarder, der foreløbig er lagt oven i det  oprindelige beløb på 1,6 milliarder, og hvem der skal betale gildet, vides endnu ikke.

En ting er sikkert: De mest skete begivenheder i 2018 vil ikke inkludere en indflytterfest i Bohr Bygningen på Jagtvej. De mest optimistiske prognoser siger ‘engang i løbet af 2019’.