Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
Rangliste — Endnu et et uni-år er gået, og som ethvert medie med respekt for sig selv/tomgang i idéudviklingen fejrer vi det med en liste: En top 20 over årets begivenheder på Danmarks største universitet, rangeret efter hvilke, der skete MEST.
Har du mærket det? Suset fra forskningen? En stærkere fornemmelse af meningen med dit uniliv? Så er det måske, fordi Københavns Universitets bestyrelse i december 2017 vedtog en ny strategi, der skal guide supertankeren KU gennem fremtidige reformstorme. Læs mere om strategien her.
Få ting skete mere i 2017 end #metoo – og selv om bølgen af beretninger om seksuelle krænkelser, i hvert fald i offentligheden, ikke rullede hen over Københavns Universitet, så leverede dit uni stadig stof til krænkelsesdebatten.
Det skete, da de økonomistuderende afholdt Mændenes Fredagbar, »hvor drenge bliver til mænd og kun de mest macho fyre kan imponere Polits lækre militærpiger,« og hvor der i baren ville være »søde bartender-piger«, der ville »holde en spand, hvor man kan brække sig, hvis elefanterne bliver for lyserøde« – som den oprindelige invitationstekst sagde.
»Jeg reagerer på, at der er nogen, der stadig mener, det er okay at være så fucking nedladende over for kvinder,« sagde en kvindelig statskundskabsstuderende, mens en mandlig studiekollega mente, at: »man har så travlt med at blive forarget over alt muligt. Hvis man ikke kan se, at det er en dybt ironisk fredagsbar, og det er de her temafester jo ofte, så skal der ikke meget til, før man bliver fornærmet. Og så får man et ret træls liv.«
Senere på året lykkedes det i øvrigt politterne at finde på det mindst stødende fredagsbarnavn i umindelige tider:
Når @Uniavisen har været for meget efter een og man prøver at komme op med det kedeligste og mindst stødende barnavn nogensinde… pic.twitter.com/m6rj5zSCVh
— Emilie Bruun Sandbye (@ebsandbye) 19. november 2017
Containerboliger. Du kender dem fra pressen, hvor de dukker op i overskrifter som ‘NU KOMMER CONTAINERBOLIGERNE‘ og ‘STUDERENDE FÅR NØGLEN I NÆSTE UGE: DE FØRSTE CONTAINERBOLIGER I KØBENHAVN BLIVER STILLET OP I DAG‘.
Det skete også i 2017
KUA hed ikke længere KUA, og studerende skulle lære at sige: Vi ses på Søndre Campus.
Hvordan går det for resten med det?
Som gode medløberjournalister ville vi gerne hoppe med på containervognen og bringe en reportage fra en studerendes misundelsesværdige containerboligliv, så vores studenterjournalist Kristian Lindhardt cyklede i december til Refshaleøen, hvor han fandt ud af, at kun fire demo-boliger var klar – og at der faktisk kun var flyttet studerende ind i enkelte af dem.
Såeh … Lige nu og her er der ikke udsigt til, at containerboligerne vil ændre på mange studerendes halvårlige ‘fuck-jeg-skal-finde-et-nyt-sted-Kender-du-nogen?-Må-jeg-sove-på-sofaen-indtil-jeg-finder-noget?-Jeg-flytter-lige-hjem-til-mine-forældre-i-et-par-måneder’-rutine.
Over 7.000 nye studerende startede på Københavns Universitet efter sommerferien 2017. Den yngste af dem kendte allerede lidt til stedet. Som 10-årig havde Max Fischer-Rasmussen fulgt kurser i kvantemekanik på KU – og efter at have afsluttet en ørkesløs folkeskoletid og dernæst have klaret gymnasiet på tre måneder, kunne han endelig starte på Matematiske Fag som KU’s yngste studerende, hvor han for første gang i sit liv er omgivet af folk, der elsker matematikken ligesom han selv gør.
Hans mål? »At forske i matematik. [..] Om jeg bliver lektor eller noget andet er ikke så vigtigt, bare jeg kan få et frirum at forske i.«
Kender du det? Du installerer seneste opdatering, og så pludselig er Siri forvandlet til en nidkær Stasi-agent, der truer med at smide dig ud af landet, fordi du passer dit arbejde?
Det skete også i 2017
Det akademiske prekaritat begyndte at organisere sig.
For postdocerne er ved at have fået nok af usikkerhed og dårlige ansættelsesforhold.
Det skete desvære for flere udenlandske forskere, som i 2017 følte sig forfulgt af Siri (Styrelsen for International Rekruttering), der – efter de seneste års stramninger af opholds- og arbejdsregler – havde det med at politianmelde dem for at overskride deres arbejds- og opholdstilladelser, hvis de eksempelvis var censorer eller holdt et foredrag på et andet universitet end det, de arbejdede på, upåagtet at det jo er en del af arbejdet som forsker og underviser på et universitet at agere censor eller holde oplæg på andre universiteter.
Mange, inklusiv en fremtidsminister og en udlændinge- og integrationsminister, var efterfølgende enige om, at denne praksis, hvor staten politianmelder folk for at løse opgaver, staten har sat dem til at løse, nok ikke er super hensigtsmæssig. Måske finder de også en løsning på problemet. Det kan så være noget, der sker i 2018.
Som en udløber af hin gode, gamle fremdriftsreform besluttede KU, at de studerendes specialefrister skulle rykkes frem.
Det skete for at undgå, at de studerende bruger for lang tid på deres kandidatuddannelse, hvilket ellers vil give KU en bøde i hundredemillionerkronersklassen i 2020. Løsningen blev – ifølge Studenterrådets formand Malou Astrup – vurderet som det mindste af flere onder (en anden løsning var nemlig at korte specialeperioden ned til fire måneder).
Men de nye specialefrister har skabt forvirring, melder flere studerende til Uniavisen. Teologerne blev først informeret om fristerne i slutningen af november, mens flere på Humaniora sagde, de intet havde hørt – og fristerne karambolerer for flere studerende med planlagte sommerskoler og udlandsophold. Samtidig medfører de, at specialeopstart og -vejledning enten skal foregå i sommerferien (for de studerende, der skriver i efterårssemesteret) – eller direkte oven i vintereksamener (for dem, der skriver i forårssemestret).
Det skete også i 2017
En faglig voldgift vurderede, at KU’s fyring af geologiprofessor Hans Thybo sidste år var usaglig og i strid med overenskomsten.
Forskere på Niels Bohr Institutet er tæt på at have løst de teoretiske gåder, der kan føre til udvikling af kvantecomputeren. Så tæt, at it-giganten Microsoft har underskrevet en samarbejdsaftale med KU og er rykket ind på universitetet med en mindre hær af ingeniører, der sammen med topforsker Charlie Marcus og hans team forsøger at blive de første i verden, som udvikler en brugbar kvantecomputer.
Problemer med præstationspressede studerende, der dropper ud, fik Antropologi til at afskaffe karakterne på første år – en model Statskundskab har praktiseret siden 2012 – hvilket i sin tur gav Rokokoposten input til denne artikel.
I januar indviede HKH Dronningen det sådan-cirka-omtrent-færdige Mærsk Tårnet, og to Uniavisen-udsendte faldt på røven over dets smukke indre. Det samme gjorde gjorde World Architecture Fair, som kårede det Sundhedsvidenskabelige Fakultets nye vartegn til verdens bedste forskningsbyggeri.
Mindre smukt er det, at KU – og Uniavisen for den sags skyld – ikke har kunnet få at vide, præcis hvor meget det prestigefyldte byggeri er endt med at overskride sit allerede opjusterede 1,5-milliarder-budget, hvorfor universitetet har nægtet at tage hele bygningen i brug, idet man hermed ville skrive under på en ukendt huslejestigning.
Efter et 2016 med besparelser og faglukninger kunne de overlevende småfag glæde sig over at figurere helt i top af en liste udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Desværre var listen en top 15 over uddannelser med den højeste ledighed, og desværre viste det sig, at listen var baseret på direkte forkerte tal.
Det skete også i 2017
Regeringens afslørede sin længe ventede bevillingsmodel. KU slap nådigere end frygtet – men den nye model indeholder en skjult dosis fremdrift.
Således kunne folk fra Ægyptologi, Assyriologi og Nærorientalsk Arkæologi fortælle Uniavisen, at arbejdsløsheden for deres kandidater ligger på 0 procent, hvilket umiddelbart er et stykke fra de 40 og 50 procent, ministeriet oplyste.
Det skete i 2017, at centraliseringens vinde blæste over Danmarks største universitet. Som en udløber af de benhårde 2016-besparelser skulle først HR og så it-området konsulentkigges igennem. Resultatet: En ny, samlet it-afdeling og en ny HR-struktur, der samlede medarbejdere fra fakulteter og institutter og placerede dem i tre nye centre (og en Fælles HR-afdeling).
Professor Erik Steinskog gjorde bare, hvad han og cirka alle undervisere før ham har gjort: Fandt et interessant emne og holdt et kursus om det. Men Beyoncé, køn og race indeholdt – ud over et løfte om at gøre de studerende klogere på Queen Bey og sort feminisme – også de særlige ingredienser, der får sociale medier til at gå i selvsving.
Og således førte et lille 10 minutters Uniavisen-interview til, at den stakkels professor blev kimet ned af journalister fra hele verden, og at historien om hans kursus blev BBC-rapporteret på swahili.
Kurset? Det gik sådan her.
Den økonomiske smalhals på KU’s mest folkerige fakultet fortsætter – og at nedskæringerne skaber frustrationer (fx over bibliotekssammenlægninger og manglende ressourcer til studievejledning), fik rektor Henrik C. Wegener at vide, da han besøgte Søndre Campus for at spørge ansatte og studerende til tingenes tilstand.
En af årets absolut mest skete ting i 2017 var også en af de rareste. KU’s Forårsfestival vendte tilbage med musik, dans, mad, videnskab, quiz, revy, dekanserverede fadøl og meget mere efter at have været sparet væk i 2016. 13.000 studerende og ansatte festede igennem 5. maj i Universitetsparken, og festivalen vender tilbage 25. maj 2018. Vi glæder os!
Ralf Hemmingsen forlod i februar rektorkontoret på Nørregade og vendte tilbage til professorgerningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Det skete også i 2017
Uniavisen fik Anders Bordings Mediepris, som går til Danmarks bedste specialmedie.
I sit afskedsinterview – en af årets mest læste artikler på Uniavisen – fortalte han om Penkowa-skandalen, om sammenlægninger og nybyggerier og om den ene ting, der ærgrede ham efter 11 år som KU’s første
Den nye rektor, Henrik C. Wegener, kommer med et langt forsker- og ledelses-CV inklusive en prorektorstilling på DTU i bagagen. Vi fulgte i hælene på Wegener under en af hans første arbejdsdage – og på en af flere lære-biksen-at-kende-ture rundt på KU’s campusser, hvor ansatte og studerende ikke lagde fingerene imellem.
Og det skete i de dage i 2017, at juristerne og teologerne fraflyttede deres lokaler i Indre By og rykkede til et nyt kompleks på Amager, der i konstruktionsperioden blev kaldt KUA3, men som nu benævnes bygning 3-7 på Søndre Campus, hvor de fik selskab af studerende og ansatte Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Og den grundigt forberedte flytning skabte både glæde, undren og debat om moderne glasbyggeriers konsekvenser for akademikerens muligheder for fordybelse.
Og det skete også, at himlen åbnede sig, og regnen faldt over bygningen og ned gennem det loftsvindue på Jura, der ved en fejl var programmeret til at åbne sig i regnvejr og lukke, når solen skinnede.
Og der blev stadig bygget på Amager, thi næste år åbner det store og delvist grønne Universitetstorv, der binder hele Søndre Campus sammen.
Og Uniavisen oplevede meget af dette, da vi flyttede redaktionen til Søndre Campus en uge i september, og vi så, at meget af det var godt.
Her er et antiklimaks til jer: Årets mest skete begivenhed skete slet ikke.
Københavns Universitet flyttede IKKE ind i den 52.000 kvadratmeter store Niels Bohr Bygningen på Jagtvej, som fra årsskiftet skulle have samle de fysiske og kemiske fag i spritnye rammer med state-of-the-art-laboratorier.
Det skete også i 2017
KU fik et overskud på cirka 325 millioner – og dermed også den svære kommunikationstjans at skulle forklare, hvorfor man har plus på bundlinjen samtidig med, at der spares (hint: Det er har noget at gøre med årets mest skete begivenhed).
Som Uniavisen og Politiken har skrevet, er projektet flere år forsinket på grund af katastrofale byggefejl, som blandt andet betyder, at rør til blandt andet ventilation og varme skulle flås ud af den bygning, der er bygget op omkring dem og installeres på ny.
Sagen har kostet Bygningsstyrelsens direktør jobbet, og projektet er midlertidigt lagt ind under Vejdirektoratet – men hvornår bygningerne står færdige, og om ekstraregningen vil blive højere end de 1,3 milliarder, der foreløbig er lagt oven i det oprindelige beløb på 1,6 milliarder, og hvem der skal betale gildet, vides endnu ikke.
En ting er sikkert: De mest skete begivenheder i 2018 vil ikke inkludere en indflytterfest i Bohr Bygningen på Jagtvej. De mest optimistiske prognoser siger ‘engang i løbet af 2019’.